Illustration: Morten Fogde

Illustration: Morten Fogde

Virksomheder

Mælk og penge fosser ud af staldene

Den lave mælkepris får de store landmænd i Europa til at øge produktionen for at tjene penge. Det får prisen til at falde mere – og flere må gå konkurs.

Virksomheder

Det er et paradoks. Hver gang en liter mælk bliver malket, fosser pengene ud af kassen hos otte ud af ti danske mælkeproducenter – men alligevel øger de mælkeproduktionen. Med det resultat, at prisen falder endnu mere.

Faktisk har der i år aldrig kørt så mange mælkebiler fra landmændene til mejerierne. Hele 5 milliarder og 257 millioner kg mælk blev indvejet på mejerierne, viser det nyeste estimerede tal fra Danmarks Statistik. Det er 145 millioner kg mere end sidste år.

Udviklingen er den samme i resten af Europa.

Som Kjartan Poulsen, der er formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), udtrykker det:

»Vi producerer næsten en milliard kg mere mælk per måned i Europa end for to år siden. Det er der simpelthen ikke behov for«.

Produktionen er især skudt i vejret, efter at EU’s mælkekvoter blev afskaffet fra april i år. Kvoterne blev indført i 1983 for at forhindre overproduktion. Hvert land havde en national mælkekvote, som blev fordelt mellem landmændene.

Hvis en landmand producerede mere mælk end sin kvote, måtte mælkebonden til lommerne og betale en bøde. Det var muligt for den enkelte landmand at købe sig til flere kvoter, men det var meget dyrt, så det holdt de fleste sig fra.

Men de seneste ni måneder har mælkebønderne kunnet producere lige så meget mælk, som de vil – og det har de gjort. Især de landmænd, som tidligere ikke har udnyttet deres moderne stalde og malkemaskiner fuldt ud, fordi deres kvote ikke var stor nok. De har købt flere køer og har skruet op for mælkehanen.

Malker flere liter

Derved favoriserer det frie mælkemarked de mest moderne landmænd, fordi de kan presse flere liter mælk ud af staldene, uden at de faste omkostninger stiger tilsvarende.

Det fører til endnu lavere mælkepriser, og taberne bliver langt de mælkeproducenter, som ikke kan gøre det samme.

»Markedet fungerer ikke, fordi jeg som landmand prøver at producere mere mælk, så mine stykomkostninger falder, selv om jeg godt ved, at det er kortsigtet. Hvis jeg kunne blive enig med alle andre om det, ville det være bedre at producere 5 procent mindre mælk«, mener Kjartan Poulsen og tilføjer:

Efter at kvoterne er væk, kan vi udnytte staldene til den sidste koplads

»Der ligger skismaet. Mejerierne vil gerne have, at deres forsyningslinje kører hele tiden, for når de kigger isoleret på deres forretning, er det bedst, at alt er fyldt op, og landmanden kigger isoleret på sin forretning og siger: Jeg er også nødt til at have fyldt op. Men det giver bare ingen mening. For vi taber alle sammen«.

Ifølge Kjartan Poulsen går i gennemsnit fem danske mælkebønder konkurs om ugen. Det står også slemt til i Sverige, hvor der næsten hver dag er en mælkeproducent, som må lukke produktionen. De to lande er derfor ekstra pressede af den lave mælkepris, mens storproducenter i blandt andet England og Irland står stærkere.

Overproduktionen falder sammen med, at Rusland har indført importforbud af mejerivarer, og Kina har skåret drastisk ned på import af mælkepulver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser fra landbrugets rådgivningscenter Seges fremhæver, at situationen er ganske usædvanlig.

»Vi har altså en situation med et højt udbud og en lav efterspørgsel. Det har fået priserne ned på det meget lave niveau, vi har nu. Det betyder, at fire ud af fem danske mælkebønder producerer med underskud i øjeblikket«, siger Klaus Kaiser og tilføjer:

»Det betyder også, at den normale tilpasning faktisk kommer til at trække længere ud. Så vi er i en periode, hvor det kan give mening at øge produktionen på den enkelte bedrift, hvis de marginale omkostninger er lave. Det gør man for at redde sig selv – vel vidende at man bidrager til at forlænge perioden med lave priser«.

Vil have Arla på banen

Både den danske og den svenske producentforening for mælkebønder vil have skåret ned i mælkeproduktionen i EU for at få mælkeprisen til at stige igen. Det skal ske gennem en støtteordning til landmænd, som sender mindre mælk til mejeriet.

Det er der i øjeblikket ikke politisk opbakning til i EU, men foreningerne vil have den store danskdominerede mejerikoncern Arla til at gå forrest med at skære ned i produktionen. Koncernen er dominerende i Danmark og Sverige og er også stor på europæisk plan med over 12.500 mælkebønder fra syv lande, som ejer selskabet som andelshavere.

Men Arlas næstformand, Jan Toft Nørgaard, afviser en mindre produktion.

»Det er skidt, hvis vi laver et system, som afskærer folk fra at effektivisere hjemme på gården. Så begynder vi som virksomhed at lægge sten i vejen for ejerne«, siger Jan Toft Nørgaard.

I stedet glæder han sig over det frie mælkemarked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Efter at kvoterne er væk, kan vi udnytte staldene til den sidste koplads. Det er der god økonomi i. Den sidste liter mælk er langt hen ad vejen den billigste at producere«, siger Arlas næstformand.

Men 80 procent af de danske mælkeproducenter kan ikke få det til at løbe rundt?

»Jeg sætter min lid til, at der igen kommer en balance mellem udbud og efterspørgsel. Det er den barske virkelighed i en liberal verden, at enten skal forbruget stige, eller også skal produktionen falde et sted i verden«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce