Annonce
Annonce
Økonomi

Skibsfarten får 117 millioner kroner til at blive grønnere

Hele den blå branche vil udvikle miljøvenlig teknologi.

Nu vil staten, flere universiteter og ’Det Blå Danmark’ gøre skibsfarten, der i forvejen belaster naturen mindre end andre transportformer, endnu mere miljøvenlig. 117 millioner kr. er det lykkedes at skaffe til 14 forskningsprojekter, der i løbet af de næste fire år skal gøre bovsprøjtet på alverdens skibe grønnere.

Det afgørende skub for det store partnerskab Blue INNOship er en bevilling på 50 millioner kr. fra Innovationsfonden under Forskningsministeriet. Resten af pengene kommer fra branchen selv og Den Danske Maritime Fond.

Undervisnings- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) forventer sig både en reduktion af skibenes udledning af CO2 og en konkret nedskæring af udledningen af svovl (SOx) og kvælstof (NOx) på 80 procent:

»Som en af verdens største søfartsnationer har vi et oplagt ansvar for at sikre, at skibsfarten får reduceret udledningen af skadelige og miljøbelastende stoffer«, siger hun.

LÆS OGSÅBeskidt vand fosser i havet - rederier nøler med investeringer

Listen over de deltagende virksomheder og institutioner viser, at der i Blue INNOship virkelig løftes i flok: Alfa Laval, A.P. Møller – Mærsk, Hempel, MAN Diesel & Turbo, OSK-ShipTech, Torm, Aalborg Universitet, CBS, Danmarks Tekniske Universitet og flere GTS-institutter.

Skal skabe forspring

Projektets formål er både at mindske søfartens miljøbelastning og skaffe danske producenter af maritimt udstyr et teknologisk forspring. Selv om der ikke længere bygges store skibe i Danmark, laver danske virksomheder alt fra skibsmotorer til bundmaling.

Når Magnus Gary, der som Programme Manager er ansvarlig for de mange aktiviteter, skal forklare det konkrete indhold af projekterne, bliver det hurtigt teknisk nørdet:

Vi har et oplagt ansvar for at sikre, at skibsfarten får

reduceret

udledningen af skadelige

stoffer

Sofie Carsten Nielsen,

forsknings-

minister

»Der er 14 projekter, der alle arbejder med forskellige problemstillinger, der medvirker til at reducere SOx, NOx og CO2-udledning. Nogle af aktiviteterne er meget håndgribelige, for eksempel at sætte finner på skroget af skibet for at forbedre inflowet til propelleren (det landkrabber kalder skruen, red.). Men andre projektaktiviteter er mindre håndgribelige, som for eksempel udviklingen af viden og metoder, der kan reducere udslippet af metan fra skibsmotorer, der bruger flydende naturgas som brændstof«.

Men at det er mindre håndgribeligt, gør det ikke mindre relevant. For, som Magnus Gary siger, »hvad hjælper det at slippe af med svovludslippet og reducere CO2, hvis vi får udslip af metan, der som drivhusgas er 20 gange så farlig som CO2?«.

LÆS OGSÅPlastik truer vores havmiljø

En af de virkelig nødder i skibskonstruktion er samspillet mellem de omkring 3.000 forskellige komponenter, der bruges i et moderne handelsskib. Disse komponenter er fremstillet til at fungere optimalt hver for sig eller i mindre systemer.

Men for at kunne øge effektiviteten er det i første omgang nødvendigt at kunne måle og sammenholde performance data fra komponenterne, og her har partnerskabet en udfordring.

»De har hver deres standarder, og umiddelbart fungerer de meget godt sammen. Skibene sejler jo. Men i Blue INNOship har vi en arbejdsgruppe, der skal udvikle systemer, så vi kan måle og holde øje med, hvordan al teknikken samarbejder, og hvad det betyder for skibets performance. Det lyder elementært, men vi ved, at der ligger et kæmpepotentiale her«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce