Europa-Parlamentet kritiserer flere medlemslande for ikke at gøre nok for at bekæmpe skattely i EU.
Foto: Jean Francois Badias/AP

Europa-Parlamentet kritiserer flere medlemslande for ikke at gøre nok for at bekæmpe skattely i EU.

Paradise Papers

Paradise Papers: EU vil bekæmpe ’skattevampyrer’

På baggrund af Paradise Papers brugte EU-politikere to timer på at overgå hinanden i forargelse over de afslørede skattefinter. Resultater bliver det sværere at nå.

Paradise Papers

Socialister og kapitalister, EU-skeptikere og jubelføderalister, øst- og vesteuropæere fandt hinanden tirsdag formiddag i EU-Parlamentet i Strasbourg.

I to timer samledes de normalt så konfliktparate folkevalgte i forargelse over de skattefinter, som Politiken med medier verden over har afdækket på baggrund af millioner af lækkede dokumenter.

I debatten var vi vidner til en masse hykleri

EU-Kommissionen og Rådet var kaldt til Strasbourg for at diskutere afsløringerne i de såkaldte Paradise Papers sammen med parlamentet. EU’s finanskommissær Pierre Moscovici lagde hårdt fra land.

»Jeg er chokeret, men jeg er nok ikke overrasket. I et godt stykke tid har vi vidst, at multinationale selskaber, rige skatteydere og banker har arbejdet som hånd i handske for at skjule indtægter for offentligheden. Der er ingen grænser for deres fantasi, når det gælder at undgå at betale skat«, sagde den franske kommissær og tilføjede om bekæmpelsen af skattespekulanterne:

»Gennemsigtighed er vores bedste våben. Det skal hjælpe os til at stoppe kulturen med hemmelighedskræmmeri og deres følelse af straffrihed. De er en slags vampyrer. De lader ikke til at frygte noget – måske undtagen lys. Så det er op til os at skabe det lys«.

EU-Kommissionens opskrift på at generere lys kan deles op i tre initiativer. For det første en sort liste over skattelylande, som ikke vil samarbejde om skatteregler og dele informationer. De lande, som havner på EU’s sorte liste, skal ud over den offentlige udstilling mødes med økonomiske repressalier, mener kommissionen, som vil have listen klar til december.

Desuden vil EU-Kommissionen stramme reglerne for de mellemmænd, som hjælper firmaerne med at udtænke skattefinterne, og for det tredje skal multinationale virksomhederne tvinges til åbenhed om deres indtægter land for land.

At dømme fra tirsdagens debat bliver der fuld opbakning til initiativerne fra medlemmerne af Europa-Parlamentet. Under debatten bad knap 60 af parlamentets 750 medlemmer om ordet. Alle bød ind med variationer af fordømmelse.

»Vores økonomi er ramt af kræftsygdommen skatteunddragelse og -undgåelse. Borgere oplever offentlige nedskæringer, mens multinationale selskaber suger milliarder ud af økonomien og nægter at betale skat«, lød det fra Gianni Pittella, lederen af den socialdemokratiske gruppe i parlamentet.

Flere medlemmer sukkede over, at de igen-igen stod og diskuterede skatteundgåelse og unddragelse. Paradise Papers kommer kun kort tid efter afsløringerne fra andre læk, som også har afdækket sindrige skattefinter: LuxLeaks, Football Leaks og Panama Papers.

Mange af de multinationale selskabers skattemanøvrer i det nyeste læk lader til at holde sig inden for EU-landenes forskellige lovgivninger, bemærkede flere af medlemmerne.

»De fleste af afsløringerne lader til at være lovlige, om end de er ude af trit med ånden i lovene. Kan det passe, at det er lovligt for Apple at slippe for skat i EU, når man omsætter for over 120 milliarder dollars? Og særligt, når mellemstore europæisk selskaber skal betale 20-30 procent i selskabsskat hvert år. Hvis det er lovligt, så skal lovene laves om«, sagde Dariusz Rosati fra den største gruppe i parlamentet, det borgelige EPP.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Spørgsmålet er så, hvordan tredje del af EU-maskineriet, medlemslandenes regeringer, har tænkt sig at spille med.

Skattely i EU

Eksotiske skattely som Cayman Islands og Bahamas fylder meget i debatten, men i realiteten svømmer de største skatteål i europæisk farvand. Eksempelvis er skattelylandene internt i EU – særligt Irland, Holland og Luxembourg – årligt skyld i 4 af Danmarks 5 tabte milliarder kroner på grund af multinationale selskabers brug af skattely.

På den baggrund retter mange af parlamentsmedlemmerne skytset mod stats- og regeringscheferne i EU.

»Vi finder ikke disse mennesker på strandene på Bermuda, men rettere i europæiske hovedstæder, for eksempel i Bruxelles«, sagde Zdzislaw Krasnodebski fra den EU-skeptiske ECR-gruppe om de ’skyldige’.

Det var blot en af flere slet skjulte henvisninger til EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, der var premierminister i Luxembourg fra 1995 til 2013 og dermed medansvarlig for det skattesystem, som kommissionen nu kritiserer.

I debatten i Strasbourg var den estiske viceminister for europæiske anliggender, Matti Maasikas, mødt op som som repræsentant for Rådet, hvor Estland har det roterende formandskab.

Hans afdæmpede ordvalg gav et godt billede af, hvordan Rådet skal rumme regeringer med vidt forskellige interesser i skattespørgsmålet. Mange lande nyder godt af status quo og blokerer for nye tiltag på skatteområdet, hvor beslutninger skal træffes ved enstemmighed. Den kontekst skal med i debatten, mener den estiske minister, som blev kritiseret for at udtale sig for diplomatisk omkring medlemslandenes rolle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg ved godt, at folk ikke gider at høre om, hvor hårdt ens arbejde er. Derfor vil jeg ikke opremse alle de begrænsninger, som Rådet er stillet over for, når vi arbejder med skattespørgsmål. Men det er altså forklaringen på mit diplomatiske sprog. Man opnår kun resultater i EU med diplomati«, sagde Matti Maasikas, som dermed også fik forklaret, hvorfor den udbredte fordømmelse ikke så let lader sig omsætte til resultater.

Socialdemokraternes gruppeformand i EU-parlamentet Jeppe Kofod vurderede efter debatten, at forargelsen fra mange af parlamentsmedlemmerne kom på en noget billig baggrund:

»I debatten var vi vidner til en masse hykleri. Der sidder politikere og erklærer sig forfærdede over afsløringerne, men flere af disse politikere har regeringer, som sidder i Rådet og udvander lovgivning, som kunne sætte en stopper for det her«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce