Foto: Søren Schnoor

Privatøkonomi

Husprisstigninger er præget af store regionale forskelle

Der er enorm forskel på, hvad en almindelig villa koster i landets dyreste og billigste kommune. Men vi står ikke overfor en ny boligboble, mener boligøkonom.

Privatøkonomi

Det kommer nok ikke som et chok for nogen, at en villa i Gentofte koster mere end ditto i Norddjurs.

Det er først, når man ser nærmere på de sidste to års stigninger og fald i huspriserne på en standardvilla i landets 98 kommuner, at de store regionale forskelle virkelig springer i øjnene,

I en opgørelse lavet af Boligsiden.dk kan man se enormt stor forskel på huspriserne priserne fra region til region, men også mellem kommuner, der grænser op til hinanden.

En standardvilla har i Boligsiden.dk et boligareal på 130 til 150 kvadratmeter og er opført i perioden 1960 til 1990.

I gennemsnit koster en standardvilla i Danmark 1.737.473 kr., men bag det gennemsnit gemmer sig store forskelle mellem de billigste og de dyreste kommuner.

I Lemvig Kommune får du en standardvilla for cirka 600.000 kr., mens den koster næsten seks millioner kroner i Gentofte Kommune.

Store lokale og regionale forskelle

I opgørelsen kan man desuden se, at det primært er i omegnskommuner til de større byer, der har oplevet markante prisstigninger.  Særligt på Sjælland kommer dette til udtryk.

Ifølge cheføkonom hos Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig, er det ikke overraskende, at vi i øjeblikket ser denne tendens.

»På mange måder kan man sammenligne de store regionelle forskelle, vi ser lige nu, med udviklingen omkring 2006 og 2007, hvor boligmarkedet virkelig toppede«, siger han.

Dog er der ikke nogen grund til at frygte for en boble, som man så det i 2007, mener Christian Hilligsøe Heinig.

»Der er flere faktorer, der taler imod det abrupte fald, vi så sideløbende med finanskrisen. Vi har i øjeblikket enormt lav rente, det har vi haft i lang tid, og det har givet en vitaminindsprøjtning til velhavende boligområder«, siger han og fortsætter:

»Det forklarer også de stigninger, man ser andre steder i landet. Flere flytter lidt længere væk fra bymidterne, hvor pengene måske rækker længere. Og med lav rente kan man låne den ekstra million«.

Han understreger dog, at opgørelsen skal tages med et gran salt.

»Vi har at gøre med et gennemsnit. Her er der nogle kommuner, der trækker gevaldigt fra og omvendt. Formuen for den enkelte boligejer svinger også meget. Nogle har enorme formuer, hvor andre er teknisk insolvente«.

Ifølge Boligsiden.dk er kortet en god markør for potentielle huskøbere, der måske kan fristes til at rykke en smule geografisk i deres søgen, for derimod at opnå relativt store besparelser på huskøbet.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce