kræmmerdebut. Det er første gang, Sara Marie Sandfær sælger ting på loppemarked. Sammen med tre veninder prøver hun at sælge ud af flere års fejlkøb, men huns synes, det er svært at sætte priser på tingene.
Foto: Magnus Holm

kræmmerdebut. Det er første gang, Sara Marie Sandfær sælger ting på loppemarked. Sammen med tre veninder prøver hun at sælge ud af flere års fejlkøb, men huns synes, det er svært at sætte priser på tingene.

Privatøkonomi

Krisen gør loppemarkeder hippe

Vi er vilde med at købe hinandens brugte sager på loppemarkeder landet over.

Privatøkonomi

Spænder, bælter, bluser, der kun er brugt en enkelt gang, gammelt bestik og halvt udtrådte sko.

Det hele blander sig på borde og tøjstativer til det månedlige loppemarked Rita Blå’s Lopper i København. Bag de fleste boder står unge kvinder, for det meste to og to sammen, og sludrer ivrigt med hinanden og de kunder, der spørger til prisen på deres ting. Påklædningen hos både sælgere og købere er præget af læderjakker, sneakers og bæltetasker over skulderen.

En dj sender sprøde toner ud over sceneriet, og en af boderne sælger store stykker velduftende kage.

LÆS OGSÅ Mange kommer i håbet om, at de kan gøre et genbrugsfund, men der er også andet, der lokker dem til, mener Rita Christina Biza, der er arrangøren bag det succesfulde loppemarked. »Det betyder rigtig meget, at der er stemning og hygge, så det er en oplevelse at komme på Rita Blå’s Lopper. De fleste er her først og fremmest for at hygge sig, sekundært for at tjene penge«, siger hun. Det er to-tre år siden, hun begyndte at arrangere Rita Blå’s Lopper, og i den periode er loppemarkedet vokset fra 30 til omkring 90 stande. Markedet holdes en gang om måneden på Sønder Boulevard i København og trækker altid et væld af loppeshoppere. Det er langtfra kun Rita Christina Bizas loppemarked, der er i vækst. Over hele landet myldrer det frem med nye markeder og interesserede købere.



Torben Kahr, der står bag hjemmesiden markedskalenderen.dk og har udarbejdet adskillige opgørelser over loppemarkeder, vurderer, at der hvert år kommer mindst 30 procent flere af de mindre, private loppemarkeder til.

På markedskalenderen.dk kan folk registrere og gøre reklame for deres loppemarked. Antallet af besøgende er på to år fordoblet, så der nu er 120.000, der klikker sig ind om måneden og omkring 6 millioner sidevisninger om året. Hver sjette dansker bruger flere penge på genbrugsting i dag end for to år siden, viser en analyse, som FDB har udført for Lørdagsliv.

Torben Kahr vurderer, at der annonceres op til 100 private loppemarkeder hver weekend på markedskalenderen.dk. Ud over københavnermarkederne kan man finde bagagerumsmarkeder, villavejsgenbrug og ’vi tømmer loftet, kom og gør et kup’-markeder landet over.



»Siden har eksisteret i 7-8 år. Men antallet af brugere er eksploderet helt vildt inden for de sidste to-tre år. Samtidig stiger antallet af markeder med 30-40 procent om året og et år endda med 50 procent. Det synes jeg er sjovt«, siger Torben Kahr, der gerne vil sprede budskabet om genbrug.

Genbrugstrend blomstrer
Tendensen med at købe ting, der emmer af levet liv, er i høj grad udsprunget af den økonomiske smalhals, vurderer Jeppe Trolle Linnet, der er antropolog og forbrugsforsker ved Syddansk Universitet.

»Der er mange, der skal spare penge, men der er også moralske og idémæssige perspektiver i det her. Folk, der ikke er presset økonomisk, bliver grebet af tidsånden, hvor det ikke længere er cool bare at fare ud og bruge penge«, siger han.

Han peger samtidig på, at nye toner i markedsføringen af produkter faktisk påvirker os til at købe mere brugt.



»Dem, der markedsfører produkter, pressede tidligere på, for at man skulle være god til at nyde og give den gas. Her under krisen er det derimod det fornuftige menneske, der bliver hyldet i markedsføringen. Den betoner, at folk ikke er nærige, men derimod smarte, når de prøver at spare penge«, siger Jeppe Trolle Linnet.

Især når der fokuseres på funktionaliteten ved produktet frem for brandet, kan markedsføringen være med til at få forbrugerne til at købe brugt. Når funktionalitet bliver vigtigt, kan brugte varer være konkurrencedygtige.

Ting med historie hitter

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På Rita Blå’s Lopper vrimler det efterhånden med venindepar, der er ude for at gøre loppefund. De sirlige bunker tøj på bordene bliver rodet igennem og løftet op og set an, kvindehænder bladrer igennem tøjstativernes bøjler med toppe og kjoler. Pris og kvalitet bliver diskuteret rundt ved standene. »Hun har selv syet den!«, udbryder en ung kvinde begejstret til sin veninde, efter hun har fået historien om den mørkeblå kjole, hun lige har købt.

LÆS OGSÅ Ifølge Jeppe Trolle Linnet er hun en ud af mange, der i disse år elsker at købe ting, der har en personlig historie. »Når man snakker med folk, der sælger noget, de selv har levet med, får man historier med. Forbrugsforskningen viser, at historierne betyder noget, når man sælger og køber brugte ting. Køber vil vide, hvor tingen kommer fra, og sælger vil vide, hvilket liv deres genstand får«, siger Jeppe Trolle Linnet, og henviser til ny forskning på området. Loppemarkedskulturen giver folk mulighed for at gøre autentiske og unikke køb, uden at de belaster kloden, ved at det skal produceres fra nyt. Netop bæredygtighedstankegangen er en samfundstendens, der fylder meget i disse år, og det, at vi føler, vi beskytter vores omgivelser ved at købe brugt, er med til at forstærke loppemarkedstendensen, mener Jeppe Trolle Linnet.







Livsstilsekspert Anne Glad vurderer dog, at hensynet til bæredygtighed får fokus, fordi det kan dække lidt over den økonomiske nødvendighed.

»Det er snusfornuft, økonomisk sans og skammen over at have forbrugt for meget, der får os på loppemarked. Når vi så fortæller andre om vores bevæggrunde, kommer bemærkningen om at genbruge klodens ressourcer. Det er noget, vi er gode til at bilde os selv ind, men vi kan bagudrettet se, at det er trange økonomiske kår, der driver vores bæredygtighedsindsatser«, siger hun, men understreger, at der er kommet en ny grundholdning, hvor det ikke længere er i orden bare at smide ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Den uhyre populære loppemarkedstendens vil dog ikke vare evigt, forudser Anne Glad.

»Når fremtiden ser truende ud, ser man tilbage og finder tryghed og glæde i alt det gamle lort. Men på et tidspunkt kommer der nogle, der igen ser spændende ting i fremtiden og vender blikket ud mod verden, og så tager vi igen på spændende shopperejsemål«, siger hun.

På loppemarkedet Rita Blå’s Lopper ser populariteten dog ikke ud til at stilne af lige med det samme. Der bliver lige så stille længere mellem bøjlerne på tøjstativerne, og de populære varer som cowboyjakker og næsten nyt mærketøj skifter hurtigt hænder.

Rita Christina Biza fortæller, at hun afviser op imod 150 af dem, der ønsker at have en stand på hendes loppemarked, for at hun kan bevare overskueligheden og den intime stemning.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce