Syv fantastiske fortællinger – Joen Bille

Karen Blixens 'Syv fantastiske fortællinger' bliver læst op på Rungstedlund syv søndage i træk. Tredje arrangement byder på Joen Billes fortolkning af 'Drømmerne', hvor fortællingerne spindes en trolddomsnat på vej til Zanzibar. De unge drømmere jagter indædt den elskede kvinde, som har solgt sin skygge til djævlen.

Pluspris 125 kr.
Pris uden abonnement

For at handle til Pluspris skal du have et abonnement på Politiken

200 kr.
  • Søndag 7. maj kl. 10.30-15.45
  • Karen Blixen Museet, Rungsted Strandvej 111, Rungsted Kyst
  • Pluspris 125 kr.
  • Pris uden abonnement 200 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet

Beskrivelse

Karen Blixen fik sit internationale gennembrud i 1934, da 'Seven Gothic Tales' blev udsendt i USA. Disse raffinerede noveller om skæbne, mandigt og kvindeligt, livet og kunsten vakte betydelig opsigt ved udgivelsen, og fascinationskraften i de syv historier har holdt sig lige siden. Karen Blixen lod sine fortællinger udspille sig i en brydningstid mellem enevælde og borgerskab i midten af det 19. århundrede: “Jeg flyttede mine Tales hundrede år tilbage i en rigtig romantisk tid, hvor mennesker og forhold var anderledes end nu. Først dermed blev jeg fuldkommen fri.”

Karen Blixen Museet har inviteret syv fantastiske skuespillere til hver især at læse en af Blixens 'Syv fantastiske fortællinger' op på Rungstedlund syv søndage i træk. Joen Bille fortolker 'Drømmerne', hvor ulykke og lykke bliver hinanden lig, når livets roller udskiftes og passionen for operaens skønhed forfærdes over kødelig kærlighed. Fortællinger om attrå, uskyld, ulykker og dårskab så uendelig som havet flettes på drømmende vis ind i hinanden for at kulminere dramatisk og dødeligt.

Blixens fortællinger rummer mange naturskønne beskrivelser. Karen Blixen elskede naturen, særligt Rungstedlund. Med et kyndigt billedkunstnerisk blik beskriver hun landskaber, hvor fortællingernes stemninger toner frem og lagres med betydning. Derfor vil hendes fortællinger blive læst op i Blixens egen have med udsigt til de høje kastanjetræer, søens siv og de svaler som vanligt flyver forbi. Udsigten, naturens duft og lyde vil blive del af fortællingerne, når publikum sidder i haven i et smukt hvidt telt med udkig til kastanjerne. Teltet opvarmes, når forårets lune mindskes og åbnes yderligere op, når sommervarmen trænger sig på.

Der er indlagt kaffepauser og frokostpause, hvor der kan købes en let anretning.

De syv oplæsninger er støttet af 15. Juni Fonden, Knud Højgaards Fond, Statens Kunstfond og Toyota-Fonden.

Foto: Hasse Ferrold

Se hele beskrivelsen

Fakta

Har du også set disse?

Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer og rabataftaler leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke allerede har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding til nyhedsbrev fra Politiken Plus.
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og sendt dig en email.

Politiken Plus
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
tlf. 70 15 85 15

email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76