Foto: JOACHIM LADEFOGED
Virksomheder

Pres på ATP for at støtte rydning af giftaffald

I dag skal aktionærerne i Cheminova stemme ja eller nej til et forslag om at fjerne selskabets giftaffald i Vestjylland.

Virksomheder

Cheminovas depot med omkring 110 ton giftaffald ved høfde 42 på Harboøre Tange i Vestjylland er også pensionsgiganten ATP's problem.

Det mener formanden for foreningen Kritiske Aktionærer, Frank Aaen fra Enhedslisten. Han har derfor skrevet en personlig mail til alle medlemmer af ATP's bestyrelse, hvor blandt andre LO's formand Harald Børsting sidder.

»At bremse løsningen af et kæmpe miljøproblem vil skade ATP, mens et aktivt bidrag til at løse problemet derimod vil gavne ATP og fondens omdømme«, skriver Frank Aaen til ATP's bestyrelsesmedlemmer.

125 millioner kroner til oprydning

Anledningen er dagens generalforsamling, hvor Cheminovas aktionærer skal tage stilling til forslaget fra Aarhus Universitets Forskningsfond om at afsætte 125 millioner kroner til en ny fond, som skal rydde depotet ved Harboøre Tange.

En af aktionærerne er ATP, som hidtil har sagt nej til at støtte forslaget med henvisning til, at ATP udelukkende er sat i verden for at sikre pensionisterne de bedst mulige pensioner.

Den holdning fik i går opbakning fra beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) i Folketingets spørgetid, hvor ministeren svarede SF's klima- og erhvervsordfører Steen Gade, at »det vil være i strid med ATP's formål og i strid med loven at støtte en oprydning, der vil få negativ økonomisk betydning for ATP's medlemmer«.

Det undrede Steen Gade, som fremførte, at ATP tidligere har brugt penge på at vise samfundsansvar ved at hjælpe nydanske kvinder ind på arbejdsmarkedet. Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) sagde også tidligere på ugen til Politiken, at »virksomheden har et moralsk ansvar«. Derfor ville hun ønske, at aktionærerne støttede forslaget om en oprydning af giftdepotet.

Samfundsansvar

I mailen til ATP's bestyrelsesmedlemmer fremfører Enhedslistens Frank Aaen, at ATP's egne retningslinier for social ansvarlighed bør føre til, at pensionsgiganten støtter forslaget og er med til at betale for oprydningen.

Frank Aaen skriver, at det fremgår af pensionsselskabets retningslinjer, at der »indgår et bredt spekter af samfundsmæssigt relevante oplysninger omkring miljø/klima, sociale forhold og god selskabsledelse«.

Stilleren af forslaget om en oprydningsfond, Aarhus Universitets Forskningsfond, er den største aktionær med 39 procent af aktiekapitalen i Auriga, som er selskabet bag Cheminova. Generalforsamlingen skal endeligt konfirmere salget af Cheminova til amerikanske FMC Corporation for over otte milliarder kroner, og de 125 millioner kroner til oprydningen skal komme fra denne salgssum.

Men det kræver opbakning fra andre aktionærer. Hvis forslaget skal vedtages, skal 90 procent af den fremmødte kapital på generalforsamlingen stemme for. Derfor er ATP’s aktiepost i Auriga vigtig.

Burde markere sig

Pensionsselskabets aktiepost er 494 millioner kroner værd, så hvis forslaget går igennem, skal ATP aflevere syv millioner kroner til oprensningsfonden.

»Jeg synes, at det er mærkeligt, at fagtoppen i Danmark med Harald Børsting i spidsen ikke markerer sig i denne sag. ATP siger, at de kun skal tjene penge til deres medlemmer, men jeg vil sige, at de også har retningslinjer, der gør, at de kan tage et samfundsansvar«, siger Frank Aaen.

Men Harald Børsting meddeler via sin pressechef, at han ikke vil kommentere sagen. Det overlader han til ATP's bestyrelsesformand og direktør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

ATP's pressechef Anders Klinkby Madsen understreger i en skriftlig kommentar, at ATP ikke ændrer holdning.

»Vi er enige i, at det er en god sag at rydde op. Men fakta er, at der ligger en klar dom fra 1987, der siger, at selskabet ikke har pligt til at betale for oprydning. Det vil sige, at oprydningen er det offentliges opgave. Forureningen skete 20 år før, ATP blev medejer. Da forureningen skete, var Forskningsfonden eneejer. Uanset hvor stor sympati man kan have for sagen, er formålet med ATP at give medlemmerne de bedst mulige pensioner. ATP må derfor ikke bruge medlemmernes pensionskroner til andet«, skriver Anders Klinkby Madsen.

Skal respektere lov og ret

Han afviser også, at ATP's sociale retningslinjer har betydning i denne sag.

»ATP’s retningslinjer for samfundsansvar siger, at de selskaber, som ATP køber aktier i, skal respektere lov og ret i de lande, hvor de opererer. Selskaberne skal også respektere de regler, normer og standarder, der følger af konventioner og andre internationale aftaler, som Danmark har tiltrådt i eksempelvis EU og FN. Derfor investerer ATP eksempelvis ikke i selskaber, der producerer klyngebomber«, fremfører pressechefen og tilføjer:

»Social ansvarlighed i investeringer betyder ikke, at man kan begynde at uddele medlemmernes pensionsopsparing til gode formål. Et eksempel på social ansvarlighed i investeringer er, at mens ATP har været investor i selskabet, har vi blandt andet været stærkt medvirkende til udfasningen af klasse 1 pesticider fra Cheminovas produkter«.

Formelt er det Region Midtjylland, som skal betale den samlede regning på 250 millioner kroner for at fjerne de 110 ton affald fra depotet. Men regionen har et budget, hvor der kun er afsat 20 millioner kroner om året til rensning af forurening i hele regionen.

Derfor har regionsformand Bent Hansen (S) hele tiden sagt, at regionen ikke alene har mulighed for at finansiere oprydningen ved høfde 42. Så 125 millioner kroner fra Cheminovas aktionærer vil være et afgørende bidrag.

Midlertidig løsning

Debatten om Cheminovas spildevandsudledning og affaldsdepot begyndte i 1964, da der opstod røre om døde fisk, der lå på stranden. Det viste sig, at de var døde af giften Bladan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Efter flere års pres blev 5.500 ton giftigt sand gravet op i 1981 og kørt til en tysk saltmine. Men en kerne på cirka 110 ton giftaffald blev aldrig gravet op, og i 2000 blev det opdaget, at der sivede gift ud fra høfde 42.

Derfor blev der i 2006 gravet spunsvægge af stål 15 meter ned i sandet, som skal kapsle giften inde. Men det er en midlertidig løsning, som dengang blev vurderet til at kunne holde i højst 15 år – altså til 2021.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce