Annonce
Annonce
Økonomi

Miljøbevidste danskere belaster kloden som en oliestat

Danskerne ligger som nummer 4 i konkurrencen om at belaste kloden mest - kun overgået af Kuwait, Qatar og Forenede Arabiske Emirater.

Annonce

Kun Kuwait, Forenede Arabiske Emirater og Qatar er værre end Danmark i disciplinen overbelastning af klodens økologiske ressourcer.

Det fremgår af Living Planet Report 2014, som udgives i dag af WWF Verdensnaturfonden.

»Det er en absolut ringe placering«, siger generalsekretær Gitte Seeberg fra WWF’s danske afdeling.

Det økologiske fodaftryk er en opgørelse, der viser, hvor meget menneskeheden bruger af verdens ressourcer. Ressourcer er i denne sammenhæng både mad fra landbrugsjorderne, træ fra verdens skove, fisk fra havene og atmosfærens og havenes evne til at optage CO2 fra afbrænding af kul, olie og naturgas.

Danskerne i top-10

Men hvordan hænger Danmarks dårlige placering sammen med, at vi danskere har en klimavenlig energipolitik og selv synes, at vi er meget miljøbevidste?

For det første ser opgørelsen ikke bare på, hvad der sker inden for Danmarks grænser.

Udgangspunktet er, hvad den enkelte dansker forbruger, hvorved også CO2-udledningen knyttet til produktion af de varer, vi importerer, er med. Og her boner det ud, at vi er et rigt land sammenlignet med resten af verden: Vi forbruger simpelthen rigtig meget af både mad, tøj, rejser og mange andre ting.

LÆS OGSÅCO2-niveau steg til rekordhøjde i 2013

For det andet har Danmark en omfattende landbrugsproduktion, domineret af animalske produkter som svinekød, mælk og ost, der alle sætter et stort fodaftryk.

Især importen af store mængder sojaskrå fra Latinamerika til kødproduktionen giver et stort fodaftryk, fordi sojaproduktionen medvirker til skovrydning.

Veje, byer og hvedemarker

»Det er måden, vi lever på, og måden, vi har indrettet samfundet på, der giver det store økologiske aftryk«, siger generalsekretær Gitte Seeberg fra WWF Danmark.

»Vores land består af veje, byer og hvedemarker – derimod er der næsten ingen natur. Oven i det forbruger vi alt for meget af blandt andet kød«.

Det fremgår af rapporten, at vi ville have brug for cirka 4,5 jordkloder, hvis hele verdenen skulle leve ligesom danskerne.

LÆS OGSÅAt droppe flyturen til Thailand redder ikke klimaet

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) erkender, at danskerne har et stort fodaftryk på grund af vores høje velfærd.

»Vi risikerer at undergrave vores velfærd, hvis vi bliver ved med at bruge klodens ressourcer flere gange på et år«, siger hun og peger på, at der er en ressourcestrategi på vej fra Miljøministeriet.

Den skal blandt andet medvirke til, at danskerne producerer mindre affald end i dag, ligesom hun arbejder på, at det skal blive nemmere for danskerne at vælge grønt. Hun ser gerne bedre mærkning af eksempelvis tøj, så det fremgår, hvad det enkelte stykke tøjs fodaftryk er.

En halvanden klode om året

Et lys i mørket er vores udledning af CO2, som er lavere end lande længere nede på listen som for eksempel USA. Ikke desto mindre er udledningen dog stadig højere, end hvad der er råderum til ifølge klima- og miljøchef i WWF John Nordbo:

»Derfor er der al mulig grund til fortsat at fokusere på den danske energipolitik«.

Rapporten viser, at verdens befolkning på 7 milliarder mennesker samlet set forbruger ressourcer svarende til mere end halvanden klode om året.

LÆS OGSÅRockefellerfamilien sælger ud af olie og investerer i grøn energi

Populært sagt betyder det, at vi cirka midt i august har forbrugt Jordens ressourcer for hele året. Forbruget fra august og frem til nytår er overtræk på kontoen.

Overtrækket viser sig ved, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren stiger, at træerne i skovene skoves hurtigere, end nye træer kan vokse sig store, og at bestandene af fisk i havene bliver mindre for hvert år, der går.

Metodemæssige problemer

Tendensen går dermed i samme retning: Presset på planeten stiger og skyldes en kombination af verdens voksende befolkning, og at den enkelte borger i gennemsnit bliver mere velhavende og derfor forbruger flere ressourcer.

John Nordbo gør opmærksom på, at Danmarks 4.-plads ikke er matematisk præcis. Der er nogle metodemæssige problemer i de internationale opgørelser, som gør, at Danmark lige så godt kunne være på en 8.- eller en 10.-plads.

Men at vi er med i toppen, er John Nordbo dog ikke i i tvivl om.

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce