Privatøkonomi

Stor forskel på prisen, når a-kasse og fagforening er samlet ét sted

6.000 kroner om året er prisforskellen på den billigste og den dyreste udbyder af a-kasse- og fagforeningsmedlemskab. De gule dominerer i den billige ende, men der er også stor prisforskel blandt de traditionelle spillere.

Privatøkonomi

Hele 6.000 kroner om året. Så stor er forskellen på den billigste og den dyreste udbyder af a-kasse og fagforening samlet ét sted. Det viser en ny analyse, som onlineportalen Samlino har foretaget ved at sammenligne de udbydere, hvor man både kan betale til a-kasse og fagforening.

Samlino har udvalgt fagforeningernes billigste modeller, og her fremgår det blandt andet, at hvor man som medlem af Socialpædagogerne årligt skal punge ud med 12.048 kroner for medlemskab og a-kasse, skal man i Kristelig Fagbevægelse (Krifa) blot betale 6.096 kroner for begge dele.

Ifølge Christian Lyhne Ibsen, der er adjunkt ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet, skal man dog være varsom med at sammenligne fagforeningernes priser, fordi der er stor forskel på, hvad man får for pengene i hhv. ’de gule fagforeninger’ og de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger:

»Det er klart, at når man vælger den billigste medlemstype, kommer der en stor prisforskel, for de alternative fagforeninger prisdifferentierer meget. Du kan blive medlem af Krifa for 39 kroner om måneden og stort set ikke få noget for det medlemskab. Omvendt vil du i for eksempel 3F få overenskomstvaretagelse og kollektiv interessevaretagelse over for arbejdsgivere og politikere. Du får også hjælp, hvis der sker brud på overenskomsten og tvister omkring fortolkning af overenskomsten«, siger han.

(Rettelse: Hos Frie Funktionærers a-kasse er det billigste medlemskab af fagforeningen 69 kroner om måneden og ikke 159 kroner.

Annonce

For medlemskab af Dansk Metal er der anført en pris for medlemskab af fagforening på 349,25 kr. Denne pris er dog kun for fagligt kontingent/forbundskontingent. Oven i prisen for fagforeningsmedlemsskabet kommer et afdelingskontingent på 109-229,75 kroner. Den korrekte pris er altså mellem 458,25 og 579 kroner om måneden.)

Også stor prisforskel blandt traditionelle fagforeninger

Men selvom det er de gule fagforeninger, der sidder tung på den billige ende, er der også stor prisforskel blandt de traditionelle udbydere. For eksempel betaler medlemmer af Socialpædagogerne over 2.000 kroner mere om året for medlemskab og a-kasse, end medlemmerne af den traditionelle fagforening Teknisk Landsforbund betaler.

Det er der dog ifølge formand for Socialpædagogerne Benny Andersen god grund til. Han mener nemlig, at pris og kvalitet følges ad: »Vi har en lang række ting, som gør, at hvis du bliver ledig, sætter vi ting i værk. Vi har en række jobkonsulenter placeret rundtomkring i landet. Vi har en trainee-ordning for nyuddannede. Vi har et tæt samarbejde mellem vores a-kasse-del og vores fagforeningsdel, så vi hurtigere kan hjælpe mennesker i arbejde. Så der er en lang række ting, som gør, at det selvfølgelig koster, som det gør«, siger han.

Men den gruppe, som I repræsenterer, er jo ikke ligefrem de højestlønnede, så hvorfor skal socialpædagogerne betale så meget mere end de andre?

»De skal betale for det, de får. Og det er det, det koster at tilbyde det kvalitetsniveau, vi har, og med den faglighed, der er i vores arbejde. Alle undersøgelser viser, at når du kigger på a-kassen for eksempel, så er vores den a-kasse, der er størst tilfredshed med. Så der er meget, der tyder på, at vores medlemmer også har den oplevelse, at de får det, de betaler for. Vi har også en lønforsikring, og den sikrer, at hvis du bliver ledig, får du 80 procent af din løn i et halvt år. Den kan vi kun lave, fordi folk betaler kollektivt. Hvis man skulle lave den individuelt, ville det blive meget dyrere«, lyder det fra formanden, der også fremhæver, at fagforeningen har oplevet en medlemsfremgang.

Men selv om Socialpædagogerne de seneste år har oplevet medlemsfremgang, har de traditionelle fagforeninger generelt haft et markant medlemstab. Samtidig har de ideologisk alternative organisationer i høj grad vundet frem.

Annonce

Annonce

Annonce

Gule fagforeninger haler ind på de traditionelle

Ifølge de seneste beregninger fra Faos, der bygger på tal fra Danmarks Statistik, er de gule fagforeningers andel vokset fra at udgøre blot 1 procent af den samlede medlemsskare i 1985 til at udgøre 14 procent i 2015.

Og selv om de gule fagforeninger stadig kun repræsenterer lidt over hvert tiende fagforeningsmedlem, er de vokset fra at være et marginalt element til at udgøre en reel trussel mod den etablerede fagbevægelse i almindelighed og LO-forbundene i særdeleshed, lyder det fra Christian Lyhne Ibsen.

»Såfremt de gule fagforeninger ikke vil prøve at gå ind og lave overenskomster, betyder det, at man står med en stor gruppe lønmodtagere, som ikke bidrager økonomisk til at støtte de traditionelle fagforeningers arbejde, og det er et stort problem for overenskomstsystemet«, siger han.

I Krifa fremhæver formand Søren Fibiger, at man med et medlemskab til 39 kroner om måneden får den skrabede version, og at det medlemskab, der er sammenligneligt med de andre fagforeninger, er medlemskabet til 139 kroner om måneden, hvilket stadig ligger i den lave ende. Han mener dog ikke, at foreningens pris er en trussel mod de traditionelle fagforeninger.

»Vi har fravalgt at være medlem af en hovedorganisation. De andre organisationer er jo enten medlem af FTF, LO eller AC-gruppen, og det er klart, at når man har en overbygning med en hovedorganisation, koster det nogle penge. Det er en af forklaringerne på, at vi er billigere. Men vi forhandler også overenskomster med Kristelig Arbejdsgiverforening, restaurationsoverenskomster i Nyhavn og med andre arbejdsgiverorganisationer. Overenskomsterne dækker ikke så mange, som LO-overenskomsterne dækker, men de skal jo forhandles og vedligeholdes, så uanset om de dækker 10.000 eller 50.000 mennesker, er det jo et stykke grundarbejde, der skal gøres, og det grundarbejde gør vi«, siger han og anerkender samtidig, at der er nogle ting, som fagforeningen ikke tilbyder medlemmerne:

»Det er svært generelt at sammenligne alle fagforeninger. Men nogle fagforeninger har jo en del arbejdsmiljøarbejde kørende. Nogle er involveret i uddannelsesudvalg i forhold til de fag, som de nu repræsenterer, og som en tværfaglig organisation, som vi jo er, er vi ikke repræsenteret i uddannelsesudvalg og laver dermed ikke et stykke arbejde, som er med til at påvirke, hvordan uddannelsesområdet skal udvikle sig. Så der har andre fagforeninger nogle ansat, som vi ikke har ansat«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce