Snerydning. Her gælder ingen kære mor. På med vanten!
Foto: JENS DRESLING

Snerydning. Her gælder ingen kære mor. På med vanten!

Privatøkonomi

Sådan er reglerne for snerydning

Ligger din ejendom ud til en offentlig vej, har du pligt til at rydde for sne og gruse på de arealer, der er bestemt for gående

Privatøkonomi

Hvem kender ikke til denne situation: en tidlig morgenstund ligger et snetæppe tommetykt på den vej, du benytter ned til stoppestedet eller S-togstationen.

Der er glat på fortovsfliserne, og pludselig er du ved at miste fodfæstet. Så er det du tænker: Hvorfor har kommunen ikke ryddet for sne, så jeg undgår at komme i en situation som denne?

Men der er regler for det meste. I Københavns Kommune gælder følgende: Ligger din ejendom ud til en offentlig vej eller sti, har du pligt til at rydde for sne og gruse på de arealer, der overvejende er bestemt for gående. Det er normalt fortove eller stier, men kan også være adgangen til udvendige trapper.

Pligten omfatter de første 10 meter fra ejendommens skel – ved gågader og lege- og opholdsarealer dog kun de første meter fra huslinjen.

Er der inden for de første 10 meter et færdselsareal beregnet til andre kørende end dem, der har ærinde til ejendommen, har grundejeren kun pligt til at rydde mellem ejendommen og dette areal.

En grundejer har pligt til at rydde og gruse og/eller salte overkørsler, hvor en sidegade munder ud i en anden gade.

Der skal ryddes så hurtigt som muligt Ligger din ejendom ud til en privat vej eller sti, har du pligt til at rydde for sne og gruse og/eller salte på kørebane og fortov eller på sti. I de fleste tilfælde strækker denne pligt sig til vejens midte, da ejeren på den modsatte side af vejen har pligt til at sørge for sin halvdel.

Ved snefald skal der ryddes for sne så hurtigt som muligt. Fortovet skal ryddes i hele sin bredde – eller i mindst to meters bredde. Er der plads, skal sneen samles i en vold på fortovet langs rendestenen, ellers anbringes den på kørebanen langs rendestenen.

Anbringelse af sneen
Har vejen cykelsti, samles sneen på cykelstien ved rendestenen langs for tovet dog kun, når cykelstien stadig kan holdes fri i en bredde af mindst to meter. Hvis det ikke er muligt, placeres snevolden på kørebanen langs rendestenen langs cykelstien.

Sneen må ikke anbringes ud for busstoppesteder, fodgængerovergange eller på gade hjørner, hvor det er naturligt for fod gængere at krydse gaden. Sneen må heller ikke anbringes oven på dæksler til forsynings-og afløbsledninger eller op ad træer, brandhaner, fordelerskabe eller installationer til trafikregulering.

Pladsen omkring brandhaner og installationer til trafikregulering skal altid holdes ryddet for sne. Grundejeren skal fjerne snevolde, som er til gene ud for indkørsler og ved opkørsler til cykelsti. Det gælder også snevolde, der opstår, når kommunen rydder kørebane og cykelsti for sne.

Pligten påhviler grundejeren

Ved busstoppesteder hjælper kommunen grundejerne med at fjerne sne og gruse i tilfælde af glat føre. Men pligten til at sørge for dette påhviler stadig grundejeren. Bliver sne- eller islaget hullet eller meget ujævnt, skal det hugges op og fjernes. Grundejeren har pligt til at sørge for, at afløbsbrøndenes riste er fri for is og sne.

I glat føre skal grundejeren hurtigst muligt strø fortove, afmærkede fod gængerovergange og udvendige trapper med grus, salt eller lignende.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce