Kamp. Bjarne Hansen er søn af Rav-Aage, der i 60'erne indledte kampen for at få Cheminovas giftdepoter fjernet. Nu fortsætter sønnen miljøkampen.
Foto: ASTRID DALUM (Arkiv)

Kamp. Bjarne Hansen er søn af Rav-Aage, der i 60'erne indledte kampen for at få Cheminovas giftdepoter fjernet. Nu fortsætter sønnen miljøkampen.

Virksomheder

Rav-Åges søn: Cheminova skal ikke bare smutte fra regningen

Fiskeren Rav-Aage søn fortsætter kampen mod Cheminovas giftdepot.

Virksomheder

Bjarne Hansen gav sin far et løfte. Han skulle ikke bruge sit liv på en af Danmarkshistoriens største giftskandaler ved høfde 42 på Harboøre Tange i Vestjylland.

Hans far var fisker og hed Aage Hansen, men blev landskendt som Rav-Aage. I 1964 indledte Rav-Aage kampen for at få Cheminova til at stoppe forureningen af Vesterhavet og Limfjorden.

Cheminova ledte dengang giftigt spildevand direkte ud i Vesterhavet og deponerede giftigt affald fra virksomhedens storstilede produktion af sprøjtegifte.

Giftaffaldet og spildevandet slog fiske og fugle ihjel, og adskillige ton kviksølv hobede sig op i både hav og fjord.

Rav-Aage elskede livet på havet og ville ikke acceptere, at naturen langsomt døde omkring ham.

Men på egnen var hans holdning ikke populær. I adskillige år var mange lokale imod den stædige fiskers kamp.

Cheminova’s fabrik betød stabil løn og faste arbejdstider, så det ikke længere var vejr og vind på havet og i fjorden, der afgjorde, om der kom mad på bordet.

»De menneskelige omkostninger var store for ham. Det var barsk at blive udstødt fra et lille samfund og blive negligeret af folk og kolleger. Først i hans sidste år ændrede det sig. Han ville ikke have, at jeg skulle betale samme pris, som han havde betalt«, fortæller Bjarne Hansen.

Rav-Aage døde som 83-årig i 2008. Men efter et par år følte sønnen sig tvunget til at bryde sit løfte.

»Jeg kunne ikke have på min samvittighed, at jeg ikke havde gjort noget, hvis det ender med, at Cheminovas giftdepot ved høfde 42 forsvinder ud i havet. Især med tanke på konsekvenserne«, siger Bjarne Hansen.

Havet æder sig ind

Derfor mødte han op på Christiansborg i februar i år og fik foretræde for miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og Folketingets Miljøudvalg.

Her viste han billeder af området, som viser, at havet kommer tættere og tættere på depotet. Især efter de seneste to storme har havet ædt sig nærmere høfde 42, hvor der stadig er deponeret omkring 110 ton giftaffald.

Når der sker et ejerskifte, er det normal kutyme herude ved Vestkysten, at man gør sit hus rent og sørger for, at huset ser ordentligt ud.

Eller som Bjarne Hansen udtrykker det:

»Jeg ville fortælle dem, at det nu er alvor«.

Han oplevede, at der var lydhørhed hos politikerne. Men det vil koste 250 millioner kroner at grave depotet op.

Formelt set er det Region Midtjylland, som skal finde pengene, men regionen har ikke de mange millioner. Derfor mener Bjarne Hansen, at staten og Cheminova også skal skyde penge i en oprydning.

»Regionen kan ikke gøre det alene. Staten har også selv deponeret gift i lagret en gang i sin tid«, fremhæver han med henvisning til, at Landbrugsministeriet i 1961 deponerede omkring 40 ton sprøjtemidler i depotet.

»Det kan ikke være rimeligt, at det udelukkende er skatteyderne, der skal betale for at fjerne Cheminovas giftige affald. Selskabet har forurenet området, og Cheminova skal ikke bare smutte fra regningen«, siger Bjarne Hansen.

Cheminova har gennem alle årene afvist at betale for oprydningen med henvisning til, at virksomheden blot har fulgt de gældende miljøregler.

Forslag om ny fond

Men torsdag i næste uge er der generalforsamling i selskabet Auriga, som har solgt Cheminova for 8,5 milliarder kroner til amerikanske FMC Corporation.

Her har den største aktionær Aarhus Universitets Forskningsfond stillet forslag om, at 125 millioner kroner af salgssummen indbetales i en ny fond, som skal genoprette naturen på Harboøre Tange.

Men selv om fonden har en stemmeandel på 83 procent, udgør fondens aktiepost kun 39 procent, og det er aktieposten, der tæller i den kommende afstemning. Hvis forslaget skal vedtages, kræver det, at 90 procent af den fremmødte kapital på generalforsamlingen stemmer for.

125 millioner kroner er halvdelen af det nødvendige beløb, og Bjarne Hansen håber, at forslaget bliver vedtaget.

»Det kan i allerhøjeste grad hjælpe i kassen«, siger Bjarne Hansen, der mener, at Cheminova er forpligtet:

»Når der sker et ejerskifte, er det normal kutyme herude ved Vestkysten, at man gør sit hus rent og sørger for, at huset ser ordentligt ud. Det vil være fint, hvis Cheminova fik mandet sig op til at få ryddet op efter sig«.

Kemiingeniøren Finn Bro-Rasmussen var i 1964 ansat i Sundhedsstyrelsen, hvor han ledede det kontor, som undersøgte madvarer for rester af sprøjtegift. Det var ham, som første gang hørte fra Rav-Aage.

»Rav-Aage gik langs kysten og opdagede, at der igen havde været et udslip, og der lå døde fisk på stranden. Da jeg talte i telefon med ham, havde jeg svært ved at forstå ham, fordi han talte meget jysk. Men jeg fik ham til at gå ud og samle fisk til mig. Både de døde og og dem, der svømmede ude foran udløbet af spildevandsledningen«, fortæller Finn Bro-Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bededag med analyser

Finn Bro-Rasmussen brugte sin bededagsferie på at analysere fiskene:

»Søndag aften kunne jeg ringe til Sundhedsstyrelsen og sige: Hør, de fisk er altså døde af giften Bladan«.

Det skabte røre i medierne og var begyndelsen til et mangeårigt engagement i Cheminova-sagen for Finn Bro-Rasmussen. I dag er han 86 år og pensioneret professor fra DTU.

»I Sundhedsstyrelsen gik vi i gang med at undersøge udledningen. Men der gik mange år, før der skete noget. Cheminova lagde blot et længere udløbsrør, så spildevandet blev ledt længere ud i havet. Det tog over 20 år, før det lykkedes at få etableret en egentlig spildevandsrensning«, fortæller Finn Bro-Rasmussen.

Rav-Aage gik langs kysten og opdagede, at der igen havde været et udslip, og der lå døde fisk på stranden.

Fem år efter den første aftale mellem Rav-Aage og Finn Bro-Rasmussen fik depotet ved høfde 42 en asfaltkappe.

»Så når det regnede, sivede vandet ikke direkte ned i depotet og førte giften med videre ud«, siger Finn Bro-Rasmussen.

Efter flere års pres blev 5.500 ton giftigt sand gravet op i 1981 og kørt til en tysk saltmine. Men en kerne på cirka 110 ton giftaffald blev aldrig gravet op, og i 2000 blev det opdaget, at der sivede gift ud fra høfde 42.

LÆS OGSÅ

Det førte til, at der i 2006 blev gravet spunsvægge af stål 15 meter ned i sandet, som skal kapsle giften inde. Men det er en midlertidig løsning, som kun forventes at holde højst 15 år – altså til 2021.

Selv om der er gået 51 år siden, at Rav-Aage sendte døde fisk fra Harboøre Tange til Sundhedsstyrelsen i København, er Finn Bro-Rasmussen ikke overrasket over, at oprydningen ikke er overstået.

»Hver gang der var debat, håbede vi på, at der skete noget. Men jeg har altid vidst, at det her var en lang kamp. Det var tungt at danse med. Der er ikke noget så skamløst som den kemiske industri«.

Ændret holdning

Selv om Aarhus Universitets Forskningsfond gennem årene har afvist at betale for oprensning af giftdepotet med henvisning til, at fonde ikke var forpligtet til at gøre det, er tonen nu skiftet.

Det er universitets rektor Brian Bech Nielsen, der også er formand for forskningsfonden, der har stillet forslaget om at afsætte 125 millioner kroner til oprydningen på Harboøre Tange.

»Det er korrekt, at der ikke er nogen forpligtelse til at betale, men vi ser vores rolle i samfundet i et bredt perspektiv, og derfor vil vi gerne bidrage til en oprydning. I forbindelse med salget har der åbnet sig en mulighed. Hvad holdningen tidligere har været, kan jeg ikke kommentere på«, siger Brian Bech Nielsen, der er uddannet fysiker.

»Jordforurening er ikke mit speciale, men jeg har jo en god naturvidenskabelige baggrund«, siger Brian Bech Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forskningsfonden uddeler hvert omkring 75 millioner kroner til forskningsprojekter, men det beløb vil formentlig stige efter salget.

Fik ridderkorset

I de senere år fik Rav-Aage større anerkendelse i lokalområdet for sin kamp mod Cheminovas forurening. Det førte til, at en vej blev opkaldt efter ham i Thyborøn.

Men ellers var det mest folk udefra, som påskønnede den standhaftige fiskers indsats. Som da han af dronning Margrethe i 1995 fik tildelt Ridderkorset for sin indsats for havmiljøet.

På torsdag afgøres det, om de mange års indsats også sikrer en endelig oprydning ved høfde 42.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce