Politiken Live Grønlandshajen, Havbogen og virkeligheden

Forfatter Morten A. Strøksnes og forsker, ph.d.-studerende Julius Nielsen møder videnskabsredaktøren.

Pluspris 100 kr.
Pris uden abonnement

For at handle til Pluspris skal du have et abonnement på Politiken

175 kr.
  • Tirsdag 14. november kl. 19.30
  • Pressen, Politikens Hus, Vester Voldgade 33, København V
  • Pluspris 100 kr.
  • Pris uden abonnement 175 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet
  • Tilkøb af bog Pluspris 230 kr. Pris uden abonnement 300 kr.

Beskrivelse

To mænd i en lille båd på de store dybder ved Lofoten. Et monster i havet under dem: den sagnomspundne grønlandske kæmpehaj, der måler op til otte meter, vejer mere end et ton – og kan blive 500 år … Sådan lyder en teaser til den norske journalist og forfatter Morten A. Strøksnes’ anmelderroste bog ’Havbogen – eller Kunsten at fange en kæmpehaj fra en gummibåd på et stort hav gennem fire årstider’, der udkom i foråret. To mænd jager over et år den sagnomspundne grønlandshaj, der kun sjældent kommer op til overfladen.

Senere samme forår kunne vi i Politiken læse den blog, som den danske forsker Julius Nielsens skrev over 10 dage, direkte fra de arktiske fjorde i Sydvestgrønland. Her var han en del af en ekspedition, der skulle fange grønlandshajer, sætte satellitsendere på dem og sætte dem fri igen. Målet var at blive klogere på de mystiske hajers færden i det iskolde dyb.

»Det er verdens næststørste kødædende haj det her. Det er altså et kæmpestort dyr. De kommer formentlig op over at veje mere end halvandet ton. Så du har et kæmpe rovdyr, hvor vi mangler svar på nogle af de helt basale spørgsmål. Hvordan fanger de deres mad? Hvor meget spiser de? Hvor mange er der? Hvor svømmer de hen? Hvor føder de deres unger?«. Sådan sagde Julius Nielsen ved ekspeditionens begyndelse. Godt et halvt år er gået siden, og i mellemtiden er svarene lige så stille begyndt at tikke ind.

Vi er nysgerrige – på mere om grønlandshajen, på resultaterne – og på de to mænd, der har haft det enorme dyr helt tæt på. Derfor har vi inviteret forfatter og journalist Morten Strøksnes og forsker og ph.d.-studerende Julius Nielsen til at møde Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard i Pressen, hvor vi dedikerer en aften til den sagnomspundne grønlandshaj; de deler teorier, viser billeder, fortæller om deres oplevelser og ser på resultaterne fra forårets ekspedition. Og så vil de sammen forsøge at besvare de spørgsmål, som videnskabsredaktøren har gået og spekuleret over:
For hvordan kan en tudsegammel haj – det ældste hvirveldyr i verden – som i forhold til dens størrelse er den langsomste fisk i havet, med en gennemsnitshastighed på sølle tre kilometer i timen, snige sig ind på en sæl og spise den i en mundfuld? Gør den det mens sælen sover? Eller hvad er hemmeligheden? Har den alligevel et eksplosivt bagholdsangreb? Han vil også gerne vide, hvorfor man kan blive fuld af at spise grønlandshaj (hvad man åbenbart kan)? Hvad er det, der kan virke både euforiserende og fremkalde kvalme på en og samme tid? Og især kunne han tænke sig at vide, hvad det var for en livsbegivenhed, der fik de to herrer Strøksnes og Nielsen til at falde pladask for grønlandshajen. Kom med, når vi lærer det gådefulde dyr bedre at kende – det bliver stort og fantastisk; og også lidt uhyggeligt, når vi blæser grønlandshajen op i stor størrelse på baglærredet!

Vi runder artiklen her af med lidt fra den sekshjertede anmeldelse: ’Havbogen’ er en storslået bog om alt det, vi faktisk ved – og navnlig ikke ved – om livet i havet og alt det vand, som engang dækkede jorden fuldstændigt. Der er millioner af arter på havsens bund, som vi aldrig har set eller hørt om, og når man sidder ude på Vestfjorden i en lille gummibåd, så får man tanker, der går tilbage til planetens barndom, da vandet kom farende ude fra universet i et bombardement af de »beskidte snebolde«, som stadig farer rundt derude: »De er rester af det stof, der har bygget vores solsystem op i dets tidlige fase, dengang det meste fløj rundt, kolliderede, kollapsede, smeltede og fordampede i et kontinuerligt kernefysisk ragnarok, som varede i milliarder af år«.

Materiens vildskab lagde sig på et tidspunkt, så solsystemet blev nogenlunde stabilt, men nede i Vestfjordens kilometerdybe kolde vand går stadig de vildeste monstre, hvoraf det værste måske er ham her:

»Grønlandshajen eller havkalen er et urtidsdyr (…) Den kan blive større end en hvidhaj og er dermed verdens største kødædende haj (brugde og hvalhaj bliver større, men de æder plankton).

Se hele beskrivelsen

Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer og rabataftaler leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke allerede har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.

Politiken Plus
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
tlf. 70 15 85 15

email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76