Monopolbrud. Kevin Yunai har måttet angribe hårdt på prisen, for at hans talegenkendelsesvirksomhed, Mirsk, har kunnet være konkurrencedygtig over for it-giganten KMD. For Mirsk vil hellere tjene mindre og få flere kunder på det kommunale marked, fortæller Kevin Yunai.
Foto: FINN FRANDSEN

Monopolbrud. Kevin Yunai har måttet angribe hårdt på prisen, for at hans talegenkendelsesvirksomhed, Mirsk, har kunnet være konkurrencedygtig over for it-giganten KMD. For Mirsk vil hellere tjene mindre og få flere kunder på det kommunale marked, fortæller Kevin Yunai.

Virksomheder

Mirsk bryder monopolet med ordre på talegenkendelse på Jobcentret

It-virksomheden Mirsk har brudt et af it-giganten KMD's monopoler. Men konkurrencen er unfair, mener direktøren.

Virksomheder

It-virksomheden Mirsk er faktisk en ret stor spiller. 26.000 læger, sekretærer og sygeplejersker fordelt på tre af landets fem regioner bruger it-virksomhedens taleteknologiprogrammer. Men på det kommunale marked er der ingen, der bruger Mirsks systemer. Indtil nu.

For i sidste måned skrev virksomheden under på en kontrakt om at levere talegekendelsesprogrammer til Vesthimmerlands Kommunes jobcenter.

Det, vi er kede af, er, at der indtil nu ikke har været andre spillere end KMD, og at vi ikke tidligere er blevet anerkendt som et alternativ

Det er ellers ikke, fordi den københavnske it-virksomhed ikke har været interesseret i at sælge til kommunerne – tværtimod.

»Den her aftale betyder alt. Den betyder, at vi nu har dokumenteret, at vi har en bedre samlet løsning end de andre, der bød på udbuddet«, siger ejer og direktør i Mirsk, Kevin Yunai. Mirsk ved ikke, hvem der ellers har budt på udbuddet, men i andre af de udbud, de har budt på, har de ofte fået at vide, at der kun var én byder udover dem selv. Og de er ikke i tvivl om, hvem den anden er – it-giganten KMD.

For som leverandør af det amerikanske program Nuance er KMD den klart største spiller på det kommunale talegenkendelsesområde.

»Vi er rigtig glade, for vi har brudt et de facto-monopol på kommunal talegenkendelse i Danmark. KMD har siddet på alt andet tidligere«, siger Kevin Yunai.

Det er ikke kun på talegenkendelse, at KMD er den største. Selv om Kommunernes Landsforening (KL) i 2009 solgte KMD til private hænder, har virksomheden siden fastholdt sit de facto-monopol på størstedelen af det kommunale it-marked. Det monopol er nu langsomt ved at blive brudt på flere områder - herunder talegenkendelse.

MONOPOLBRUD

Men kampen har været hård.

»Konkurrencemæssigt har vi været presset af, at det må være lykkedes KMD at få overbevist nogle af kommunerne om at lave udbud, der er skræddersyet til KMD. Der har været begrænsninger, der har gjort, at vi ikke har kunnet byde – bl.a. krav om, at man skulle have et vist antal eksisterende løsninger med kommunerne, og det er jo lidt vanskeligt i en monopoltilstand«.

Men er det ikke en del af gamet på ethvert marked, at den store spiller forsøger at holde de små ude?

»Vi forstår selvfølgelig godt, hvordan de forretningsmæssige love hænger sammen. Selvfølgelig vil KMD gøre, hvad de kan for at lukke af. Det, vi er kede af, er, at der indtil nu ikke har været andre spillere end KMD, og at vi ikke tidligere er blevet anerkendt som et alternativ«.

KMD: Der er fuld konkurrence

I KL er man ikke enig i, at der har været monopol på talegenkendelsesområdet, og man kender ikke til anklagen om, at KMD har presset kommunerne. Men kontorchef for digitalisering og borgerbetjening Pia Færch understreger:

»Kommunerne bruger rigtig mange ressourcer, når de sætter deres it-aftaler i udbud, og derfor er det klogt, at de risikominimerer«, siger hun.

Hos KMD byder man den nye konkurrence fra Mirsk velkommen, men it-virksomheden genkender ikke det billede, som Mirsk beskriver.

»Vi kan på ingen måde genkende Mirsks udlægning af markedssituationen for talegenkendelse. Det er et område, der altid har været i fuld konkurrence, og vi er flere leverandører, der leverer til kommunerne«, skriver direktør Morten Langager i en e-mail og fortsætter:

»Vi hilser i den forbindelse Mirsk velkommen i markedet, og det gør kun os alle sammen skarpere jo flere gode leverandører, der er«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hurtigere at tale end at skrive

Det var Udbuds- og Digitaliseringschef i Vesthimmerlands Kommune, Pia Risgård, der stod for at indhente tilbud på at levere talegenkendelse til kommunens jobcenter. Hun og kommunen valgte Mirsk, fordi de afgav det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

»Vi ser det ikke, som om vi har brudt monopolet, men at vi har fået det bedste tilbud«.

Talegenkendelsesprogrammerne skal være med til at effektivisere kommunens sagsbehandling, tilføjer hun.

»Vi taler hurtigere end vi skriver, og derfor forventer vi at kunne reducere skrivearbejdet med minimum 20 procent. Men det er en anderledes måde at arbejde på. Derfor har vi indtil videre kun efterspurgt 20 licenser, men vi håber og tror, at det bliver en succes, så vi kan udbrede det yderligere«.

I en tidligere version kunne det se ud, som om KL er enig i Mirsks anklage om, at KMD har presset kommunerne - og i argumentet om, at der er monopoltilstand på talgenkendelsesområdet. KL er imidlertid ikke enig i nogle af punkterne, og det er derfor blevet præciseret i den opdaterede version.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce