Idéen om en ny multifunktionel skammel

OneLeg

OneLeg by susanne schmidt aps er en dansk virksomhed, der med udgangspunkt i design, funktionalitet og innovation udvikler, producerer og forhandler produkter, der gør en forskel for brugerne

Oprindelig er virksomheden udsprunget fra et personligt behov om at skåne ryg og knæ ved arbejde i jord- og gulvhøjde og den ergonomiske OneLeg skammel blev udviklet og sat i produktion i 2011. I dag er kollektionen udvidet, så der er OneLeg skamler i forskellige højder, og dermed en OneLeg til alle opgaver og til (næsten) alle aldre. Som noget af det nyeste, bliver OneLeg 32 og 40 nu også lavet i egetræ og er et perfekt møbel til den designinteresserede, der samtidig ønsker ergonomi i indretningen.

Historien

... om OneLeg startede hjemme, når jeg skulle luge i haven, tjære soklen på mit hus og i det hele taget ordne forskellige opgaver i de lave højder. Mine knæ og ryg har det ikke godt med at sidde på hug eller stå foroverbøjet, så derfor brugte jeg en traditionel brolæggerskammel. Funktionen med at sidde på en étbenet stol synes jeg var virkelig god, og tænkte tit at det burde alle haveejere da gøre.

Men for os "almindelige" forbrugere dvs. os der ikke er brolæggere, er der nogle ulemper ved den traditionelle brolæggerstol: Pga. materialet (træ) er den tung, foden er kuglerund, og borer sig derfor ned i underlaget, f.eks. græsplænen eller bedet, kan ikke bruges indendørs og vælter, blot man rejser sig let fra sædet osv.

Nu var idéen om en ny multifunktionel skammel født, og med hjælp fra en god ven, kom design og tegninger også på plads og projektet kunne sættes i gang.

Det blev hurtigt klart at denne skammel ville være fantastisk til mange opgaver og formål. Den skulle kunne bruges både inde og ude, af både børn og voksne og i mange forskellige erhverv.

Den første skridsikring var ikke nogen succes, men da jeg fik lavet den lille hætte i silikone, var alle krav om sikker fæste på glatte gulve og beskyttelse af sarte gulve opfyldt. At den også er nem at sætte på og tage af var også et must. Næste skridt blev sædeovertrækket, produceret efter samme princip som skridsikringen. Egentlig var det på opfordring fra daginstitutionsbranchen, der ønskede sikkerhed for ikke at kunne glide på sædet. Det er kommet os alle tilgode.

OneLeg er ikke kun blevet populær i Danmark. Den sælges nu i mange lande, både inden- og udenfor Europa.

Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer og rabataftaler leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke allerede har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding til nyhedsbrev fra Politiken Plus.
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og sendt dig en email.

Politiken Plus
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
tlf. 70 15 85 15

email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76