kommunikationsbrist. Nykredit med Michael Rasmussen i direktørstolen bliver kritiseret for at have ført en dårlig kommunikation over for kunderne.
Foto: Mik Eskestad (arkiv)

kommunikationsbrist. Nykredit med Michael Rasmussen i direktørstolen bliver kritiseret for at have ført en dårlig kommunikation over for kunderne.

Nykredit har tabt milliarder, og han sender regningen til kunderne

Det er ikke kun skærpede krav fra EU, der presser Nykredit. De seneste år har koncernen tabt milliarder på bankforretning og tvivlsomme renteswaps.

Privatøkonomi

EU har de seneste år været en af danskernes yndlingsskurke. Så bøjer agurkerne på forkert måde, æblerne har en forkert størrelse, og på et tidspunkt troede vi endda, at de var ude efter lakridspiberne.

Og nu er det også EU, der får skylden for, at cirka 470.000 danske boligejere den seneste uge har modtaget et brev om, at de såkaldte bidragssatser, de løbende gebyrer man som boligejer betale til realkreditinstituttet, vil stige - igen.

Det drejer sig om de boligejere, der har et Totalkreditlån gennem Nykredit, og mange af dem kan se frem til, at deres boligydelse stiger med mange tusinde kroner som en direkte konsekvens af bidragsstigningerne. Ifølge Nykredit skyldes de stigende bidragssatser især skærpede kapitalkrav fra EU, men den argumentation har Lars Krull, seniorrådgiver på institut for økonomi på Aalborg Universitet, ikke meget tilovers for.

Der er ikke noget aktuelt regulatorisk, der kan forklare de seneste bidragsstigninger. Lars Krull

»Der er ikke noget aktuelt regulatorisk, der kan forklare de seneste bidragsstigninger. Man kan maksimalt sige, at det er en form for rettidig omhu«, siger han.

Ifølge et svar fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i efteråret 2015, var Nykredit dog allerede ved udgangen af 2014 tilstrækkeligt polstret til at imødegå det fuldt indfasede kapitalkrav i 2019. Sagt med andre ord lever Nykredit allerede op til EU’s kapitalkrav.

Sparsom kommunikation

Lars Krull undrer sig også Nykredits kommunikation.

»Jeg synes ikke, de har kommunikeret ordentligt over for kunderne. Den begrundelse, de kommer med, kan ikke stå alene«, siger han.

Men det er heller ikke nogen nem opgave, Nykredit står med, understreger han.

De øvrige realkreditinstitutter er ejet af bankerne, der distribuerer deres lån. Realkredit Danmark er ejet af Danske Bank, Nordea Kredit er ejet af Nordea og BRFKredit er ejet af Jyske Bank.

Annonce

Nykredit distribuerer deres lån via en række pengeinstitutter, som de samarbejder med. Men da ingen gør noget, uden at få noget igen, tager de sig også godt betalt for at være distributør, og det er en udfordring for Nykredit.

»Hver gang Nykredit skal tjene en krone, skal de jo opkræve to, for cirka halvdelen af pengene skal jo sendes videre til distributionsbankerne«, siger han og uddyber: »Jeg tror bestemt heller ikke, at Nykredits ledelse synes, at det her er sjovt, men Michael Rasmussen sidder jo i en helt forfærdelig situation. Det her er jo dyrt for ham, og så er det jo kun kunderne, der kan betale«.

Men det er en risikabel strategi for kunderne at blive ved med at skrue op for bidragssatserne, vurderer Lars Krull.

»Hvis de økonomiske konsekvenser bliver for store, vil kunderne da begynde at overveje alternativerne«, siger han.

Selskab i modvind

Det er ikke første gang, at Nykredit befinder sig i strid modvind. Nykredit offentliggjorde i september 2008, samme dag som den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers krakkede og blev symbolet på finanskrisen, at selskabet havde købt Forstædernes Bank til den nette sum af 1,8 milliarder kroner. Det er nok en handel, man har jublet mere over i Forstædernes Bank end i Nykredit efterfølgende. Nykredit har kastet mere end 16 milliarder kroner efter banken, og den investering vil næppe blive fremhævet som en af koncernens smarteste. Samtidig har Nykredit været meget aggressiv med at sælge renteswaps, komplekse, finansielle produkter med stor risiko, hvilket også har været et dyrt bekendtskab for Nykredit.

Og denne gang er det så en milliardregning til koncernens kunder, der har bragt Nykredit ud i et nyt stormvejr.

Nykredit annoncerede i forbindelse med koncernens børsintroduktionsplaner, at de vil introducere det såkaldte KundeKroner-program, hvor en del af pengene fra bidragssatserne på sigt vil komme tilbage til kunderne. Hvordan og hvornår er dog uvist. Derfor kritiserer flere eksperter modellen for at være uigennemskuelig. »Modellen er med til at svække gennemskueligheden. Det er med til at mudre det hele«, siger Lars Krull.

En ekstra regning

Også Curt Liliegreen, der er projektdirektør hos Boligøkonomisk Videncenter, mener, at den manglende gennemsigtighed lader kunderne i stikken.

»Den manglende gennemsigtighed er et stort problem. De udnytter den her argumentation til at lægge lidt ekstra på, og det er jo umuligt for almindelige mennesker at finde ud af, hvor meget der skyldes behovet for at skaffe kapital«, siger han.

Som Politiken tidligere har beskrevet, er der få muligheder for de utilfredse forbrugere. Dels er der en lang række omkostninger forbundet med at skifte realkreditinstitut, og dels er der ingen garantier for, at de øvrige realkreditinstitutter ikke på sigt vil følge Nykredit og hæve bidragssatserne.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce