Politiken Live Pink Floyd og kampen om arvesølvet: Pink Floyd i 80’erne

Vi står overfor 50 års jubilæet for Pink Floyds første udgivelser, og samtidig er 2017 30 året for det store juridiske slagsmål om retten til at fungere under navnet Pink Floyd. Denne aften i ord, lyd og billeder skal det handle om Pink Floyd i 1980'erne og hele spørgsmålet om, hvad Pink Floyds identitet egentlig var. Musiker og foredragsholder Thomas Ulrik Larsen fortæller og spiller relevante numre.

ved musiker og foredragsholder Thomas Ulrik Larsen

Pluspris 100 kr.
Pris uden abonnement

For at handle til Pluspris skal du have et abonnement på Politiken

175 kr.
  • Onsdag 10. maj kl. 19.30
  • Pressen, Politikens Hus, Vester Voldgade 33, København V
  • Pluspris 100 kr.
  • Pris uden abonnement 175 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet

Beskrivelse

Gilmour eller Waters? Skønsang eller samfundskritik? Nostalgi eller nytænkning? Pink Floyd og deres eks-leder, Roger Waters, røg ud i en grim og usædvanligt offentlig krig om retten til navnet og identiteten Pink Floyd i 1980’erne. Waters mente, HAN var synonym med Pink Floyd. Hans eks-kolleger, især sangeren og guitaristen David Gilmour så anderledes på sagen og blev en langt større succes UDEN deres ledestjerne og primære sangskriver.

Uvenskabet mellem eks-kollegerne i Pink Floyd stak så dybt og trak ud i så mange år, at det ofte kom til at overskygge interessen for den musik, som både Roger Waters og det Gilmour-ledede Pink Floyd udsendte. Krigen solgte masser af musikblade og delte tilmed Pink Floyds fans i to grupper. Hele forløbet havde alt til fælles med en brutal skilsmisse, hvor ejendomsret, loyalitet, svigtede løfter og svigtende hukommelse blev blandet sammen på en så uskøn måde, at det var svært at tro, at det var de samme kunstnere, der havde givet verden album som ”The Dark Side Of The Moon” og ”Wish You Were Here”.

Den irske sanger og aktivist, Bob Geldof, havde været en betroet ven af Pink Floyd-medlemmerne, siden han spillede hovedrollen i filmatiseringen af Pink Floyd-mesterværket, ”The Wall” i 1982. Da Geldof i 2005 organiserede den internationale musikfestival, Live8, med det formål at få Vestens statsledere til at eftergive 3. Verdens lande deres gæld, var det en kvartet af engelske gentlemen i efterlønner-alderen, der rendte med opmærksomheden: Det var Pink Floyd, der for en aften lod sig forene med Roger Waters, mens hundrede af millioner så på. Roger Waters og David Gilmour mødte op sammen med trommeslager Nick Mason og pianist Richard Wright, og i 20 minutter lagde de ufreden på hylden og gav det måbende publikum fire af deres klassikere: ”Breathe”, ”Money”, ”Wish You Were Here” og ”Comfortably Numb”.

Men alle forhåbninger om en varig gendannelse blev hurtigt dæmpet. Musikerne takkede nej til et milliardtilbud fremsat i bytte for en USA-turné. Båndet i det legendariske rockband VAR brudt og kunne ikke reddes.  

Thomas Ulrik Larsens foredrag endevender byggestenene i Pink Floyds fæstning og fortæller, hvorfor det er så svært at få svar på spørgsmålet, ”oh by the way, which one’s Pink?”
Foredraget dækker primært perioden 1983-1990 og udgivelserne ”The Final Cut”, ”A Momentary Lapse Of Reason” samt bandmedlemmernes solo-plader fra perioden. Et nødvendigt nørd-foredrag om et band, der har solgt en kvart milliard album siden debuten for 50 år siden.   

Thomas Ulrik Larsen lever for musikformidling, hvad enten det er som foredragsholder, sangskriver, freelance-guitarist, musikskolelærer eller skribent. Hans artikler har kunnet læses i blandt andet Gaffa, Musikeren, Ud & Se, Politiken og svensk MM. Han har med sit soloprojekt, Lysår, udsendt tre anmelderroste album. Det seneste, ”Teknisk knockout”, udkom i august 2015.

Thomas Ulrik Larsen har især turneret med dybtgående album-foredrag om Pink Floyds mesterværker, men anses generelt for en af landets virkelige kapaciteter inden for britisk og amerikansk rock fra især 1970’erne.

Thomas har også været medvært i DR på P6 Beat i serien ”P6 Beat elsker…” da emnerne var Gasolin’ og Pink Floyd. Udsendelsen om Pink Floyd fra november 2014 er en af de største lyttersucceser i serien og blev meget rost, blandt andet af Politikens radioanmelder.

Se hele beskrivelsen

Fakta

Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer og rabataftaler leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke allerede har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding til nyhedsbrev fra Politiken Plus.
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og sendt dig en email.

Politiken Plus
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
tlf. 70 15 85 15

email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76