Ny undersøgelse viser, at vi ikke melder hinanden for forsikringssvindel.
Foto: Alka Forsikring

Ny undersøgelse viser, at vi ikke melder hinanden for forsikringssvindel.

Privatøkonomi

Forsikringssvindel forarger os - men vi nægter at sladre om det

Kun få procent af danskerne ville melde naboen for forsikringssvindel. Godt hver femte indrømmer, at de har fiflet med reglerne.

Privatøkonomi

Hvordan ville du reagere, hvis du fandt ud af, at din nabo havde gemt den cykel, han havde meldt stjålet og fået erstattet af sit forsikringsselskab?

Eller hvis du hørte, at din kollega havde skrevet en hel håndfuld ekstra guldsmykker på anmeldelsen til forsikringsselskabet, da hun havde haft indbrud i privatboligen?

Uanset svindelens alvor og omfang vælger langt de fleste af os at se den anden vej. For nok kan forsikringssvindel forarge og støde, men vi kunne ikke drømme om at blande os.

Kun mellem 2 og 11 procent af danskere kunne finde på, af egen drift, at melde forsikringssvindlere til politiet eller til forsikringsselskabet – og det afhænger af, hvor grovkornet svindelen er. Kun 5 procent ville eksempelvis anmelde sagen, hvis de fik at vide, at en bekendt selv havde ødelagt sit tag for at få et nyt af forsikringsselskabet. Sådan lyder en af konklusionerne i en ny stor undersøgelse af danskeres syn på forsikringssvindel, udarbejdet af analysefirmaet Userneeds for brancheorganisationen Forsikring & Pension.

»Danskerne bryder sig ikke om at angive hinanden, selv om det handler om svindel mod fællesskabet«, siger Hans Reymann-Carlsen, underdirektør i Forsikring & Pension.

Undersøgelsen viser dog, at lidt flere borgere, 15-30 procent, trods alt ville bidrage med oplysninger om svindel, hvis de blev kontaktet direkte af et forsikringsselskab. Til gengæld ville det store flertal, et sted mellem 43 og 69 procent – af alt efter svindelens karakter – helst blande sig helt uden om.

Mindre smart at snyde

Men en ting er den svindel, andre udfører, hvad med den, vi selv praktiserer?

Her viser undersøgelsen, at langt færre danskere i dag indrømmer, at de snyder med forsikringen. For fem år siden i 2009 erkendte 27 procent af danskerne, eller mere hver fjerde, at de havde omgået en eller flere forsikringsregler. I 2014 er tallet faldet til 22 procent.

Forklaringen kan være, at undersøgelsens deltagere lykkeligt har glemt eller fortrængt deres forseelser. Men det kan også være, at færre snyder, og det er den positive fortolkning, brancheorganisationen Forsikring & pension vælger at følge:

»Undersøgelsen tyder på et holdningsskift i samfundet. Folk ved godt, at snyder man forsikringen, skattevæsenet eller kommunen, så snyder man de andre i fællesskabet«, siger Hans Reymann-Carlsen, der mener, at netop dette synspunkt bliver understøttet af andre konklusioner i den nye undersøgelse.

Afsløret af videooptagelser

Her mener overraskende mange danskere, at forsikringsselskaberne skal sætte alle kræfter ind på at bekæmpe svindel, med særligt fokus på de store sager, hvor der er mange penge på spil.

Og når det gælder de metoder, selskaberne kan bruge i jagten på svindlere, er der ikke de store forbehold. De færreste danskere har eksempelvis noget imod, at forsikringsselskaberne får adgang til eventuelle videooptagelser på tankstationer eller på andre pladser og adresser, hvis det kan hjælpe efterforskningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så sent som i november i fjor vandt forsikringsselskabet Alka den, så vidt vides, første sag om forsikringssvindel baseret på videoobservationer. En kunde var i 2003 involveret i et færdselsuheld og fik så mange gener i nakke og hoved, at han senere forsøgte at få udbetalt en meget stor erstatning for tabt erhvervsevne.

Men den gik ikke, da Alka i retten kunne fremvise videooptagelser, der dokumenterede, at selvsamme person arbejdede syv-otte timer om dagen med hårdt fysisk arbejde i forbindelse med renoveringen af en kro. Et arbejde, der blandt andet omfattede løft af tunge stillads- og gipsplader foruden sække med mørtel. På den baggrund udtalte Retslægerådet, at mandens fysiske aktivitet på videooptagelserne ikke stemte overens med oplysningerne om hans helbredsmæssige tilstand. Og så vandt Alka sagen i Højesteret 18. november 2014.

»Det var vores vurdering, at den erstatning, vi blev stævnet for, ikke var berettiget – og skulle vi have betalt, ville det svare til indboforsikringer for små 1.500 husstande i et helt år«, siger Alkas kommunikationsdirektør Lise Agerley. »Vores indsats omkring svindel omfatter ganske få sager med videoobservation. Cirka fem om året. Det er altid sidste udvej, men det giver det mest reelle materiale til de lægefagliges bedømmelse«, siger hun.

Og den slags beviser kan ikke forarge danskerne. Selskaberne må også gerne forhøre sig hos naboer eller skygge de kunder, der er mistænkt for at snyde, mener flertallet. Omvendt mener de færreste, at det er en god idé at lade selskaberne overvåge deres kunder på Facebook eller optage private telefonsamtaler. Også Alka fornemmer en uvilje blandt danskerne til at melde hinanden for fusk. Til gengæld kan selskabet ikke genkende billedet af, at færre danskere begår forsikringssvindel. Snarere tværtimod.

»Det kan jo være, folk svindler mere, end de vil indrømme i en undersøgelse«, siger Lise Agerley.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce