Æstetik i en travl hverdag

Casalinga

Casalinga er skabt af keramiker og designer Trine Weng i 2008 og er siden blevet et etableret brand indenfor moderne dansk design, der distribueres i en lang række lande. Funktionalitet, historiefortælling og kvalitet er lige dele drivkraft og særkende.

Trine Weng er både uddannet keramisk designer fra Central Saint Martins College of Art & Design i London og industriel designer fra Danmarks Designskole i København - med en faglig afstikker til et designstudie i Milano.

"Æstetik i en travl hverdag er et af Casalingas vitale omdrejningspunkter, og derfor skaber jeg produkter, der både fungerer i praksis, men som også har noget mere: Et mønster, en stram form eller en historisk stilretning. Jeg elsker det skandinaviske og funktionalistiske formsprog, der desuden taler direkte sammen med det minimalistiske japanske, som også er mit forbillede. Jeg er vild med at arbejde med den enkle og substantielle form, men vil gerne give mine produkter added value.

Derfor inddrager jeg ofte retro-referencer og bruger dem i en ny og moderne sammenhæng, hvor tingene får en ny historie og bliver en anelse mere sammensatte - som små individer med deres helt egen personlighed. Alle mine ting bliver udviklet på mit studie i København, hvor også naturen og de daglige gøremål som travl familie fylder mig med inspiration." Trine Weng

Trine Wengs formsprog favner både det stramme og det vitale. Det dekorerede og det enkle. Det grafiske og det romantiske - og kontrasternes umiddelbare modsætningsforhold mellem nostalgi og moderne skandinavisk designforståelse skaber ikke hindringer, men blot nytænkende stier, som kommer forbrugeren til gode i form af nye produkter.

Casalinga er sanselige produkter til det moderne hjem, hvor detalje og helhed spiller sammen på naturlig vis, og de håndlavede porcelænskollektioner består af vaser, skåle, lysestager, knager, børnestel.

Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer og rabataftaler leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke allerede har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding til nyhedsbrev fra Politiken Plus.
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og sendt dig en email.

Politiken Plus
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
tlf. 70 15 85 15

email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76