Naturforening advarer mod ældres sommerhus-monopol

Naturfredningsforening frygter lukkede sommerhusområder.

Privatøkonomi

Sommerhusområderne kan være på vej til at udvikle sig til lukkede reservater for ældre medborgere på pension. Sådan lyder frygten fra Danmarks Naturfredning.

Antallet af fastboende pensionister slår allerede rekord, og lempelser af planloven åbner for, at der bliver sat yderligere skub i udviklingen, vurderer foreningen.

Hvad sker der med et sommerhusområde, hvor der bor mange pensionister?

»Det bliver lukket af. Adgangen til de herlighedsværdier, som der er tæt på kysten, bliver privatiseret. Og kysterne er jo vores fælles og frie værdier. Her kan man komme uden at skulle have penge op af lommen. Man kan komme med sit badehåndklæde og tage en dukkert, man kan have båden med og sætte fiskesnoren ud«, siger præsident Ella Maria Bisschop-Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Har I allerede oplevet eksempler på det, at der bliver lukket af?

»Når pensionisterne bor permanent i et sommerhus, så bliver det mere og mere ’mit’. Det kan vi se op langs Nordsjællands kyst, hvor der lige pludselig er borde og bænke helt ude på stranden, fordi det jo er vores strand. Lige pludselig er der er en mur og noget kystsikring, så andre ikke kom komme til«.

Man må jo ikke begrænse adgangen på den måde?

»Det er rigtigt, men så skal der jo føres kontrol med det. Det er kommunen, som skal føre kontrol, men de har jo andet at tage sig til. Og det er jo meget ugle set, når kommunen griber ind, så det giver surhed og konflikter«.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) står bag forslaget om at lempe planloven. Han tror ikke, at sommerhusområderne vil blive mindre attraktive, fordi der bor flere fast.

»Hvis man vælger at bo i sit sommerhus, er det fordi, man ønsker at bo i et rekreativt område. Og så bliver det en fælles indsats, at bevare områdernes karakter«, skriver ministeren i en mail.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce