Studieøkonomi. Livet som studerende er trangt, men landets studerende er blevet bedre til at klare sig selv
Foto: MARTIN LEHMANN

Studieøkonomi. Livet som studerende er trangt, men landets studerende er blevet bedre til at klare sig selv

Privatøkonomi

Stort budgettjek: »Bekymrede, ansvarlige studerende« klarer sig uden far og mor

Ny undersøgelse viser, at færre studerende får økonomisk hjælp af deres forældre, og at flere er blevet selvhjulpne.

Privatøkonomi

Færre modtager en månedlig tusse af mor og far eller tager SU-lån, men flere tærer på deres opsparing.

Det er det billede, en ny undersøgelse fra Nordea tegner af de danske studerende, der er blevet mere nøjsomme efter krisen.

Ifølge Forbrugerøkonom fra Nordea, Ann Lehmann Erichsen, er det en positiv overraskelse:

»Den evige sang om de uansvarlige unge holder ikke. De studerende har lært lektien af finanskrisen, og der er sket et holdningsskifte«.

Ifølge Danske Studerendes Fællesråd er tallene et udtryk for en »bekymret, ansvarlig opførsel« blandt de studerende, mener formand, Jakob L. Ruggaard.

Ingen hjælp hjemmefra

Den største ændring ses i støtten fra far og mor, hvor en tredjedel færre af de studerende får hjælp hjemmefra:

»Forældrene trækker de økonomiske følehorn til sig på grund af krisen, og derfor må de unge ud og finde pengene et andet sted. De skal derfor stå mere på egne ben«, forklarer Ann Lehmann Erichsen, som mener, at de manglende penge bidrager til et generelt pres på de studerende.

STUDIELIV

Hos Danske Studerendes Fælleråd frygter man, at det kan forstærke den sociale arv:

»Det bliver en endnu mere barsk tilværelse. Det er ikke forældrenes ansvar, men det understreger, at de økonomiske vilkår er for pressede, hvis der skal være lige forhold for de studerende«, siger Jakob L. Ruggaard, der er formand for organisationen.

Ansvarlige unge

Den mindre støtte fra forældregenerationen betyder ikke, at de studerende går ud og låner pengene. Tværtimod. Andelen, der tager studielån, falder fra 27 procent til 22 procent, mens andelen, der har andre forbrugslån til at dække leveomkostningerne, falder fra 3 procent til 1 procent.

»Krisen har fået de studerende til at skære ind til benet. Fremtidsudsigterne har været hårde, og så bliver de studerende bange for at tage lån«, fortæller Jakob L. Ruggaard

LÆS MERE

Mens det lader til, at antallet af studerende, der har studiejob er omtrent det samme som før krisen, så viser undersøgelsen en stigning i studerende, der bruger deres egne opsparede penge. Ann Lehmann Erichsen synes, at undersøgelsen er udtryk for en ansvarlig generation. Hun mener, det er fornuftigt, at de unge bruger opsparingen, før de begynder at låne, selvom SU-lånene er lavt forrentet.

Et stramt budget

Langt de fleste studerende er afhængige af studiearbejde, lån eller andre indkomster for ikke at skulle møde røde tal, når de logger på netbank. Ifølge Ann Lehmann Erichsen er det kun hver fjerde, der kan overleve på deres SU.

Hun har lavet et budgetoverslag for den gennemsnitlige studerende baseret på Nordeas undersøgelse og Danmarks Statistiks Forbrugerundersøgelse. Den viser et underskud på 2.745 kroner, når SU'en er tikket ind på kontoen. Derfor skal de studerende ud og finansiere deres forbrug på andre måder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De studerende, der stadig får hjælp hjemmefra, får i gennemsnit 830 kroner, og de skal derfor finde næsten 2.000 kroner.

Budgettet er ifølge Ann Lehmann Erichsen »ret stramt«, og hun kan ikke genkende billedet af forkælede unge, der bruger deres SU på rejser og café latté:

»Hvis man følger de studerendes forbrug fra 1994, hvor Danmarks Statistik først begyndte at se på det, så er der tale om myter. Forbruget har ikke ændret sig markant på de områder«.

ØKONOMISK KNIBE

Hun siger dog også, at det er vilkåret, at uddannelse er en midlertidig underskudsforretning, hvor gevinsten kommer i det lange løb. Og fordi de studerende ikke er vant til et dekadent liv, har de også nemmere ved at vende sig til det stramme budget:

»Når man er under uddannelse, skal man vænne sig til at leve på en lille beskeden levefod, men hvis man ikke har været ude at arbejde og prøvet at få en stor indkomst, så er det ikke lige så svært at overskue«, fortæller Ann Lehmann Erichsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce