Nordea har 350.000 kunder med mere end 50.000 kroner stående på kontoen. (arkivfoto)
Foto: Stine Tidsvilde

Nordea har 350.000 kunder med mere end 50.000 kroner stående på kontoen. (arkivfoto)

Privatøkonomi

Halvanden million danskere har 'døde penge', som med fordel kunne sættes ind på nye aktiesparekonti

Fra 2019 kan danskerne åbne en konto i banken, hvorfra de med fordelagtige skatteforhold kan investere op til 50.000 kr. i aktier.

Privatøkonomi

Den nye aktiesparekonto har potentiale til at blive en succes. Godt hver tredje kunde i landets største bank kunne i princippet åbne en aktiesparekonto og sætte 50.000 kroner ind på den, hvis de ville.

»Der er temmelig mange, der har store beløb stående på ganske almindelige konti. En hel del af dem kunne med fordel skifte til bedre alternativer, herunder aktiesparekontoen, hvor der er et afkast, selv om det også indebærer en risiko«, siger privatøkonom Louise Aggerstrøm fra Danske Bank, som dog ikke tør byde på, hvor mange danskere der ender med at åbne en aktiesparekonto.

Danskerne har rigtigt mange penge stående på almindelige konti, hvor de ingen rente får

Danske Bank har knapt hver tredje dansker som kunde. Banken har for Politiken undersøgt, hvor mange af deres faste kunder – altså de, som har samlet hovedparten af deres bankforretninger i Danske Bank, der har ’frie midler’ på mindst 50.000 kroner på en bankkonto, de i teorien kunne sætte ind på en aktiesparekonto. Det kunne 36 procent, viser opgørelsen. Og faktisk kunne hver anden kunde over 60 år gøre det. I alt havde danskerne 599 milliarder kroner stående på bankbogen i 2015 ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Der er omkring 4,5 millioner danskere over 20 år, så hvis erfaringerne fra Danske Bank overføres til landet som helhed, er der i omegnen af 1,5 millioner danskere, som i princippet har frie penge, der kunne sættes ind på en aktiesparekonto. Og halvdelen af dem er over 60 år.

»Når ældre fylder meget, så afspejler det blandt andet, at ældre har færre alternativer«, siger Louise Aggerstrøm og forklarer: »Unge kan ofte med fordel bruge deres ekstra penge på at afdrage boliglån eller skyde ind på en pensionsopsparing. Men mange ældre er gældfri, og pensionsopsparing bliver selvfølgelig også mindre relevant med tiden«.

Stor succes i Sverige

Den nordiske storbank Nordea har 350.000 kunder med mere end 50.000 kroner stående på kontoen.

»Danskerne har rigtigt mange penge stående på almindelige konti, hvor de ingen rente får, og med en inflation på mellem en og to procent, taber de reelt penge. For dem kan aktiesparekontoen være et godt alternativ«,siger Anne Buchardt, chef for opsparing og pension i Nordea, der aktivt vil markedsføre den ny kontotype over sine kunder. I særdeleshed de, der har rundet de 50 år.

»Jeg forventer, at vi vil få nye grupper til at interessere sig for at købe aktier. De vil kunne få et afkast på 6-7 procent årligt på aktiesparekonti. Man skal dog være opmærksom på, at afkastet kan være på nul et år og ti procent et andet, så man skal have en horisont på mindst tre år, hvis man vælger en aktiesparekonto«, siger Anne Buchardt.

Siden 2011 har 1,8 millioner svenskere lavet aktiesparekonti, som ligner dem, danskerne kan oprette fra 2019. De svenske skattemyndigheders seneste vurdering lyder, at svenskerne har mere end 100 milliarder kroner anbragt på aktiesparekonti.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bankerne kan skabe successen

Kim Valentin, der er partner i Finanshuset i Fredensborg, mener, at ordningens betydning for danskernes privatøkonomi afhænger af, hvor meget bankerne vælger at markedsføre den. Skal det blive en succes, kræver det, at man gør almindelige mennesker opmærksomme på potentialet, for loftet over kontoen gør den relativt uinteressant for dem, der har rigtig mange penge.

»Formentlig vil bankerne tilbyde at investere pengene for folk, fordi de vil trække kunder ind af døren, der placerer alle deres konti og lån i banken. De kan tilbyde gunstige forhold, som for eksempel at man som kunde hos dem kan handle gratis med aktierne. Det kan få flere danskere til at gøre brug af kontoen«, siger han.

Jeg har svært ved at forstille mig, at bankerne ikke vil markedsføre aktiesparekonti

Formålet med aktiesparekonti er at gøre ’døde’ penge til et aktiv for landets virksomheder. Erhvervsorganisationen Dansk Industri har arbejdet for at gøre beskatningen af aktier mere enkel, og egentlig ikke arbejdet for at aktiesparekonti, som bliver en ny måde at eje aktier på.

»Men vi tror, at det kan blive en succes. Jeg har svært ved at forstille mig, at bankerne ikke vil markedsføre aktiesparekonti. Det er en relativt enkel måde at investere i aktier på, så derfor tror jeg, at det vil kunne friste mange, der har en sum stående på en almindelig konto. Vi skal dog huske, at vi i Danmark ikke er så vant til selv at investere. Der er jo tradition for, at det er pensionsselskaberne, der investerer på vores vegne«, siger skattepolitisk chef Jacob Bræstrup fra Dansk Industri.

Danskerne skal eje virksomheder

Ministeren bag aktiesparekontoen, erhvervsminister Brian Mikkelsen, har store forventninger til effekten af aktiesparekontoen og peger på de svenske erfaringer.

»I Sverige er antallet af svenskere med en aktiesparekonto fordoblet fra år til år siden den svenske aktiesparekonto blev etableret i 2012. I 2016 havde mere end 1,8 mio. svenskere en aktiesparekonto. Jeg forventer også, at en aktiesparekonto vil kunne slå an herhjemme«, siger han og fortsætter: »Jeg tror også, der er et stort potentiale i, at flere danskere bliver medejere af virksomheder, så de får en mere aktiv interesse i hvordan det går erhvervslivet«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der kan dog være mange gode grund til at have et beløb stående i banken, selv om renten er nul i øjeblikket, forklarer privatøkonom Louise Aggerstrøm.

»Alle bør have en buffer til diverse udgifter, som opstår en ad vejen. Hvor stor den buffer skal være, er meget individuelt. Hvis man har hus og bil er der betydeligt flere udgifter, der dukker op med uregelmæssige mellemrum, end hvis man har en cykel og en lejlighed. 50.000 vil være en stor nok buffer for de fleste«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce