Der må ikke gå socialpolitik i inddrivelsesarbejdet, mener skatteminister Karsten Lauritzen.
Foto: Jens Dresling

Der må ikke gå socialpolitik i inddrivelsesarbejdet, mener skatteminister Karsten Lauritzen.

Kontant minister: Vil man ikke betale så skal man lade være med at låne

Der er ingen hjælp at hente hos skatteminister Karsten Lauritzen for de borgere, der stadig slås med 30 og 40 år gamle studielån.

Privatøkonomi

Uanset om du har lånt penge i en bank, i en kommune eller i statskassen, så skal pengene betales tilbage, også selv om renterne har vokset sig tårnhøje.

Sådan lyder den kontante melding fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), der afviser enhver snak om at eftergive hele gælden eller dele af den hos en gruppe af borgere, der hænger fast i gamle, dyre studielån fra 1970’erne og 1980’erne.

»Jeg kan, vil og må selvfølgelig ikke kommentere enkeltsager, men sagt helt generelt, så er det altså sådan, at gæld til det offentlige, til staten og til kommunerne skal behandles på nøjagtig samme måde som gæld til det private«.

»Har du lånt penge, så skal du betale renter, og har du i mange år ikke betalt renter, så kan du komme i den kedelige situation, at renterne vokser sig større end det oprindelige lån. Sådan er det også, hvis du skylder penge i banken, og uanset om gælden er privat eller offentlig, så skal du både betale renterne og den oprindelige gæld tilbage, sådan er det«, siger ministeren.

Har du penge må du betale

Tidligere kunne gamle studielån i en vis udstrækning eftergives, når borgeren havde afdraget dem trofast og uden slinger i 15-20 år. Men ifølge advokat Line Barfod blev den regel i 2010 erstattet af et socialt kriterium, der populært sagt betyder, at staten kun sletter gælden, når en borger beviseligt ikke har penge eller mulighed for at betale.

Og den ændring er fornuftig, mener Karsten Lauritzen.

»Det mest rimelige må være, at man ser på, hvad er din fremtidige betalingsevne og ikke, hvad du har lavet i fortiden. Og er der en mulighed for, at folk rent faktisk kan betale de penge tilbage, de skylder, så må vi kræve, at de gør det. Vi skal ikke føre socialpolitik via vores inddrivelseslovgivning«, siger han med overbevisning i stemmen.

»Det siger sig selv, at folk, der er socialt udsatte, de skal selvfølgelig have hjælp, men det skal ikke ske gennem inddrivelsesreglerne, det skal ske andre steder, og der er heldigvis gode muligheder for at få hjælp, blandt andet via reglerne om gældssanering«.

Har folk en reel betalingsevne, så må vi altså fastholde retten til at kræve pengene op

Omkring 4.000 borgere er lige nu sendt til inddrivelse i Skat, fordi de ikke kan eller vil betale afdrag på deres 30 og 40 år gamle statsgaranterede studielån.

Men her burde staten i det mindste orientere borgerne om, at de har mulighed for at få eftergivet den gamle studiegæld, hvis de ikke har penge til at betale den, lyder meldingen fra Line Barfod, der som advokat har ført en række sager om eftergivelse af gammel studiegæld.

Advokat: Slet  absurd studiegæld

Hun kalder det absurd, at en gruppe borgere fortsat slæber rundt på de brutale studielån, fordi bankerne helt tilbage i 1970’erne og 1980’erne fik lov til at opkræve renter op over 20 procent, selv om studielånene var garanterede af den danske stat og dermed blottet for risiko.

Målet med datidens statsgaranterede studielån var netop »at gøre det muligt for børn af mindre velbeslåede familier at få en uddannelse«, og derfor er det ekstra absurd, at disse borgere nu slæber en håbløs gæld med sig ind i pensionisttilværelsen, mener Line Barfod. Hun opfordrer regeringen til at slette gælden for de borgere, der har betalt lånet tilbage flere gange i 15 eller 20 år lange gældsforløb.

Men sådan ser skatteministeren ikke på sagen: »Det renteniveau, vi har nu, er efter min mening yderst rimeligt, og hvis man ikke vil betale renten for gammel gæld, så skulle man jo have ladet være med at låne pengene«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Låner man penge til at tage en uddannelse, så har man forhåbentlig også brugt pengene til at tage den uddannelse, og så har man forhåbentlig fået et job, som gør det muligt, at man kan betale pengene tilbage. Sådan bør det være, og det er vigtigt for mig at sige, at vi kræver ikke penge op fra nogen, der ikke har evnen til at betale. Er man socialt udsat, så bliver gælden ikke opkrævet«.

Det er altså delvist selvforskyldt

»Men har du omvendt en betalingsevne, så synes jeg faktisk, det er helt rimeligt, at du betaler din gæld, også med de påløbne renter, og også ud fra den betragtning, at betaler du ikke renterne, så er der nogle andre, der skal betale dem«.

Mange af de her mennesker har jo betalt deres lån tilbage mange gange?

»Hvis de her penge var blevet på det private lånemarked, så tror jeg, gælden havde været endnu større, og vil man undgå at komme i en situation, hvor rentedelen bliver større end grundlånet, så skal man huske at betale af på sit lån.

Så jeg må sige, sidder man med en stor gæld i dag, så er det altså langt hen ad vejen desværre selvforskyldt. Og har folk en reel betalingsevne, så må vi altså fastholde retten til at kræve pengene op«, siger Karsten Lauritzen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce