Dyrefoder. Det yoghurtagtige dyrefoder fra Jens Legarth og FermentationExperts lovprises fra alle sider - men har bøvl med naboer og kommune.
Foto: Katinka Hustad

Dyrefoder. Det yoghurtagtige dyrefoder fra Jens Legarth og FermentationExperts lovprises fra alle sider - men har bøvl med naboer og kommune.

Virksomheder

Sundheds- og miljøvenlig fabrik rykker til USA

Jens Legarths grisefoder bremser resistens over for antibiotika. Men fabrikken lugter for meget. Måske.

Virksomheder

Jens Legarth fra Jelling har netop indgået en aftale med en af USA’s største foderproducenter Land O’Lakes om sit sundheds- og miljøvenlige dyrefoder. Men hjemme i Vejle Kommune slås han med miljøkrav, der truer hans eksistens.

Sagen er nu blevet så principiel, at fremtrædende landspolitikere og landbrugstopfolk på tirsdag deltager i et debatmøde i Vejle med titlen ’Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?’. For hvorfor dog sætte hindringer i vejen for et produkt, der kan nedbringe antibiotikaresistensen i landbruget markant, spørger Kristian Jensen, næstformand i Venstre, en af de politikere, der deltager.

Tudetosset »Det er tudetosset«, mener Kristian Jensen. Også SF’s formand Pia Olsen Dyhr (SF) har meldt sin ankomst. Fødevareminister Dan Jørgensen (S) har tidligere budt Jens Legarths produkt meget velkomment. Legarths dyrefoder er baseret på raps, ærter og hestebønner og har ekstra mælkesyrebakterier, der kan holde grisemaver i orden – som yoghurt eller en Paraghurt-pille. Nogle af Legarths kunder har således reduceret deres medicinforbrug til en tiendedel af landsgennemsnittet.



Problemet er, at Legarths fabrik i Jelling lugter for meget. Måske. Man ved det ikke rigtig, for målingerne er usikre, og den næsten 30 år gamle lugtvejledning fortolkes meget forskelligt i de forskellige kommuner. Men politikerne i Vejle Byråd har i hvert fald krævet, at Legarth investerer næsten fire millioner kroner i filtre inden udgangen af april.

»Det er meget hårde krav«, siger Jens Legarth, der hellere havde brugt 600.000 kroner på en skorsten – men den ville rage for meget op i landskabet, ifølge byrådet.

Legarth er således meget skeptisk over for, om han får lov at udvide sin produktion – hvilket ellers var planen på grund af stor efterspørgsel fra det tyske marked.

Gennembrud i USA

Til gengæld har han så fået et gennembrud i USA, hvor han inden nytår 2015 skal producere 6.500 ton månedligt. Det vil i første omgang give cirka 100 job til lokalsamfundet i South Dakota, men Legarth overvejer at flytte hele molevitten derover, fordi han »kan spare på lønninger, energiomkostninger – og især bøvl med myndighederne«. Formanden for Vejles natur- og miljøudvalg, Søren Peschardt (S), »er træt af at blive kaldt erhvervsfjendsk«. »Vi er meget positive over for virksomheder som Legarths. Men den fabrik lå forkert fra begyndelsen, fordi vi havde fået oplyst, at der hverken var røg, støj eller lugt fra den. Nu må Legarth se at komme i mål med miljøkravene. Eller også kan vi tilbyde en bedre placering i et industriområde, hvor der er store muligheder for at udvide«, siger Peschardt.



LÆS OGSÅ Legarth mener, at det ikke er ham, men kommunen, der trækker sagen ud, og kan ikke overskue økonomisk eller praktisk at skulle flytte til et andet sted i Vejle. Kristian Jensen mener, at der er skæv balance mellem hensyn til naboer og miljø og til et firma som Legarths: »Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om vi ville have haft Lego og Grundfos i dag, hvis reglerne havde været så ufleksible dengang«. Politikens omtale af Jens Legarth og forskelsbehandlingen mellem kommunerne førte i december til, at daværende miljøminister Ida Auken (S) bad Miljøstyrelsen om at sætte turbo på arbejdet med nye lugtregler. En ny vejledning er derfor på styrelsens arbejdsprogram i 2014.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce