Omlægning. Den lave pris på almindelig mælk har fået Henrik Søgaard til at skifte til økologisk mælk. Det giver flere penge i kassen.
Foto: Ole Jørn

Omlægning. Den lave pris på almindelig mælk har fået Henrik Søgaard til at skifte til økologisk mælk. Det giver flere penge i kassen.

Virksomheder

Økologisk landmand: Det handler først og fremmest om penge

Henrik Søgaard er ved at omstille til økologi.

Virksomheder

Han smiler skævt – og lidt genert:

»Jeg har selv været en af de landmænd, der drillede økologer, og det ved mine kolleger godt«.

Økologi indgik da heller ikke i Henrik Søgaards forestilling om et moderne landbrug. Tværtimod. Faktisk blev han altid provokeret af de økologiske mælkebønders heltestatus i omverdenen.

»Jeg har altid været stolt af at være landmand, og min mælk var lige så god som økologisk mælk«, understreger han.

Min far er overhovedet ikke økolog. Dengang vi tog beslutningen, snakkede vi ikke lige sammen et par dage

Det gjorde ham også irriteret, at han som konventionel landmand og andelshaver var med til at betale for mejerikoncernen Arlas økologiske satsning.

I flere år kunne Arla nemlig ikke afsætte al den økologiske mælk – så den overskydende mælk blev hældt på kartoner uden Ø-mærket og solgt som almindelig mælk i supermarkederne. Alligevel fik økologerne stadig et ekstra tillæg for mælken.

»Det var ikke fair, at vi som konventionelle landmænd på den måde økonomisk skulle understøtte de økologiske mælkeproducenter. Der var jeg lidt skarp«, erkender Henrik Søgaard.

Kontant tone

Den høje landmand med det lidt drengede, generte smil sidder ved spisebordet i det store stuehus. Gården med de aflange røde stalde og de 250 sortbrogede malkekøer befinder sig midt i hjertelandet for mælkeproducenter i Danmark.

De vindblæste udstrakte vidder i området omkring Varde i Vestjylland med gårde og marker brydes kun af store snurrende vindmøller. Både konventionelle og økologiske mælkebønder lever tæt på hinanden – og tonen er kontant.

»Men jeg har aldrig sagt noget, hvor jeg ikke kan tillade mig at blive økolog«, understreger Henrik Søgaard.

Det viste sig at være klogt.

Heftig diskussion

I lang tid havde Henrik Søgaard og hans kone følt sig presset af den lave mælkepris. Europa flyder i mælk, og mælkeprisen er de seneste to år halveret på verdensmarkedet. I samme periode faldt Arlas mælkeafregning til andelshaverne med 29 procent fra 3,07 kroner per kg mælk i 2013 til 2,18 kroner per kg i 2015.

Det har betydet, at 4 ud af 5 konventionelle mælkeproducenter i øjeblikket kører med underskud.

Annonce

Annonce

Annonce

»Det handler først og fremmest om penge. Jeg har ikke nogen særlig holdning til økologi. Det er også fremragende mælk, som jeg producerer i dag«, siger han.

Det hjælper ham meget, at han hverken behøver at købe eller forpagte jord for at leve op til, at alle økologiske køer skal på græs mindst seks timer om dagen fra 15. april til 1. november:

»Vi har meget jord rundt om stalddøren i alle retninger, så ejendommen passer fint til økologisk drift. Det handler også om, hvor langt en ko skal gå for at græsse om sommeren. Det mest optimale er 1 kilometer. Hvis du har jord 3 kilometer væk fra staldene, bliver det langt for køerne at gå. Vi har heldigvis al jorden i en cirkel om gården«, siger han.

Det tager normalt to år at omlægge en gård til økologisk drift, så landmanden kan få den høje økologiske afregningspris. Men da Arla ønsker at øge mængden af økologisk mælk, betaler mejerikoncernen den høje afregning, allerede fra den dag alt foderet er økologisk – også selv om mælken stadig i en periode sælges i butikkerne som konventionel mælk.

Allerede fra 1. september i år regner Henrik Søgaard med at være gået over til 100 procent økologisk foder, så han kan få den høje økologiske afregning.

Økologi af hjertet

Det har vakt en vis opsigt blandt økologiske kolleger, at Henrik Søgaard ikke har lagt skjul på, at han vil være økolog på grund af de ekstra penge:

»Jeg har fået at vide, at den holdning kan man ikke have som økolog. Det er vigtigt for den økologiske tankegang, at landmænd er økologer af hjertet. Det må ikke være af hensyn til pengepungen«.

Den tankegang ryster han lidt på hovedet ad. Men han har dog en indrømmelse:

»Du begynder måske med pengepungen, men efterhånden som det kommer ind under huden på dig, bliver det lidt mere med hjertet. Det er lidt det gamle håndværk, der kommer tilbage«.

Henrik Søgaards beslutning har været sværere for hans far. Han købte oprindelig gården i 1963 og har altid været traditionel landmand. I 2002 solgte han den sidste halvpart i gården til sønnen, men han hjælper stadig til på bedriften.

Som Henrik Søgaard formulerer det:

»Min far er overhovedet ikke økolog. Dengang vi tog beslutningen, snakkede vi ikke lige sammen et par dage. Så på tredjedagen sagde han til mig: »Mor synes, at det er en god idé«. Nu synes han faktisk også, at det er spændende med det gamle håndværk«.

Men hvad tænker sønnen selv?

»Spørg mig om fem år. Først på det tidspunkt kan jeg svare på, om det var en god beslutning«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden