Politiken Live Forpremiere på ’Et tysk liv’

Med introduktion og efterfølgende debat ved Bo Lidegaard

Pluspris 90 kr.
Pris uden abonnement

For at handle til Pluspris skal du have et abonnement på Politiken

165 kr.
  • Onsdag 24. januar kl. 16.40
  • Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, København K
  • Pluspris 90 kr. 
  • Pris uden abonnement 165 kr
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet

Beskrivelse

For knap et år siden døde Brunhilde Pomsel, det sidste levende øjenvidne fra den nazistiske inderkreds. I tre år var Brunhilde Pomsel sekretær og stenograf for propagandaminister Joseph Goebbels, en af de værste forbrydere verden har set i nyere tid. Den 25. januar har dokumentarfilmen ’Et tysk liv – sekretær for Goebbels’ premiere. Filmen handler, som titlen antyder, om Brunhilde Pomsel og hvordan hun, selv om hun altid beskrev sig selv som en bifigur, der slet ikke var interesseret i politik, kom tættere på en af verdenshistoriens største krigsforbrydere, end nogen anden person. Hendes liv afspejler nogle af de største historiske rystelser i de 20. århundrede, samt hvordan de påvirkede tilværelsen for almindelige tyskere. I dag tænker mange, at fascismens farer for længst er blevet overvundet, men Brunhilde Pomsel og de spørgsmål, hun stiller undervejs i dokumentaren, viser tydeligt, at det på ingen måde er tilfældet.

Vi har ved denne forpremiere bedt historiker, dr.phil og tidl. chefredaktør Bo Lidegaard om både at introducere filmen, så alle er godt klædt på inden filmstart, og at stille op til debat og spørgsmål fra salen efterfølgende.

I begyndelsen af filmen spørger Brunhilde Pomsel: ”Er det slemt, er det egoistisk, når mennesker, der er blevet placeret i visse stillinger, forsøger at gøre noget, der gavner dem selv, også når de ved, at de dermed ender med at skade andre?” Og med det tvinger hun os som tilskuere til at tage stilling til, hvad vi selv ville have gjort, og om vi ville have ofret vores moralske principper for at fremme egen karriere? Og på den måde leder Pomsels personlige rejse tilbage i tiden frem mod nogle foruroligende spørgsmål: Har vi overhovedet udviklet os eller er vi stadig uklare omkring vores egen moral og menneskelighed? Og endnu vigtigere: Hvor står vi selv i forhold til disse spørgsmål i dag?

Brunhilde Pomsels medvirken i dokumentarfilmen ’Et tysk liv’ er første gang, hun fortæller om sine oplevelser som en del af inderkredsen omkring Hitlers karismatiske masseforfører Joseph Goebbels. Hendes ungdomsminder er uløseligt forbundet med et af de mest rædselsfulde kapitler i menneskehedens historie: I de brølende 20’ere i Berlin arbejdede hun som sekretær for en jødisk advokat, der emigrerede i 1933. Hun blev i stedet ansat til at renskrive en stærkt højreorienteret, nationalistisk militærveterans memoirer, hvorefter en af hendes venner i nazipartiet skaffede hende et job hos Berlin Radio. For at få jobbet, var den apolitiske Pomsel nødt til at melde sig ind i NSDAP. ”Så jeg meldte mig ind i partiet”, husker hun, og fortsætter: ”Hvorfor skulle jeg ikke gøre det? Det gjorde alle på det tidspunkt”. Til slut blev Brunhilde Pomsel overflyttet til Propagandaministeriet. ”Kun en smitsom sygdom kunne have afholdt mig fra det”, siger hun. ”Jeg var smigret. Det var belønningen for at være den hurtigste maskinskriverske hos Berlin Radio”. Pomsel beskriver Goebbels’ store charme, en kvalitet, som stod i skærende kontrast til hans horrible forbrydelser og hans hypnotiske taler. Han tilbad Hitler som en Messias, og hans lejlighedsvise raserianfald var frygtet af alle i Propagandaministeriet. ”Han var utrolig forfængelig” fortæller Pomsel. ”Han var opmærksom på hver eneste lille detalje i sit udseende”. I krigens sidste dage flygtede Brunhilde Pomsel sammen med en række af sine kolleger til bunkeren under Propagandaministeriet, hvor hun blev vidne til Goebbels’ sidste timer. Senere blev hun taget til fange i bunkeren af de sovjetiske tropper, men efter fem års fangenskab hjalp gode venner hende med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Pomsel blev igen sekretær for lederne på det tyske TV-selskab ARD. Hun blev pensioneret i 1971 og slog sig derefter ned i Bayern, hvor hun døde i januar 2017 kort efter sin 106 års fødselsdag.  

Filmen er instrueret af Christian Krönes, Olaf S. Müller, Roland Schrotthofer og Florian Weigensamer.

Instruktørernes kommentar
For folk, der som os er vokset op i et fredeligt og demokratisk Europa, virker den verden, der skabte Brunhilde Pomsels liv, urealistisk og meget fjern. Mange mener, at fascismens farer er overstået for længst, og at der ikke længere er brug for at konfrontere dem. Alligevel står det centrale spørgsmål tilbage: Hvordan ville jeg selv have handlet? Historierne om gerningsmændene og deres ofre er blevet fortalt igen og igen, men tilsyneladende stadig ikke nok. Vi ønsker derfor at fortælle historien om tilhængerne, om dem der profiterede på nazisternes handlinger, om hyklerne og de mennesker, der lukkede øjnene. Fordi alle disse millioner af mennesker, alle dem der kun tog hensyn til deres egen skæbne, var de sande bærere af nazisternes grusomme tyranni. Med denne film ønsker vi at vise, at krig og undertrykkelse ikke opstår ud af ingenting, at et socialt klima hurtigt kan vende, at ondskaben ikke altid bliver erkendt, og at man bliver nødt til at stille spørgsmålstegn ved sine egne moralske overvejelser og valg igen og igen. Filmen er et unikt portræt af et øjenvidne, som arbejdede midt i nazisternes magtbase. Hendes handlinger og ikke-handlinger bør tjene som et spejl og en advarsel til vores samfund i dag – og til os alle. Der er således en forbavsende sammenhæng mellem dengang og det, der sker i dag. Vi befinder os ved enden af en krise, som endnu ikke er fuldstændig overstået, hvor vi står over for et meget stort antal flygtninge. Det har skabt frygt på mange planer og hos mange mennesker i de velhavende vestlige samfund. Pludselig er højreorienterede slogans blevet socialt acceptable, med den forskel, at det ikke længere blot er et enkelt land, men et helt kontinent, som driver mod højre.

Se hele beskrivelsen

Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer og rabataftaler leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke allerede har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.

Politiken Plus
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
tlf. 70 15 85 15

email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76