Foto: JAN GRARUP
Guides

Undgå en tårnhøj regning når du flytter

Lejernes Landsorganisation giver her fem gode råd til at undgå ubehagelige overraskelser.

Guides

Efter finanskrisen oplever mange lejere, at de bliver mødt med uretfærdige krav om nyistandsættelser af lejligheden, når de flytter.

Det oplever man hos Lejernes LO, som rådgiver lejere i flyttesager, der flere henvendelser fra lejere, som føler sig uretfærdigt behandlet af deres udlejer. Her har man set krav om nyistandsættelser for 40.000-50.000 kroner ved fraflytning.

Der er imidlertid en række ting, man som lejer kan gøre for at sikre sig mod uretfærdige krav om nyistandsættelser af udlejers lejligheder, fortæller chefjurist Bente Kristensen fra Lejernes LO i Hovedstaden.

Når man flytter ind Som lejer er det vigtigt at få noteret fejl og mangler, når man flytter ind. Når man har lavet en statusrapport over lejligheden, skal den sendes til udlejer inden de første 14 dage, efter man som lejer har fået udleveret nøglen, forklarer chefjurist Bente Kristensen.

LÆS ARTIKEL

»Der skal laves en oversigt over lejligheden, og man skal sørge for at tage fotos, så bevisgrundlaget er i orden, til når man flytter. Man skal også kunne dokumentere, at udlejer har fået besked om eventuelle skader eller mangler i lejligheden. Ellers er det for eksempel meget svært at bevise, at der var ridser i gulvet, inden man flyttede ind«, siger hun.

Det skal lejeren sørge for at have ordnet inden 14 dage fra han eller hun får nøglen til lejligheden, for så snart man har nøglen, har man mulighed for at se lejligheden an, lyder forklaringen.

Orientér udlejer
Mens man bor der, gælder det samtidig om, at oplyse udlejer, hvis der går noget i stykker. Det gælder specielt de tilfælde, hvor der er udlejer, som er forpligtet til at få skaden ordnet, fortæller Bente Kristensen.

»Nogle af tingene kan man kræve at få lavet, mens andre reparationer må man selv stå for, men det afhænger af den aftale, man har lavet med udlejer«, siger hun.

Når man flytter

Når man flytter ud, skal lejligheden afleveres i samme stand, som man overtog den bortset fra slid og ælde. Her er det en god idé at få gjort lejligheden ordentlig ren og få pudset vinduer,

»Sørg for at se i kontrakten, hvad man har aftalt, og sørg så for, at lejligheden kommer til at ligne det. Man kan ikke forpligte sig til at aflevere den i bedre stand, end man har overtaget lejligheden«, siger Bente Kristensen.

LÆS OGSÅ

»Hvis der er ting ved lejligheden, som lejer og udlejer er uenige om, og hvis man kan dokumentere det, gælder det om at minde udlejer om det. Hvis man ikke kan blive enige, kan Huslejenævnet hjælpe parterne med at blive enige, hvilket koster et gebyr på 133 kroner«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce