Anders og Peter L. Madsen - Blandede bolcher: Det store hobbyshow

Få en unik oplevelse denne aften, som med sikkerhed aldrig vil komme igen – i denne konstellation!

I ’Det store hobbyshow’ fortæller Peter Lund Madsen, hvorfor mennesket er evigt søgende mod hobbyer, og Anders Lund Madsen fortæller om hans personlige jagt efter en hobby. Gæster: Leif Davidsen: Glæden ved at skrive – især i regnvejr eller på rejse. Michael Palmgren: Nye og gamle klimakatastrofer – fra en plantes perspektiv. Havbiolog Anders Kofoed: Hans store hobby at lave huller i skildpaddefødder iklædt sort tøj. Bent Fabricius Bjerre: Om at gøre sin hobby til sin levevej.

Pluspris 200 kr.
Pris uden abonnement

For at handle til Pluspris skal du have et abonnement på Politiken

250 kr.
  • Fredag 21. april 2017 kl. 20
  • Bremen Teater, Nyrupsgade 39-41, København V. 
  • Pluspris 200 kr. (+ gebyr)
  • Pris uden abonnent 250 kr. (+ gebyr)

Beskrivelse

Anders og Peter Lund Madsen: DEN TERMISKE MANNEQUIN - alting bliver bedre i morgen.
 
Seks nye forskellige forrygende shows med Brdr. Lund Madsen. Grin, bliv klogere og få en oplevelse, du ikke ville have været foruden …

Brødrene Peter Lund Madsen & Anders Lund Madsen er nok engang værter ved en række forrygende aftener med særligt indbudte både kloge og kendte gæster, betagende illustrerede overvejelser og ligefrem fysiske overraskelser, der alle sammen tilsammen vil bevise, at verden er forunderligt stor og menneskene bittesmå, men supersøde.

Drømmer De om at gyse og le, mens De genvinder troen på tilværelsen? Ja, De gør. Så kom med og mød Den Termiske Mannequin.

Om Den termiske mannequin:
”Vores far hed Thomas Lund Madsen og var opfinder. Født og opvokset i fattigdom i Jylland i gamle dage drog han til byen og fik en uddannelse og fandt sig en god kone og sparede op til et halvt rækkehus, hvor de fik to - ualmindelig smukke og kloge - børn og i det hele taget skabte en tilværelse, hvor i morgen altid var bedre end i går. Og så opfandt Thomas Den Termiske Mannequin. Det var en frygtindgydende, legemsstor robot, som kunne måle, hvordan vi mennesker havde det i forskellige situationer.

Man kunne for eksempel putte Den Termiske Mannequin ned i en sovepose i et kølerum, og så ville Den Termiske Mannequin sige til, når den begyndte at fryse om fødderne. Eller man kunne placere den ved en åben dør, og så ville den påpege, når det trak. Og man kan indvende, at man da bare kunne bruge rigtige, ægte mennesker i stedet for Den Termiske Mannequin, men så ville man jo få alle mulige forskellige resultater, fordi vi mennesker føler forskelligt. Den Termiske Mannequin føler altid det samme. Så Thomas fik verdenspatent på Den Termiske Mannequin, og hvis De har en sovepose, der kan klare ned til -15 grader, så er det sandsynligvis takket være hans opfindelse.

Og nej. Det er ikke Thomas Edisons grammofon eller Leonardo da Vincis helikopter, men vores far opfandt en robot, der kunne fryse om fødderne, og dermed gjorde han verden en lillebitte smule bedre, end den var før. Og det er dét, vi kan. Det er det eneste, vi mennesker kan. Vores far kom fra ingenting og blev en lille smule, og dette show handler om lige præcis dét: At alting bliver bedre i morgen, fordi vi er mennesker, og mennesker er fede. Selv om vi ind imellem gør dumme og onde ting, så er vi ikke onde eller dumme. Vi prøver i det mindste at gøre det bedre. Og i det lange løb vinder fremskridtet altid over pissehviskerne. Alle gæsterne. Alle emnerne og alle overraskelserne i dette show handler om at fortælle én eneste historie: Det kan ikke gå galt”.

Se hele beskrivelsen

Fakta

Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer og rabataftaler leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke allerede har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding til nyhedsbrev fra Politiken Plus.
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og sendt dig en email.

Politiken Plus
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
tlf. 70 15 85 15

email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76