Forædlede. Spisekartofler har efterhånden mistet en del af deres naturlige egenskaber såsom modstandskraft mod sygdomme. Det er skader, som kan repareres.
Foto: KIM AGERSTEN

Forædlede. Spisekartofler har efterhånden mistet en del af deres naturlige egenskaber såsom modstandskraft mod sygdomme. Det er skader, som kan repareres.

Gmo-frygt kan bremse lovende teknologi

Danske forskere ser store perspektiver i en ny teknik til at forbedre korn og andre kulturplanter.

ressourceøkonomi

I stedet for at forsyne hvede og andre kulturplanter med gener fra andre arter kan man styrke dem ved at give dem nogle af de egenskaber tilbage, som de har mistet på vejen fra hårdføre vilde planter til forfinede landbrugsafgrøder.

Det kan være en mindre kontroversiel vej til at sikre et større udbytte af et bæredygtigt landbrug end genmodificering med ’fremmede’ gener, som møder udbredt mistro i store dele af verden.

Og der bliver brug for højere udbytter, når landbruget skal brødføde den stigende globale befolkning.

Samtidig gør nye teknikker det langt lettere end tidligere at give kulturplanter nogle af deres ’gamle’ egenskaber tilbage, påpeger en tværfaglig forskergruppe fra Københavns Universitet med professor, dr. scient. Michael Palmgren fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab i spidsen.

Præcise mutationer

Det drejer sig om egenskaber, som er blevet ødelagt, mens man har koncentreret sig om at fremavle de varianter af planterne, der gav det højeste udbytte eller den bedste smag. Med de nye teknikker er det muligt at foretage præcise mutationer i planterne, hvor de kun bliver ændret på et specifikt punkt. Planterne får ikke tilført nyt arvemateriale eller gener fra andre arter.

»Fra plantens synspunkt er det en genetisk defekt, som betyder, at den for eksempel ikke længere kan bekæmpe svampeangreb. Den er altså blevet svækket. Det kan man reparere ved at rette op på det genetiske defekt«, forklarer Michael Palmgren.

Et eksempel kunne være kartofler, hvor man er gået efter de varianter, der smager bedst. Udvælgelsen efter de bestemte egenskaber har betydet, at planten efterhånden har mistet andre egenskaber, som dens vilde slægtninge stadig har. Egenskaber som modstandsdygtighed mod forskellige sygdomme og insektangreb eller tolerance over tørke, kulde eller hård varme.

»Vores kulturplanter er meget svagelige. De kan ikke længere klare sig selv i naturen«, siger Michael Palmgren.

Det er ikke nyt, at man forsøger at tilføre planter mistede egenskaber fra deres vilde slægtninge, men det har hidtil været en meget besværlig og tidkrævende proces.

Med de nye teknikker behøver det ikke at tage mere end et par år, vurderer Michael Palmgren på baggrund af et konkret projekt på instituttet, der drejer sig om at genskabe den naturlige mængde af mikronæringsstoffer, der i de ris, vi spiser. De mangler i dag, men findes i rigt mål i visse typer vilde ris.

Ubehagelig overraskelse

Analysen fra den tværfaglige forskergruppe, der udover biologer også rummer økonomer, filosoffer og jurister, er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Trends in Plant Science og har fået betydelig international omtale.

»Filosofferne har diskuteret, om planter, der er styrket på denne måde, er unaturlige. Det mener de ikke«, forklarer Michael Palmgren.

Derfor er det en ubehagelig overraskelse, at juristerne er nået frem til, at den type planter efter EU’s regler vil være genmodificerede planter. Det skyldes, at reglerne handler om den metode, der er anvendt, i stedet for det produkt, man når frem til.

Problemet ved det er, at planter, der med moderne bioteknologiske metoder er blevet styrket ved at få tilført nogle af deres egne oprindelige egenskaber, dermed vil falde ind under gmo-reglerne. Gmo-modificerede afgrøder markedsføres stort set ikke i Europa, hvor befolkningen er meget afvisende overfor dem. Og i udviklingslandene, hvor der i høj grad er brug for afgrøder, der er modstandsdygtige overfor tørke og skadedyr, mødes de også med mistro.

»De vil ikke have noget i udviklingslandene, som vi ikke vil have i Europa. Derfor er Europas lovgivning vigtigt«, siger Michael Palmgren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi spiser mutanter

Han påpeger, at traditionel ’naturlig’ planteforædling også bygger på mutationer. De er bare opstået tilfældigt. Helt fra dengang, menneskene begyndte at forsøge sig med at dyrke planter og for eksempel satsede på en variant af vild hvede, som takket være en mutation havde et aks, der var langt lettere at høste end den originale plante.

»Alle de planter, vi spiser, er mutanter. Men de skal ikke mærkes, fordi det betragtes som naturligt. Men hvis vi fører en gammel egenskab tilbage i en plante for at reparere på utilsigtede skader, vil planten skulle mærkes som gmo. Det virker ret absurd. Der er ingen rationelle argumenter for, at det ikke er produktet, men metoden, der skal være afgørende for, om et produkt defineres som gmo eller ej«.

Michael Palmgren håber på, at artiklen kan være med til at skabe debat om reglerne og om perspektiverne i den såkaldte re-wilding af kulturplanter, altså at tilføre dem tabte egenskaber fra deres vilde slægtninge.

Imens arbejder den tværfaglige gruppe videre med en analyse af økologisk jordbrug, hvor der er et stort behov for mere robuste afgrøder.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce