Illustration: Claus Nørregaard

Illustration: Claus Nørregaard

Kunder kan tjene på bankrevolution

Eksperter har svært ved at få øje på problemerne i, at bankerne bliver trængt væk.

Privatøkonomi

Nedlæggelse af det traditionelle bankvæsen lyder som en ren fest for brugerne: Vi får lettere og billigere adgang til lån. Samtidig får vi mere i rente af investeringer, og det kan blive lettere, billigere og sikrere at handle.

Er der slet ingen minusser, set fra et forbrugersynspunkt, ved, at bankerne, som vi kender dem, forsvinder?

»Måske er der nogen, der i dag savner Blockbuster (en kæde af videoudlejningsbutikker, der gik konkurs sidste år, red.), eller stadig foretrækker postvæsnet«, siger Jan Damsgaard, der er professor på handelshøjskolen CBS og en af Danmarks førende eksperter i digital omstilling.

»Når det traditionelle bankvæsen forsvinder, er det netop, fordi ny teknologi har gjort den gamle overflødig. De nye betalingsformer og lånemuligheder på nettet er både billigere og sikrere for forbrugerne«, forklarer han.

De nye betalingsformer og lånemuligheder på nettet er både billigere og sikrere for forbrugerne

Det nye finansielle system på nettet er en helt ny måde både at låne og betale på, der er fundamentalt forskellig fra de traditionelle bankers system.

»Bankerne er købmænd. De betaler penge for, at de, der har mange penge, sætter dem ind på deres konto, og så tager de lidt mere for at låne pengene ud til dem, der har brug for det«, forklarer Jan Damsgaard.

Det nye finansielle system skærer simpelthen købmanden væk og etablerer en direkte forbindelse mellem køber og sælger. Det sker gennem platforme på nettet, der fungerer som en markedsplads, hvor køber og sælger finder hinanden og indgår en aftale.

»Der vil være nogen, der sætter markedspladsen op og holder den ved lige, men det har intet med det traditionelle bankvæsen at gøre«, siger Jan Damsgaard.

LÆS OGSÅ

Han fremhæver Lendino, en af de nye finansielle virksomheder, som et eksempel på det moderne lånemarked.

Virksomheder, der har brug for lån, sender en ansøgning ud på Lendinos platform. Lendinos kreditchef vurderer risikoen og sender den ud på platformen. Så er det op til investorerne, om de vil sætte penge i, forklarer selskabets direktør, Asger Trier Bing.

En traditionel bank vil være meget optaget af, om virksomheden kan stille pant. De private investorer på Lendinos platform har mulighed for at lægge vægt på andre ting.

Ideens kvalitet. Eller virksomhedens troværdighed og popularitet. Eller ledelsens netværk, som ofte er langt bedre indikatorer på, om pengene kommer tilbage med renter, forklarer Asger Trier Bing.

Artiklen fortsætter under grafikken

Nordea: Vi kom for sent i gang

Lendino er først så småt ved at komme i gang, men Funding Circle, en pendant i London, har passeret de første 100 milliarder kroner i udlån og vokser fortsat eksplosivt.

Nordea, en af de helt store nordiske banker, erkender, at den har været for længe om at komme i gang, men forsøger nu at indhente det forsømte.

»I Nordea er vi stærke på traditionelle bankforretninger, men vi har ikke bevæget os hurtigt nok på det digitale område«, siger Christian Bornfeld, der er chef for forretningsområdet digital banking i Nordea.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Traditionelt har bankkunder i Norden været ret loyale, men hvis vi ikke leverer flere af de ting, der efterspørges, gør vi det nemmere for andre konkurrenter at komme ind«, siger han.

For et år siden oprettede storbanken en afdeling med lidt over 300 ansatte, hvis opgave det er at udvikle nye digitale forretningsmodeller og samarbejder.

MobilePay, som Danske Bank har lanceret, falder på mange måder godt i tråd med tidsånden, siger Jan Damsgaard.

Selve kernen i systemet – forbrugerne sender penge til hinanden eller til en butik – tjener banken ingen penge på, tværtimod. Der er ingen gebyrer på transaktionerne, så pengene skal hentes et andet sted.

Det, som banken skal forsøge, er at oprette en slags Facebook, som netop er kommet ud med et rekordstort overskud, selvom de ikke tjener en krone på deres kernefunktion: at sætte brugerne i forbindelse med hinanden og dele alt muligt. Det samme gælder Googles søgemaskine, som også er gratis at bruge. De finansieres begge af annoncer.

MobilePay kommer dog til at hente pengene ind på en lidt anden måde, siger Jan Damsgaard.

Banken har udvidet platformen med en Storebox, hvor man kan gemme sine kvitteringer. Her kan man f.eks. se, hvornår fru Andersen sidst købte et strygejern – og den oplysning kan være penge værd for en fabrikant af sådanne apparater.

Det betyder ikke nødvendigvis, at bankerne – og hvem de nu kan sælge oplysningerne til – kommer til at vide alt om fru Hansen og hendes indkøbsvaner, forsikrer Jan Damsgaard.

»De vil gerne vide, om hun har et behov, og hvordan man kan kontakte hende med et tilbud. Men virksomhederne er helst fri for at vide, hvem hun er, og hvor hun bor. De to ting kan sagtens skilles ad«, siger Jan Damsgaard.

Benhård kamp mellem giganter

Butikkernes fordels- og loyalitetsprogrammer, taxa-apps og meget andet kan blive kørt ind via MobilePay. Det giver både forretningsmuligheder og gør det mere bøvlet og besværligt at skifte til en anden udbyder som f.eks. Apple Pay eller Google Wallet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Erfaringen taler for, at vi går ind i en tid med benhård kamp mellem giganterne. Efterhånden vil virksomheder og forbrugere samle sig om relativt få platforme, der bliver markedsplads for hver sin niche i den nye finansielle struktur, vurderer Jan Damsgaard.

Men baner det vej for en ny variant af finanskrisen? Krisen blev blandt andet udløst af, at banker og finansielle virksomheder havde vokset sig så store, at samfundsøkonomien var helt afhængig af at holde dem kørende. Og nu er nye mastodonter ved at sætte sig på det finansielle system.

Jan Damsgaard ser dog ikke nogen risiko. Han siger:

»Nej, for aktørerne i det nye finansielle system er ikke købmænd. De ejer ingenting. Vi kommer netop væk fra de meget store finansielle købmænd, der kan begå meget store fejl. De nye aktører driver en markedsplads, hvor tingene har det med at regulere sig selv«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce