Wall Z. Brikker til vægdekorationen. 340.000 kr. via. Kickstarter. »Det var rigtig fedt med en saltvandsindsprøjtning af kapital, men endnu federe med alt det andet, der følger med. Det er markedsføringen, der er det vigtigste, for hvis folk synes, det er fedt, så spreder det sig«, siger Troels Fonsbøl, som har lavet øjet specielt til Politikens forside.
Foto: Annette Nyvang.

Wall Z. Brikker til vægdekorationen. 340.000 kr. via. Kickstarter. »Det var rigtig fedt med en saltvandsindsprøjtning af kapital, men endnu federe med alt det andet, der følger med. Det er markedsføringen, der er det vigtigste, for hvis folk synes, det er fedt, så spreder det sig«, siger Troels Fonsbøl, som har lavet øjet specielt til Politikens forside.

Virksomheder

Crowdfunding giver Ole Opfindere hjælp fra folket

Almindelige mennesker støtter fede ideer mod at være de første, der får produktet.

Virksomheder

Hver nat sidder Troels Fonsbøl og dealer blackjack, poker eller snurrer rouletten i Casino Copenhagen i Radisson-hotellet på Amager. Han er god til det og erfaren efter 15 år i branchen. Men det er i dagtimerne, at han udlever sin drøm.

Nemlig som opfinder af ’Wallz’, små selvklæbende firkanter, man kan sætte op i sindrige mønstre på væggen – et abstrakt mønster, skylinen i en by, et øje eller hvad man nu har lyst til.

»Det kom til mig en dag, da jeg var ude i Bolia for at købe møbler. Jeg synes ikke, at de ting, man kunne hænge på væggen, var særlig spændende. Jeg har aldrig været vild med plakater og billedrammer«, siger han.

LÆS ARTIKEL

Troels Fonsbøl gik i gang med at udvikle sin egen dekoration: plastikbrikker med lige præcis den rigtige hæfteevne, nok til at de ikke rasler ned, når man smækker døren, men ikke så meget, at de tager dele af væggen med sig, når man forsøger at pille dem af igen.

Troels Fonsbøl kunne dog ikke skaffe finansiering til sin Ole Opfinder-idé, før han i 2014 stødte på et relativt nyt og hastigt voksende fænomen i Danmark: crowdfunding, hvor almindelige mennesker støtter produkter, de har sympati for eller selv ønsker sig. Det er en af de måder, crowdfunding adskiller sig fra almindelig investering: Man ender ofte med at få et eksemplar af produktet, hvis det ellers bliver til noget.

LÆS ARTIKEL

Fonsbøl fik skruet en produktpræsentation sammen, lavede en amatørvideo sammen med sin bror, hvor søsterens børn optrådte som glade modeller, og lagde i oktober projektet på portalen Kickstarter – det største crowdfundingsted.

»Jeg havde bedt om 30.000 kroner til en ny leverance fra en fabrik i Kina. Så gik det helt bananas. 900 mennesker støttede projektet, og jeg fik 340.000 kroner. Det slog helt benene væk under mig«, siger han. Men ikke nok med det: Han fik konstateret, at det er et produkt, folk vil have, og interessen på Kickstarter har med det samme fået masser af webshops fra hele verden til at henvende sig til det lille enmandsfirma. En stor detailkæde herhjemme har bestilt en prøve på 1.000 kasser a150 kroner i udsalg for at se, om det kan sælges. Det alt sammen inden for tre måneder.

Mange danske projekter

Den 34-årige dealers historie er ikke usædvanlig. Vennerne Willi Wu og Michael Flarup havde ideen til et termometer til smartphonen, Thermodo, og fik 9.000 investorer (og dermed kunder) i deres Kickstarter-kampagne.

Jonas Lind-Bendixen fik ideen til en lille, etbenet fold sammen-stol efter at have stået rigtig længe på fødderne til en koncert og brugte derefter mange år på at udvikle produktet og skabe professionelle forretningsplaner. Men ingen ville investere penge i projektet.

»Det så ikke ud til at kunne blive til noget«, siger han.

Så lagde han og makkeren Nikolaj Bak produktet på Kickstarter i oktober og fik lidt over en million kroner på en måned, og ikke mindst aftaler med 20 distributører fra hele verden, der havde opdaget folks interesse i stolen.

I skrivende øjeblik har 52 danske projekter fået penge via Kickstarter, mens knap 100 er mislykkedes – og så får investorerne deres penge tilbage.

»Der er ingen tvivl om, at crowdfunding er brudt rigtig meget igennem mange steder, og det er lidt af en milepæl, at Kickstarter nu har startet en dansk afdeling«, siger Christian Walther Øyrabø, formand for Dansk Iværksætterforening. Kickstarter åbnede op for danske projekter i oktober.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det vil blive mere og mere almindeligt, og jeg hører nu, at iværksættere bruger det som en vej til at få bekræftet, at det, de laver, er i orden, og at folk interesserer sig for produktet«.

Sidsel Dyrholm Holst, chef for mindre og mellemstore virksomheder og entrepreneurship i Dansk Industri, mener, at vi kommer til at se meget mere crowdfunding i Danmark de kommende år, men det har sine begrænsning: Man kan næppe få almindelige forbrugere til at smide penge i udviklingen af en ny medicin med en udviklingshorisont på årtier eller i komplekse og usexede tekniske projekter. Men for ’Ole Opfinder’ med den gode idé er det en god mulighed.

»Folk er til alle tider gået til familien og vennerne eller har ligefrem stemt dørklokker i nærmiljøet for at realisere deres ideer, og det her gør, at du kan nå længere ud«, siger hun. »Der er flere ting, der kan blive til noget, og man kan rejse nogle flere penge«, siger hun.

I Danmark er det især ovenud svært at skaffe kapital til at lave et fysisk produkt – en opfindelse eller et designobjekt. Og her passer crowdfunding fantastisk. For netop fysiske produkter, som almindelige mennesker kan vurdere, se en prototype af og tænke ’den vil jeg godt have’, er en succes på crowdfunding-portalerne. Det samme gælder investeringer i f.eks. en koncert, en oplevelse, en film eller en restaurant.

Herhjemme har det indtil videre i høj grad været designprodukter og computerspil, der har hittet på crowdfunding-scenen, men man finder mange andre ideer på udkig efter finansiering: cd’er, bøger, film, komedieserier og madprojekter som Vesterbro-restauranten Madmad Madbodega eller ciderfirmaet Æblerov, der har fået penge via den danske portal Boomerang til at bygge produktionsfaciliteter. Backerne – det kalder man investorerne på crowdfunding – bliver belønnet med cider.

»Vi ville gerne ville give folk en følelse af at være en del af Æblerov. På den måde bliver de en slags ambassadører, også når de skal præsentere cideren blandt venner og familie«, siger Christopher Melin, der også synes, at det var for besværligt at præsentere banken for deres idé, og »ikke har nogen rig onkel«.

Det at rejse penge er kun en del af det attraktive ved crowdfunding. Det er mindst lige så vigtigt, at man ved at lægge et projekt ud – som almindelige mennesker kan vælge at backe eller ej – lynhurtigt finder ud af, om produktet tænder folk og kan sælges. Og så er det en fantastisk markedsføringskanal, både over for potentielle kunder og over for distributører, der leder efter the next new thing.

Bliver det så stort i Danmark på den lange bane? Det er svært at sige, siger eksperterne. Lige nu er der et opbygget pres fra iværksættere med gode (eller dårlige) ideer, der ikke har kunnet få penge andre steder, men ingen ved, hvor mange flere der er.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er nok lidt optimistisk at tro, at der er en stor ukendt underskov af iværksættere, der pludselig vil dukke op«, siger John Parm Ulhøi, Institut for Marketing og Organisation. Der er også en risiko for, at folk oplever, at for mange projekter ikke bliver til noget, og deres penge dermed er spildt, siger han.

Troels Fonsbøl, manden bag de selvklæbende brikker, håber, at det bliver stort herhjemme. Han siger:

»Det er simpelthen så genialt, jeg kan ikke finde noget negativt. Hvis jeg har lavet en ordentlig video, der forklarer min idé, lagt den på Kickstarer, og ingen smider penge i, så ved jeg, at enten skal jeg lave det helt om eller droppe det. Det tager to måneder, så har man et billede af, om det er værd at gøre«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce