Blandet brændsel. Den ene af de to blokke på Avedøreværket ved København fyrer både med fossilt brændstof som kul, naturgas og biomasse som halm og træpiller.
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

Blandet brændsel. Den ene af de to blokke på Avedøreværket ved København fyrer både med fossilt brændstof som kul, naturgas og biomasse som halm og træpiller.

ressourceøkonomi

Danske skorstene sender meget mere CO2 ud, end de officielle tal viser

Officielt regnes biomasse for at være CO2-neutralt som brændsel. Men det gælder langtfra al biomasse. Enhedslisten foreslår at ændre opgørelsen for at få et retvisende billede af Danmarks bidrag til den globale opvarmning.

ressourceøkonomi

Officielt er Danmarks udledning af CO2 fra energiproduktion faldet med 24 millioner tons siden 1980. Samtidig er udslippet fra afbrænding af biomasse som halm, træflis og træpiller til el og varme steget støt. I 2012 nåede det op på 15 millioner tons.

Det sidste tal har ikke tidligere været offentliggjort og optræder ikke i de officielle opgørelser over Danmarks udledning af drivhusgasser.

For i de internationale opgørelser betragtes biomasse i udgangspunktet som et CO2-neutralt brændsel ud fra en betragtning om, at der godt nok frigives CO2, når det brændes af, men den vil blive opsuget af de nye planter, der vokser op.

Grader af CO2-belastning

Der har i de senere år været en stigende erkendelse af, at den antagelse ikke holder. Hvis en skov fældes, og der ikke plantes nyt, er afbrænding af træet i sagens natur ikke CO2-neutralt. Og der er andre forhold, der medfører varierende grader af CO2-belastning fra andre typer biomasse.

Det bør afspejles i opgørelsen over Danmarks udledning af drivhusgasser, mener Enhedslisten, som har gravet tallene frem.

»Vi vidste ikke, at disse tal eksisterede, men når de findes, vil man også kunne få et billede af den reelle CO2-udledning«, siger Enhedslistens klima- og energiordfører, Per Clausen.

Partiet foreslår derfor, at man udarbejder et indeks for nettoudledningen, altså det reelle CO2-udslip ved at bruge forskellige slags biomasse.

»Der vil blive tale om grove kategorier. Der kan også være biomasse fra lande, hvor forholdene er sådan, at det kan være svært at kontrollere, om skoven bliver genplantet, og så videre. I de tilfælde må man regne hele CO2-udslippet fra afbrænding med«, siger Per Clausen.

Forbruget af biomasse vil stige

Enhedslistens forslag skal også ses i lyset af, at forbruget af biomasse vil stige i de kommende år, blandt andet fordi energiselskaberne vil bygge flere af de store kraft-varme-værker om fra kul og naturgas til biomasse.

Det gælder Amagerværket i København, Skærbækværket ved Fredericia og Studstrupværket ved Aarhus.

Forbruget af biomasse forventes at stige med omkring 25 procent frem til 2020 ifølge en stor analyse, som Klima- og Energiministeriet fremlagde i foråret.

Analysen fastslår, at udledningen af drivhusgasser gennemgående er lav, hvis man bruger biomasse i stedet for kul og naturgas. Men den understreger, at det i høj grad kommer an på, hvilken type biomasse der bliver brugt.

Analysen påpeger samtidig, at efterspørgslen efter biomasse også vil stige i andre lande i de kommende år. Jo højere efterspørgslen bliver, des vanskeligere kan det blive at skaffe nok biomasse med en lav klimabelastning som affaldstræ fra tømmerproduktion og udtyndingstræ fra skovdrift.

Reelle udledning skal regnes med

Ankermanden i udarbejdelsen af Klima- og Energiministeriets bioenergianalyse var professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet. Han kalder det »hovedet under armen«, at de officielle statistikker går ud fra, at fyring med biomasse er CO2-neutralt.

»Det gælder faktisk kun for træ, som samles op fra skovbunden. Det er ikke realistisk, at der ikke er en nettoudledning, så det er bestemt relevant at forholde sig til drivhusgasudledningen fra brug af biomasse«, siger Henrik Wenzel.

Han mener, at grundlaget for at differentiere mellem de forskellige typer biomasse findes. Det har han selv været med til at udarbejde i form af en baggrundsrapport til bioenergianalysen.

»Man bør sørge for en incitamentsstruktur til at tilvejebringe mere miljø- og klimavenlig biomasse«, siger Henrik Wenzel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Videnchef Torben Chrintz i den grønne tænketank Concito er enig.

»Det er en svær øvelse, men hvis man ser på det ud fra et klimasynspunkt, må man regne den reelle udledning med. Alle erkender, at udledningen ikke er nul, så det vil være fornuftigt at få sat tal på«, siger Torben Chrintz.

Han henviser i øvrigt til, at FN’s Klimapanel i sin nye rapport heller ikke vurderer biomasse som en CO2-neutral energikilde.

Ud fra beregninger, Concito har udført, vurderer Torben Chrintz, at nettoudledningen af CO2 fra det danske forbrug af biomasse er på flere millioner tons.

Minister afviser

Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) har ikke tænkt sig at ændre på opgørelsen af det danske udslip af drivhusgasser.

»Vi betragter biomasse som CO2-neutralt, fordi de nye planter optager CO2, når de vokser op«, siger han.

Men det er det jo ikke ifølge jeres egen analyse og eksperterne?

»Vi stiller krav til de danske kraftværker om, at de skal udarbejde en branchestandard. Og i det omfang, man bruger affaldstræ fra møbelindustrien eller udtyndingstræ fra skove, der genplantes, så er det CO2-neutralt«, mener Rasmus Helveg Petersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bekymret for nye afgifter

Han har opfordret branchen til at indgå en frivillig aftale om kriterier for bæredygtig biomasse og truer med lovgivning i tilfælde af, at en aftale ikke kommer på plads.

I branchen er man nervøs for, at en model som Enhedslistens vil kunne bruges til at lægge afgift på nogle typer biomasse. Og man mener, at den kommende brancheaftale vil kunne sikre grøn og næsten CO2-neutral biomasse.

Aftalen ventes at være klar før jul, oplyser chefkonsulent Kristine van het Erve Grunnet i brancheorganisationen Dansk Energi.

»Vi er helt enige i, at der er god og dårlig biomasse, og vi forstår godt kravet om øget dokumentation. Men det er ikke relevant at se på udledningen ud af skorstenen. Det kommer an på, om skovdriften er bæredygtig. Så får man en udledning, som er tæt på nul, men der kan være udledninger i forbindelse med plantning og høst og transport af biomassen frem til kraftværket«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce