Foto: FINN FRANDSEN
Privatøkonomi

Skilsmisse kan ruinere de naive

For få får lavet en ægtepagt, når brylluppet nærmer sig. Det koster dyrt.

Privatøkonomi

Bryllupsklokkerne bimler. Det hele ser lyst og lovende ud, og ord som ’for evigt’ og ’for altid’ klinger væsentlig højere end ’ægtepagt’ og ’særeje’.

Men efter års ægteskab vokser uenighederne sig alligevel for store, og kærligheden visner.

Når skilsmissen bliver en realitet, står parterne oven i det følelsesmæssige kaos med en tung økonomisk byrde, som kunne være undgået, hvis de havde sat sig ind i, hvad det rent juridisk vil sige at slå pjalterne sammen.

Hvert år bliver godt 35.000 par gift, men mere end 40 procent af dem bliver skilt igen. Og kun hvert tiende par har lavet en ægtepagt. Det efterlader tusindvis af par årligt i en alvorlig økonomisk situation.

LÆS ARTIKEL »Jeg kan tale om det fra nu af og til juleaften«, siger advokat og formand for Danske Familieadvokater Anja Cordes, der daglig oplever masser af skilsmisseparter, som er havnet i en uheldig økonomisk situation ved ikke at tage de nødvendige forholdsregler, da de blev gift. »Det første, man skal sørge for, er at finde ud af, hvad det betyder at gifte sig. Hvad har det af økonomiske retsvirkninger at indgå et ægteskab? Hvis du ved, hvad du går ind til, kan du også bedre komme ud af det«, understreger hun.

I bund og grund handler det om at bringe risikoen for skilsmisse på bane, allerede inden man er gift, og desuden få styr på begreberne ’fælleseje’ og ’særeje’.

LÆS ARTIKEL

»De fleste tror, at de ejer alting fælles, fordi de er gift, men sådan hænger det ikke sammen«, forklarer advokaten.

Plusser og minusser
Det første, der skal ske ved en skilsmisse, er, at man skal lave en bodeling.

Det vil sige, at nettoværdien (formue minus fælles gæld, red.) af alt, hvad du ejer – møbler, sommerhus, bolig og bil – bliver opgjort og delt i to lige store dele.

»Du kan for eksempel eje en andelsbolig. Da du gifter dig, slår du og din kæreste jeres gæld sammen, og I optager måske et fælles lån til at dække jeres studielån plus det løse. Men I glemmer, at I ikke begge to ejer andelsboligen – det gør du. Da I bliver skilt, skal du af med halvdelen af lejlighedens værdi til din eksmand, og du hænger samtidig på den gæld, I har stiftet sammen«, forklarer Anja Cordes.

LÆS ARTIKEL

Det samme kan ske med arv, som man for eksempel har betalt en del af sit hus med. Den deles også i to, hvis ikke der er taget højde for andet. Den eneste måde, man kan undgå situationen på, er ved at etablere et såkaldt særeje.

Det betyder, at man, før man gifter sig eller under ægteskabet, får udarbejdet en ægtepagt, hvori der for eksempel står, at arven skal holdes uden for delingen i tilfælde af skilsmisse.

»Man kan meget nemt komme i en situation, hvor manden har en masse aktiver (plusser på kontoen, red.), mens konen har flest passiver (minusser, red.). De deler kun det positive, så hun tager halvdelen, medmindre han har sikret sig ved at lave særaftale«, forklarer økonomisk rådgiver Mette Reissmann, der tit oplever, at en såkaldt ægtepagt har været på tale, men aldrig er blevet til noget.

LÆS ARTIKEL

»Jeg har hørt om masser af kvinder, der spiller kortet ’elsker du mig ikke højt nok?’, i det øjeblik deres kommende mand foreslår at lave en ægtepagt eller en særaftale«, fortæller hun.

Følelser versus jura
Den største økonomiske faldgrube i en skilsmisse er netop, når følelserne blandes med jura. Når det sker, bliver udgifter til både advokater og revisorer hurtigt til flere røde tal i skilsmissebudgettet, forklarer Mette Reissmann:

»Hvis man ikke selv er i stand til at løse opgaven, må man hyre en advokat, der kan hjælpe med at finde ud af hvem, der skal have maleriet eller det antikke bornholmerur, og hvordan er det lige, at hans golftaske eller hendes minkpels indgår i opgørelsen?«.

Alt det kan ph.d.-studerende Birgitte Schepelern Johansen nikke genkendende til. Hun blev i 2009 skilt fra faderen til sine to børn efter 9 års ægteskab og 14 års samliv, og selv om skilsmissen foregik fredeligt, stod parret pludselig over for en række økonomiske udfordringer, som de ikke var forberedt på.

»Vi gik jo fra at tænke langsigtet og have en fælles pulje penge, som vi investerede i vores fremtid, til at tænke, ’hvordan får jeg mest ud af det. Hvad har jeg brug for, for at komme ordentligt ud af det her’«, fortæller hun.

Efter at hun og hendes mand købte hus i 2005, bragte hun tit emnet ’ægtepagt’ på banen, men det blev ved snakken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

»Hans svar var, at vi jo var sammen, og at det virkede mærkeligt at skulle lave den slags. Men hvis det var noget, jeg rigtig gerne ville, kunne vi da godt. Det prikkede til min romantiske ide om fællesskabet, så jeg pressede ikke«, fortæller hun.

Konsekvensen var, at Birgitte Schepelern Johansens mand gik med hele den kapitalpension, som hun havde været med til at betale til gennem deres ægteskab, fordi hver part ved en skilsmisse tager deres pensionsordning med sig.

Hendes mand tjente flest penge, så da de købte hus, koncentrerede de sig om at sikre ham gennem en arbejdsskadeforsikring. Dertil hørte automatisk en kapitalpension. Ud over pensionspengene mistede hun en del af en arv, som var gået til at betale hans studiegæld af med.

LÆS ARTIKEL

At arven er forsvundet, kan hun acceptere, men pensionen ærgrer hun sig rigtig meget over, at hun ikke sikrede gennem en ægtepagt.

»Det kan virke kynisk og uromantisk at sidde og tænke strategisk, når man skal giftes, og i det omfang man kan undgå det, synes jeg også, man skal lade være. Men man kan også fortrænge risikoen for skilsmisse for meget. Statistikken taler jo sit tydelige sprog«, siger Birgitte Schepelern Johansen.

Kvinder ignorerer økonomien

Ifølge Anja Cordes og Mette Reissmann er Birgitte Schepelern Johansens scenarie ikke ualmindeligt. Især kvinder glemmer blandt andet at sikre deres pension.

LÆS ARTIKEL »Jeg har brugt rigtig meget tid på at fundere over, hvorfor selv højtuddannede kvinder stadig overlader økonomien til deres mænd og føler, at de har brug for, at der bliver taget hånd om dem økonomisk«, siger Mette Reissmann, der mener, at lovgivningen om pensioner ved skilsmisse er mangelfuld: »Der er ikke taget højde for, at der ikke er ligestilling, og at der nok aldrig kommer det. De fleste mænd går ikke på barsel, og for mange kvinder interesserer sig ikke for økonomi og pension«. Advokat Anja Cordes oplever også ofte, at kvinderne står svagt ved en skilsmisse, fordi de generelt ikke går op i pensionsopsparing, gæld og lignende.





Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

»De interesserer sig for de nære ting. Det er også fint, men ikke nok, når de efter en skilsmisse står i en vanskelig situation, som de måske ikke har nogen mulighed for at komme ud af«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce