Italiensk gourmetkasse med trøffel

Det italienske køkken

Det italienske køkken har valgt en række italienske specialiteter med vægt på trøffel-produkter til denne italienske gourmetkasse. Specialiteterne er fra mindre italienske familievirksomheder, der er nøje udvalgt af Det italienske køkken.

Pluspris 999 kr.
Pris uden abonnement

For at handle til Pluspris skal du have et abonnement på Politiken

1.215 kr.
  • Gratis fragt på denne vare
  • 49 kr. i fragt. Gratis fragt ved køb for 899 kr.
  • Leveringstid: {{deliveryText}}
  • {{inventoryDescriptionText}}
  • {{shopInventoryDescriptionText}}
  • Se detaljer under Fakta

Beskrivelse

Alle olierne er koldpresset ekstra jomfruolivenolie fra olivenolieproducenten i Marfuga i Umbrien i Midtitalien. Det er en familievirksomhed, der har lavet olivenolie i 200 år.

Marfuga er en af Italiens topproducenter. En række af Marfugas olivenolier får topkarakter i olivenolieguider som Gambero Rosso og Slow Food, og olierne høster flotte priser og præmier i anerkendte italienske og internationale olivenoliekonkurrencer.

Marfuga kalder selv deres olier for ekstreme olier. Olivenerne vokser i op til 600 meters højde i et meget smukt, men også råt landskab med stejle klippeskråninger. Olivenerne håndplukkes før de er fuldt modne og presses kort efter plukning.

Gourmetkassen indeholder disse ekstra jomfruolivenolier:

Ekstra jomfruolivenolie med sort trøffel  100 ml

Trøffelolierne egner sig bl.a. til pastaretter fx med svampe, ægge-retter, grillede grøntsager, i jordskokkesuppe, på kød eller på et stykke ristet brød.

Ekstra jomfruolivenolie DOP Umbria 250 ml:
Denne højt præmierede olie er lavet af håndplukkede oliven fra olivenlunde i området mellem Assisi og Spoleto i hjertet af den midtitalienske region Umbrien. Det er et område, der er meget egnet til dyrkning af oliven.

Takket være den privilegerede beliggenhed med specielle klimatiske betingelser og en kalkholdig jord giver de tre olivensorter (cultivar): Moraiolo, Frantoio og Leccino en smuk grøn olivenolie. Den er frugtagtig og velduftende med en umiskendelig smag af oliven, græsagtig med fremtrædende noter af artiskok og bitre mandler. Den tidlige høst og den kolde presning er med til at give den intense smag og duft og et højt indhold af de sunde antioxidanter, polyfenoler. DOP. Umbria bør nydes rå.

Ekstra jomfruolivenolie Marfuga: 250 ml:
Olien er fremstillet af de tre olivensorter: Moraiolo, Frantoio og Leccino. Egner sig både til at spise rå og til stegning.

Salsa og tapenader fra Marfuga i Umbrien

Trøffel-salsa 80 gram:

Kan fx bruges til æggeretter, på oksekød eller i en pastaret.

Tapenade med sort oliven 80 gram
:
God til tapas, på en bruschetta eller i en sandwich.

Tapenade med artiskok 80 gram:

God til tapas, i en sandwich eller brug den i en pastaret.

Risotto med trøffel 250 gram.


Risotto med Karl Johan svampe 250 gram
:
Risotto-retterne er med carnaroli-ris, også kaldet risenes konge. Risotten er fra familievirksomheden Riso Margherita i Vercelli i Piemonte. Familien har dyrket ris i over 100 år. Hvis man kun spiser risotto, er der til 2 personer i en pose.
Bruges risottoen som tilbehør til fx kød, er der til 3 personer.

I kassen er der også trøffelprodukter fra Tartufi Alfonso Fortunati i Umbrien. Virksomheden har fremstillet specialiteter med trøfler i over 40 år:

Honning med trøffel 120 gram:
Honningen kan fx. nydes til ost eller bruges i en salatdressing. Fx med ekstra jomfruolivenolie, balsamico-eddike og evt. lidt sennep.

Salt med sommertrøffel 50 gram:
Creme med hvid trøffel og parmasan (Parmigiano Reggiano D.O.P.). Trøffelcremen kan bl.a. nydes på en bruschetta, som tilbehør til kød eller i en pasta. Efter åbning: opbevares i køleskab i højst 2-3 dage.

Pastaen i gourmetkassen er fra den lille pastaproducent La Romagna/Pasta Fratini, der holder til i Foligno i Umbrien. I 1950 åbnede Libio Fratini og hustuen Santa Romagna den første butik, der handlede med frisk pasta, i Umbrien.

I dag drives virksomheden af Libio’s døtre og børnebørn, der arbejder med samme passion og stolthed som grundlæggeren. Nøgleord er nøje udvalgte ingredienser, skånsom presning og en langsom tørring – i op til 24 timer – af pastaen.

Stringozzi Umbri med trøffel 250 gram:

Trøffel-pasta. God til pastasovs med fx fløde, champignoner &.. Stringozzi er en typisk umbrisk pasta-form.

Stringozzi Umbri 250 gram

Tagliatelle 250 gram
: Pasta med æg.

Pappardelle 250 gram
: Pasta med æg. Egner sig fx til pasta med ragú (kødsovs).

Balsamicoeddiken Aceto Balsamico di Modena IGP ”I Travasi” Oro 250 ml: Balsamico-eddiken er produceret af familievirksomheden Aggazzotti, der har fremstillet eddiker nær byen Modena siden 1800-tallet. Modena i Emilia-Romagna-regionen er berømt for balsamico-eddike.

Der er langt fra Aggazzotti’s balsamico-eddike til de masse- og industrifremstillede eddiker, der ofte er tilsat diverse e-numre, eddikesyre og karamel for at tilføre farve og sødme/syre til eddiken. Balsamico-eddiken er fremstillet på den lokale Trebbiano-drue og har lagret på træfade.

 ”I Travasi” Oro har en udsøgt smag og en god balance mellem det søde og det syrlige. Bl.a. velegnet i salatdressinger eller hæld et par af de mørke og smagfulde dråber på grillede eller dampede grøntsager. Også lækker over grillet kød, i saucer til kødretter eller hæld et par stænk på en omelet.

Hvidvin Vernaccia di San Gimignano 2015 D.O.C.G.:
Det er en frisk og velsmagende hvidvin fra middelalderbyen San Gimignano i Toscana. Vinen er fremstillet af 100 % Vernaccia-druer. Vernaccia di San Gimignano er dyrket på mineralholdig sandstensjord, og vinen er tør og frugtagtig med mineralske toner og rigtig god til forretter.

Vernaccia di San Gimignano er fra den lille familieejede vingård Fontaleoni, der ejes af Troiani-familien. Familien flyttede i 1959 til Toscana fra Marche og slog sig ned lidt nord for San Gimignano. I dag er det 3. generation, 3 søskende, der driver vingården.

Vingården er på 50 hektar vinmarker, olivenlunde og skove. Vinmarkerne ligger i 100 – 300 meter over havets overflade. Vernaccia er en gammel lokal druesort. Vernaccia di San Gimignano var blandt de allerførste vine i Italien, der blev tildelt DOC-status.

Se hele beskrivelsen

Fakta

Gourmetkassen med trøffel indeholder:
Ekstra jomfruolivenolie med hvid trøffel 100 ml
Ekstra jomfruolivenolie med sort trøffel  100 ml
Ekstra jomfruolivenolie DOP Umbria 250 ml
Ekstra jomfruolivenolie Marfuga 250 ml
Trøffel-salsa 80 gram
Tapenade med artiskok 80 gram
Risotto med trøffel 250 gram
Risotto med Karl Johan svampe 250 gram
Honning med trøffel 120 gram
Salt med sommertrøffel 50 gram
Stringozzi Umbri med trøffel 250 gram
Stringozzi Umbri 250 gram
Tagliatelle 250 gram
Pappardelle 250 gram
Balsamicoeddiken Aceto Balsamico di Modena IGP ”I Travasi” Oro 250 ml
Hvidvin Vernaccia di San Gimignano 2015 D.O.C.G

Firmaet bag

Parret Kenneth og Mette Rem står bag firmaet Det italienske køkken, der importerer og forhandler italienske delikatesser af høj kvalitet fra mindre italienske familievirksomheder, som de selv nøje har udvalgt.

Mette er journalist, har boet i Rom i 10 år og bl.a. været Politikens Italiens-korrespondent. Kenneth er en dygtig kok og vinkender, og sammen udgav de sidste år den kulinariske guide "Smagen af Rom - 13 lokales kulinariske favoritsteder".

Læs mere om firmaet

Det her bør du også lige se ...


Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer og rabataftaler leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke allerede har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.

Politiken Plus
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
tlf. 70 15 85 15

email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76