Singlelivet koster knap 20.000 kr. om året

Singler sparer penge på bil og husholdning, men må bære de faste udgifter alene.

Privatøkonomi

Mange vil mene, at kærligheden er grund nok i sig selv. Men nu er der også en anden motivation at hente, hvis du går med tanker om at spørge hende den søde pige fra kontoret ud.

Det viser sig nemlig, at det er 10 procent dyrere at være single, end hvis du bor i et parforhold. Helt konkret kan hver part i forholdet nemlig i gennemsnit spare 19.134 kroner før skat i budgettet om året, i forhold til hvis de boede alene. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der har analyseret danskernes forbrug i detaljer i 2012.

Når vi kigger på budgetterne, kan vi se, at det specielt er de faste udgifter, som er tungere at løfte for singler. Der er kun én, der betaler for mad, licens og kabel-tv, men de udgifter bliver ikke større i et parforhold. Der er man bare to om at dele dem

Og der er en god forklaring på den besparelse, mener Susanne Arvad, som er uafhængig økonomisk rådgiver i Arvad Finanshus. Hun rådgiver blandt andet par, der skal giftes eller skilles, og dermed bevæger sig ind og ud af singlesfæren.

»Når vi kigger på budgetterne, kan vi se, at det specielt er de faste udgifter, som er tungere at løfte for singler. Der er kun én, der betaler for mad, licens og kabel-tv, men de udgifter bliver ikke større i et parforhold. Der er man bare to om at dele dem«, siger hun.

Det samme gælder elektricitet og opvarmning, hvor de faste udgifter ikke stiger voldsomt meget, når man er to i stedet for en. Derfor betaler en single i gennemsnit 40 procent mere end en person i et parforhold, hvilket løber op i en årlig merudgift på 4.754 kroner.

Singler bliver »straffet på boligmarkedet«

Allerhøjst på de poster, som er langt dyrere for singler end for par, ligger udgifter til boligen. Her betaler en single cirka 18.500 kroner mere alene i husleje om året, end hvis han/hun boede med sin partner, men sparer til gengæld cirka 5.000 kroner på udgifter til ejerbolig. Det skyldes, at langt flere singler bor til leje, blandt andet fordi det er sværere at melde sig på boligmarkedet med kun en indkomst.

»Økonomisk bliver singler straffet på boligmarkedet. Hvis en single vil købe fast ejendom, så ganger mange banker deres indkomst med 2 eller 2,5 for at se hvor meget, de kan købe for. Men et par med to indkomster ganges med op til 4 – og så er det jo meget mere end dobbelt op i forhold til en single«, siger Susanne Arvad.

[Det er] meget nemmere at blive kreditgodkendt, hvis man er par, ligesom det som regel også er nemmere at spare op til udbetalingen, når man er flere om det

Hos Nordea fortæller boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, at de ikke bruger den slags udregninger, men i stedet tager udgangspunkt i en persons konkrete forbrug. Men alligevel oplever hun også, at de er sværere at komme ind på boligmarkedet, når man er single.

»Vi gør det, at vi kigger tilbage i tiden og ser på det faktiske forbrug, og så tager vi en snak, om det er realistisk at optage et stort boliglån. Der er det meget nemmere at blive kreditgodkendt, hvis man er par, ligesom det som regel også er nemmere at spare op til udbetalingen, når man er flere om det«, siger Lise Nytoft Bergmann.

Øl, tobak og restaurantbesøg

Og forbrugsmønstret varierer også på nogle helt specifikke punkter, når man sammenligner singler med folk, som bor i et parforhold.

Der kan man blandt andet se, at singler i gennemsnit bruger flere penge på øl og tobak, mens par i højere grad køber vin og spiritus. Samtidig bruger singler langt færre penge på ure og smykker, som stort set udelukkende er forbeholdt parrene.

Singler køber også færre biler og cykler, hvilket giver singlerne en gennemsnitlig årlig besparelse på 2.511 kroner. Dertil kommer lavere udgifter til reparationer, brændstof og vægt- og ejerafgift.

Til gengæld bruger singlerne årligt 2.000 kroner mere på restauranter og i kantiner, end en person i parforhold gør. Og det hænger ifølge forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, sammen med, at singler har et andet socialt behov, som skal plejes.

»Det er en social ting for singler, at man er nødt til at gå mere ud for at møde andre mennesker. Samme behov har du ikke helt på samme måde i et parforhold, og det koster altså singlerne lidt ekstra på den konto«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce