Praktisk. Økologimetoden har flere fordele for småbønderne i Uganda. Med flere afgrøder sammen kan f.eks. bønner fiksere kvælstof til majsplanter, ligesom de kan holde på noget af jorden ved vold som regn.
Foto: Finn Frandsen (arkiv)

Praktisk. Økologimetoden har flere fordele for småbønderne i Uganda. Med flere afgrøder sammen kan f.eks. bønner fiksere kvælstof til majsplanter, ligesom de kan holde på noget af jorden ved vold som regn.

I Uganda er økologi en klar vindersag

Småbønder flerdobler landbrugsudbyttet og får gode indtægter af at dyrke økologisk. Kunsten er at få den viden udbredt til flere.

ressourceøkonomi

Mindst 1,2 millioner småbønder i Uganda er gået over til økologi. Og Musa K. Muwanga, der er formand for Ugandas økologiske landsforening, Nogamu, er ikke i tvivl om fordelene:

»Selv om mange småbønder ikke kan læse og skrive, er de ikke dumme. De kan godt se, at når de dækker jorden med blade og kompost, kan den holde på fugtigheden i op til 30 dage, efter at det har regnet«, siger han og viser billeder fra en økologisk farmergruppes marker med ananas blandet med bønner, som tilfører jorden kvælstof.

»Det højeste udbytte af ananas i Uganda findes på de økologiske landbrug. Bønderne tjener penge, så de kan sende deres børn i skole og bygge bedre huse. Vi ser landmænd, der før dyrkede under 1 hektar, som har udvidet deres areal til 15 hektar«, fortæller han.

Ifølge Musa K. Muwanga øger bønderne typisk deres indtægter med 100-300 procent med de økologiske metoder

Uganda står i dag for 34 procent af den økologiske eksport fra Afrika, og ifølge Nogamus undersøgelser får landmanden 37 procent af den merpris, udlandet betaler for økologi. Resten går til omkostninger til certificering og til eksportfirmaerne.

Godt 200.000 af de ugandiske økolandmænd har gennemgået en egentlig certificering, som giver dem mulighed for at producere til eksport – for eksempel af ananas til Tyskland.

»Det er det næsthøjeste antal økologiske landmænd i verden, kun Indien har flere«, fortæller Musa K. Muwanga. Certificeringen koster mange penge, så derfor slutter bønderne sig sammen i grupper på mindst 30 bønder for at dele udgiften.

»Det er meget dyrt, men det er faktisk endnu dyrere at eksportere konventionelle afgrøder, fordi der skal tages mange prøver for pesticidrester. Det er meget lettere at eksportere økologiske produkter«, siger han.

»Lige nu er problemet faktisk at imødekomme efterspørgslen. Vi vil gerne investere i at øge produktionen og i forarbejdningsanlæg, så vi for eksempel kan fremstille tørret frugt«, siger han.

Kræver meget arbejde

Cirka en million landmænd i Uganda kalder sig økologer uden at være certificeret. De producerer til sig selv og det lokale marked og benytter de økologiske metoder, både fordi det giver bedre udbytte, og fordi de sparer penge til gødning og sprøjtemidler.

I Uganda bruges der i gennemsnit kun et kilo kunstgødning per hektar landbrugsjord om året, så i praksis er landbruget tæt på ’økologisk’ i forvejen. Men udbytterne er ekstremt små sammenlignet med europæisk landbrug.

»De traditionelle landbrugsmetoder har en meget lav produktivitet, fordi de bygger på svedjebrugsmetoder, hvor man bruger intet eller meget lidt kunstgødning. Man kan kun dyrke det samme stykke jord i 3-4 år, og derefter skal det ligge brak i lang tid«, fortæller Sanne Chipeta, som er international rådgiver i Videncenter for Landbrug.

»Når de begynder at intensivere dyrkningen og bruge husdyrgødning, grøngødning og skovlandbrug, oplever de en stor udbyttefremgang, lige præcis omvendt af Europa, hvor vi er vant til at se en nedgang ved overgang til økologisk drift«.

Sanne Chipeta peger dog på, at intensive metoder er arbejdskrævende, og det kan være en barriere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man tænker, at der er en masse mennesker på landet i Afrika, som ingenting skal have i løn, men virkeligheden er ofte, at der er en familie, som i heldigste fald har en hakke hver – de kan måske lige klare en halv hektar, og der skal de koncentrere sig om at dyrke deres fødevarer for at få nok mad«, siger hun.

Direktør for det Internationale Forskningscenter i Økologisk Landbrug (ICROFS) Niels Halberg ved Aarhus Universitet bekræfter, at der er stort potentiale i de økologiske metoder.

»Der er masser af gode eksempler på, at man har øget landbrugsproduktionen lokalt hos småbønder ved at bruge de naturlige processer og ressourcer. Rigtigt mange ngo’er arbejder med de her ting og udbreder dem, og de kan som regel fordoble landbrugsproduktionen – dog fra et meget lavt niveau«, siger han.

Intensivt landbrug

I den private udviklingsorganisation Care Danmark har man i mange år arbejdet med at introducere økologilignende metoder, hvor man for eksempel udnytter træer og buske i sammenhæng med de traditionelle afgrøder og dermed sikrer, at næring og vand bliver i jorden, siger programkoordinator Rolf Hernø.

»Vi siger ikke, at det er økologi, men kalder det intensivt landbrug med lavt input. Gør man det rigtigt, kan man få kæmpe udbyttestigninger – det kan være 40 procent mere fra det ene år til det andet. Og når de ser det i nabolandsbyen, vil de gerne gøre det samme, så det breder sig spontant«, siger han.

»Men Afrika er stort, og vores og andre ngo’ers projekter er som øer i et stort hav. Der mangler planlægning og nationale politikker, der også inddrager lokalbefolkningen. Der skal nogle store programmer til, der kan komme ud til mange mennesker«, siger han.

Niels Halberg fra Aarhus Universitet fortæller, at forskere og FN-eksperter diskuterer, hvad det er, der mangler, for at de økologiske metoder kan blive opskaleret og brede sig af sig selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kræver opbygning af meget viden hos millioner af smålandbrugere, så det kræver meget store ressourcer til rådgivning. Og man har ikke en særlig god rådgivningstjeneste mange steder i Afrika«, siger han.

»Der kigges dog mere i retning af agroøkologi, og der tales om det – men man må sige, at mange lokale embedsmænd synes, det ser mere sexet ud at snakke om kunstgødning og pesticider – og de bliver også lobbyet af de store producenter, som pusher de kemiske input. Så selv om der er mange initiativer på ngo-plan, er der lang vej endnu«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce