Forurening På torsdag skal aktionærerne tage stilling til Aarhus Universitets Forskningsfonds forslag om at afsætte 125 millioner kroner til at rydde op efter virksomhedens farlige giftdepot.
Foto: Niels Hougaard

Forurening På torsdag skal aktionærerne tage stilling til Aarhus Universitets Forskningsfonds forslag om at afsætte 125 millioner kroner til at rydde op efter virksomhedens farlige giftdepot.

Miljøminister: Cheminova har en moralsk forpligtelse til at rydde giftdepot

Miljøminister afviser SF's forslag om, at regeringen skal finde en løsning på Cheminovas giftaffald.

Virksomheder

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) lægger nu pres på Cheminovas aktionærer.

På torsdag skal aktionærerne tage stilling til Aarhus Universitets Forskningsfonds forslag om at afsætte 125 millioner kroner til at rydde op efter virksomhedens farlige giftdepot ved høfte 42 på Harboøre Tange i Vestjylland.

Miljøministeren mener, at Cheminova har et moralsk ansvar for at rydde op .

»Der har ikke kunnet placeres et juridisk ansvar hos Cheminova, men jeg synes, at virksomheden har et moralsk ansvar. Derfor vil det også være en flot gestus, hvis de påtager sig det ansvar på deres generalforsamling. Hvis Aarhus Universitets forslag bliver vedtaget på generalforsamlingen, kan jeg kun bakke op om, at også andre aktører bidrager til den oprydning«, siger Kirsten Brosbøl.

250 millioner kroner skal i kassen

SF mener også, at Cheminova skal betale. Men da der skal bruges i alt 250 millioner kroner til oprydningen, vil SF også have regeringen til at bidrage. SF's klima- og erhvervsordfører, Steen Gade har derfor kaldt mijøministeren i samråd på torsdag.

»Regeringen skal spille en rolle i det her, og vi vil også gerne have, at staten bidrager med penge til en løsning«, siger Steen Gade.

Men det afviser Kirsten Brosbøl.

»Det er regionernes ansvar at rydde op efter forureninger som den, der ligger ved høfde 42. Vi har en aftale med regionerne om, at de skal forsøge at skabe et overblik over de forureninger, som kan true overfladevand inden 2019. Derefter vil vi tage en forhandling med regionerne om, hvor der skal ryddes op først, og hvorvidt der kræves ekstra ressourcer«, siger miljøministeren.

Formelt er det Region Midtjylland, som skal betale den samlede regning på 250 millioner kroner for at fjerne de 110 ton affald fra depotet. Men regionen har et budget, hvor der kun er afsat 20 millioner kroner om året til rensning af forurening i hele regionen.

Derfor har regionsformand Bent Hansen (S) hele tiden sagt, at regionen ikke alene har mulighed for at finansiere oprydningen ved høfde 42.

Cheminovas aktionærer har hele tiden afvist at betale til oprydningen, fordi de juridisk ikke er forpligtet til det. Men på torsdag - samme dag som samrådet - er der generalforsamling i selskabet Auriga, som har solgt Cheminova for over otte milliarder kroner til amerikanske FMC Corporation.

Det er her, at den største aktionær Aarhus Universitets Forskningsfond har stillet forslag om, at 125 millioner kroner af salgssummen indbetales i en ny fond, som skal genoprette naturen på Harboøre Tange. De resterende 125 millioner kroner skal komme fra det offentlige.

Det er dog højst usikkert, om forslaget bliver vedtaget, fordi flere aktionærer som ATP vil stemme imod forslaget. Forskningsfondens aktiepost udgør 39 procent, og hvis forslaget skal vedtages, kræver det, at 90 procent af den fremmødte kapital på generalforsamlingen stemmer for.

Vil have fælles løsning

Steen Gade mener, at det mest ideelle er, hvis de tre parter - Cheminovas aktionærer, Region Midtjylland og staten - sætter sig sammen og finder en løsning, som alle kan leve med.

»Staten kan selvfølgelig altid fastholde, at regionen fik overdraget det hele. Regionen kan sige, at de ikke ved, hvor de skal hente 250 millioner kroner. Og aktionærerne kan sige, at de ikke er forpligtet. Men nu har Aarhus Universitets Forskningsfond sagt, at den godt vil være med til at betale. Den situation er så unik, at der hos alle parter må være fleksibilitet og vilje til at finde en løsning. Det kunne være penge, og det kunne være nye teknologiske løsninger til at rense affaldet. Alle tre parter bør sætte sig sammen og komme med en løsning, som også holder juridisk«, siger Steen Gade.

Havet tæt på depotet

Sammen med partifællen Lisbeth Bech Poulsen har han derfor spurgt miljøministeren, hvad hun vil gøre i sagen. De seneste års storme har ført til, at havet har ædt sig ind på giftdepotet ved høfde 42, og derfor har SF blandt andet spurgt:

»Er regeringen enig i at regeringen har overordnede politiske ansvar for at sikre at giftdepotet ved Høfde 42 ikke skrider i havet eller eroderes med omfattende forurening til følge?«

Eller som Steen Gade udtrykker det:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Depotet ved høfde 42 ligger nu tættere ved havet. Der skal ikke så mange storme til, før vi risikerer, at vandet omringer depotet. Derfor vil vi vide, hvad miljøministeren vil gøre for at få fjernet depotet i tide«.

Pres på ATP

Steen Gade vil også lægge pres på ATP, der har afvist at støtte forslaget om en oprydningsfond.

ATP’s chef for danske aktier, Claus Wiinblad, sagde lørdag til Politiken, at ATP udelukkende er sat i verden for at sikre pensionisterne de bedst mulige pensioner.

»Derfor har ATP ikke mulighed for at stemme for Forskningsfondens forslag. Der ligger en dom, der siger, at virksomheden ikke har pligt til det, og derfor kan det simpelthen ikke lade sig gøre inden for ATP’s formål«, sagde Claus Wiinblad.

ATP’s aktiepost i Auriga er 494 millioner kroner værd, så hvis forslaget fra Forskningsfonden blev vedtaget, ville det betyde, at ATP skulle aflevere syv millioner kroner til oprensningsfonden.

ATP's modstand har fået Steen Gade til at stille to spørgsmål, som beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) skal besvare i Folketingets spørgetid på onsdag.

For det første om ministeren er enig i, at »ATP foruden hensyn til økonomisk afkast også har et bredere samfundsansvar«. For det andet om Henrik Dam Kristensen mener, at det er »tilfredsstillende«, at ATP som aktionær ikke kan stemme for forslaget om oprydningen.

Midlertidig væg af stål

Debatten om Cheminovas spildevandsudledning og affaldsdepot begyndte i 1964, da der opstod røre om døde fisk, der lå på stranden. Det viste sig, at de var døde af giften Bladan.

Efter flere års pres blev 5.500 ton giftigt sand gravet op i 1981 og kørt til en tysk saltmine. Men en kerne på cirka 110 ton giftaffald blev aldrig gravet op, og i 2000 blev det opdaget, at der sivede gift ud fra høfde 42.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor blev der i 2006 gravet spunsvægge af stål 15 meter ned i sandet, som skal kapsle giften inde. Men det er en midlertidig løsning, som dengang blev vurderet til at kunne holde i højst 15 år – altså til 2021.

Men ifølge miljøminister Kirsten Brosbøl er vurderingen i dag, at indkapslingen kan holde de »næste 20 år«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce