Fragt 49 kr. pr. ordre.
Gratis fragt ved køb for min. 899 kr.

Køb julegaven online eller i butikken.
Vi bytter frem til 13. januar.

Dankort/Visa/Mastercard - uden gebyr.
Betal med mobilen via MobilePay.

Kundeservice: plus@pol.dk
Ring 7015 8515, man-fredag 9-16.


Steelposters - vælg motiv

Dansk Plakatkunst

Plakaten er trykt direkte på en1 mm tyk stålplade med ombukkede synlige kanter, hvilket giver et stærkt og mere råt og moderne look.

Pluspris {{generalPlusPrice}} kr. {{generalDiscountPrice}} kr. {{generalPlusPrice}} kr.
Pris uden abonnement

For at handle til Pluspris skal du have et abonnement på Politiken

{{generalRegularPrice}} kr.
Pluspris {{variant.Pricing.PlusPriceText}} kr. {{variant.Pricing.DiscountPriceText}} kr. {{variant.Pricing.PlusPriceText}} kr.
Pris uden abonnement

For at handle til Pluspris skal du have et abonnement på Politiken

{{variant.Pricing.RegularPriceText}} kr.
Udsolgt Vælg variant Vælg variant Udsolgt Læg i kurv Læg i kurv
  • Gratis fragt på denne vare
  • 49 kr. i fragt. Gratis fragt ved køb for 899 kr.
  • Leveringstid: {{deliveryText}}

Beskrivelse

De blanke flader passer godt til både varme og kølige farver, og potentialet i plakater på stål er stort, da de appellerer til såvel moderne som klassiske boliger. Hvad enten de nye plakater skal hænge i et klassisk lyst miljø eller et mere maskulint Newyorker-univers, vil de sætte deres unikke præg. Plakaterne står godt til de trends, der breder sig i vores valg af materialer i boligen og passer perfekt til moderne boligindretning - også i køkkener og på badeværelser.

Vælg imellem de følgende 12 plakater

Steelposter, Bellevue Revuen 1936, Kunstner Arne Jacobsen
I 1936 åbnede Bellevue Teatret med en revy med bl.a. Liva Weel på scenen, og det var teatrets modernistiske arkitekt Arne Jacobsen (1902-1971), der tegnede plakaten for forestillingen.
Motivet fremhæver det forskydelige tag og beliggenheden tæt ved stranden i Klampenborg. Bellevue Teatret med den kubistiske byggeform er en af de tydeligste repræsentanter for en dansk udgave af Bauhaus-arkitekturen. Bygningen ejer alle funktionalismens kendetegn og er det mest markante danske eksempel på den tidlige funktionalisme. Indvendigt beklædt med lærred og bambus, og på fortæppet ses en frodig badepige, tegnet af Aage Sikker Hansen (1897-1955), på vej til sit havbad ved den nyanlagte strand.
Bellevue Teatret lukkede efter et par sæsoner og var derefter udelukkende biograf indtil 1980, hvor Jes Kølpin genåbnede bygningen som teater- og filmhus. Der har været regelmæssig teaterdrift siden 1981; biograferne blev nedlagt 1989 og indlemmet i teatersalen.    
 
Steelposter, Bona Margarine 1929, Kunstner Sven Brasch
Tegneren Sven Brasch skabte sidst i 20'erne en moderne udgave af brødrene Grimms Hans og Grete til en relancering af det gamle margarinemærke Bona Margarine.
I juni og juli 1929 blev sloganet "Sommerens Margarine" lanceret i annoncerne, og fabrikken udsendte denne plakat, hvor Hans og Grete sidder i klitterne med ryggen til og ser ud over havet.
Hele Bona kampagnen var nøje tilrettelagt og kostede enorme summer, men konkurrencen blandt margarinefabrikkerne var også blevet skærpet. I 1920 var der kun 64 margarinefabrikker herhjemme, men i 1929 var tallet mere end fordoblet til 141, hvoraf hovedparten dog var små lokale virksomheder.

Steelposter, Carlsberg Citronvand 1908, Kunstner Valdemar Andersen
Valdemar Andersen tegnede reklameplakaten med den nuttede lille pige i rød kjole, der betuttet kigger på sin boblende sodavand.
Plakaten er fra 1908, og på det tidspunkt var citronsodavanden et kendt Carlsbergs-produkt, den var blevet fremstillet siden 1896. Så godt som alle reklamer for citronvanden var målrettet til børn, men selvfølgelig har man også været bevidst om, at citronvand kunne bruges i drinks.
Den type Citronvand, der blev fremstillet i de senere år stammer fra 1921. Til fremstillingen bruges vand, sukker, kulsyre, citonsyre, citrusolie og aromastoffer tilsat konservering og farve. Nu tror man måske, at citronvanden med den meget gule farve var den rene kunstighed, men det var ikke tilfældet. Der har altid været brugt rigtige citroner til produktet. Det var ikke frugtkødet, der blev brugt, men skallen.

Steelposter, Fægtersken 1919, Kunstner Sven Brasch
Formanden for Kvindelige Studenters Idrætsforening, fægtersken frk. Elsa Fischer, var ikke blot ung og smuk, men også en meget energisk dame, der var med til at grundlægge foreningen og gjorde et stort arbejde for at fremme fægtesporten blandt unge kvinder i Danmark.
Måske er det ligefrem hende, der er afbildet på på foreningens plakat fra 1919. Den elegante og sortklædte fægterske, der udfordrende vendt mod beskueren holder kården i spænd mod gulvet. Men hun har utvivlsomt været involveret i bestillingen af plakaten hos tegneren Sven Brasch (1886-1970), som kvitterede med en næsten uartig plakat der, med sin udfordrende positur, virker sært moderne i dag.

Steelposter, Hellesens Cyklelygte Element 1930, Kunstner Sven Henriksen
Den unge kvinde på plakaten bruger verdens bedste element, nemlig Hellesens Cyklelygte-Element til sin Nefa lygte, som hun omhyggeligt tænder ved at dreje på knappen i bunden.
Med sit helt moderne kortklippede hår gemt under den tidstypiske klokkehat er hun billedet på den nye tids frigjorte og selvbestemmende kvinde. Hun er kun let påklædt til sin tur gennem den lune sommernat, hvor cykellygten viser vej.
Nefa lygten blev fremstillet Nefa A/S, der blev grundlagt i 1922 som Cyclelygte- og Tørelementfabrik og huskes nok bedst for sine plastudgaver fra 60'erne og 70'erne, men de lavede dog adskillige lygtetyper gennem årene.

Steelposter, Kæledæggen 1919, Kunstner Sven Brasch
Kæledæggen var et stumfilmsdrama med megastjernen Mary Pickford (1892-1979) i hovedrollen. Filmen fik dårlig kritik ved den amerikanske premiere i 1918 som en pæn, men kedelig film. Filmen formodes at være gået tabt, og der kendes ingen bevarede kopier i dag, men plakaten lever videre.
Plakaten til filmens danske premiere i 1919 er tegnet af plakatens mester tegneren Sven Brasch (1886-1970) og skåret i linoleum i en meget forenklet stil betinget af vilkårene for denne særlige teknik, hvor motivet skæres ud i en linoleumsplade. Det sætter naturlige begrænsninger for, hvor mange detaljer, hår, streger o.s.v. , der kan gengives med denne teknik.
Den eftertragtede, enkle stil blev et kendetegn for Sven Brasch, som vandt stor anerkendelse for sine plakater både herhjemme og i udlandet. Og det enkle motiv er særdeles velegnet til tryk på stål.

Steelposter, Lufthavnsløbet 1949, Kunstner Arne Ungermann
Det internationale motorløb Lufthavnsløbet blev arrangeret af dagbladet Politiken og afviklet på 2-3 km lange rundbane på et stort areal bag startbanerne i Kastrup.
Vognen på Arne Ungermanns plakat er en Masarati sportsvogn med en tophastighed på 250 km/t. Der deltog flere af denne type i racerklassen, hvilket skabte stor spænding om denne klasse.
Vinder blev englænderen David Murray i sin grønne E.R.A. vogn, der med blændende kørsel og 200 km/t. på langsiderne, var urørlig i racerklassen og fuldkommen dominerede løbet.

Steelposter, Oma Margarine 1930, Kunstner Tage Werner
På plakaten for OMA Margarine 1930 er det hverdagsagtige morgenbord ophøjet til kunst af reklametegneren Tage Werner (1902-1983).
På plakaten lanceres den banale hverdagsvare således i geometriske kompositioner, med sikker præcision i sprøjteteknikkens fremkaldelse af eksakte profiler, overlappende planer og plasticitet, men også af en lyrisk betonet farvebehandling, transparens og vægtløshed.
For producenten Otto Mønsteds Margarinefabrik var kampagnen for OMA Margarine modsvaret i margarinekrigen mod De Forenede Margarinefabrikker, som ejede de konkurrerende mærker Bona og Solo margarine. Hvilket suverænt svar at lade Tage Werner komme til orde med dette reklamekubistiske mesterværk.

Steelposter, Radiofoni Udstillingen 1932, Kunstner Arne Jacobsen
På Radiofoni Udstillingen kunne det radiointeresserede publikum opleve den revolution, som mediet havde gennemgået på de 10 år, der var gået siden de allerførste radioudsendelser, der fandt sted i 1922. Et jubilæum der også blev markeret på udstillingen.
Alle Industriforeningens sale var inddraget til Radiofoni Udstillingen, der havde tre afdelinger med hver sit radio tema - nemlig radioen i hhv. fortid, nutid og fremtid. Der var gamle krystalappater blandet med visioner om fremtidens radiofoni.
På udstillingens sidste dag opstod der nærmest tumultagtige scener, da ivrige publikummer maste sig frem i en sådan en grad, at dekorationernes papvægge bulede. Under de direkte radioudsendelser var der så mange folk, der gerne ville sende en hilsen direkte i æteren, at der opstod en kaotisk flaskehals, så ingen kunne bevæge sig.
Da udstillingen var slut, blev det gjort op, at der havde været ca. 35.000 besøgende, hvilket var over det forventede.

Steelposter, Stjernens Øl 1932, Kunstner Sven Henriksen
I 1930erne hang Stjernemanden med det skummende ølglas overalt i større danske byer, enten som plakat eller emaljeskilt. Stjernen det tredjestørste bryggeri i Danmark, og ølproduktionen var steget fra ca. 1 million flasker ved grundlæggelsen i 1902 til mere end 45 millioner om året i midten trediverne.
Rigtige arbejdere drak Stjerne øl, men på trods af sin tilsyneladende succes havde Stjernen et alvorligt image-problem. Bryggeriets produkter blev gjort til et stridspunkt i arbejdskampen. Det lykkedes den borgerlige presse at så tvivl om kvaliteten af Stjernens øl, mens de socialistiske politikere og meningsdannere opfordrede arbejderne til at vise klasseloyalitet ved at holde sig til Stjernens produkter. Resultatet blev, at mange opfattede Stjernens øl som et halvdårligt produkt, som selv bryggeriets medarbejdere og andre arbejdere kun drak for at være solidariske. Det førte til øgenavnet - en kontingentbajer.
Reklamemanden Erik Dibberns opfindsomme reklamekampagne for STAR (han vil hellere, han vil hellere...) fra 1960-61 kunne ikke rette op på Stjerne øllets nedtur. En rationalisering af virksomheden, påtvunget af nedgangen, skabte uro blandt medarbejderne. I 1964 var arbejdernes kooperative bryggeri Stjernen nødt til at lukke.

Steelposter, Aarhus-København 1939, Ubekendt kunstner
Århusbåden, som københavnerne kaldte forbindelsen, forlod året rundt Århus lige efter midnat og sejlede natten igennem.
Når skibet lagde til kaj ved Kvæsthusbroen i centrum af København kl. 08.15 om morgenen, livede hele bydelen op, og området blev en myreture med et mylder af passagerer, taxaer og fragtmænd med lastbiler, der skulle hente varer ved kajen. En panserbasse mødte hver morgen op for at holde orden i kaos og hjælpe København til at absorbere mylderet.
Under besættelsen blev færgeforbindelsen mellem landets to største byer indstillet p.g.a. minefaren. Den 25. november 1944 blevet skibet beslaglagt af tyskerne efter et flugtforsøg til Sverige i kølvandet på DSB færgen "Storebælt".
I maj 1945 kom skibet til København med tyske krigsflygtninge, og efter befrielsen blev skibet den 15. maj 1945 af de britiske autoriteter igen overdraget til D.F.D.S., der den 8. august 1945 genindsatte det på ruten Aarhus-København. I 1955 blev skibet forlænget med næsten 10 meter, hvilket forøgede kapaciteten mærkbart.

Steelposter, Kaffe med Richs 1925, Ubekendt kunstner
Den eksotiske og turbanklædte mand forbindes med ægte kaffe, og på plakaten optræder sloganet En nydelse for de mest kræsne.
Men Kaffe med Rich's reklamerer faktisk for det danske mærke Rich's kaffeerstatning, der enten kunne anvendes som fuld erstatning for kaffe eller opblandet med kaffe for at spare på kaffen. Rich's bestod hovedsagelig af et udtræk af cikorierod, men var også tilsat rug og sukkerroe. Når man tilsatte varmt vand til kaffeerstatningen var resultatet et brunligt udtræk, der ikke havde meget til fælles med den ægte vare.
Rich's kunne købes i danske dagligvarebutikker indtil starten af 2009.

Dansk Plakatkunst relancerer og genudgiver de bedste danske plakater fra 1900-1965. Her finder du plakatkunstens perler - skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk og nutidigt design.

Se hele beskrivelsen

Fakta

Mål
62 x 86 cm.

Kvalitet
Steelposters er trykt direkte på stål med synlige kanter, hvilket giver et stærkt og mere råt og moderne look.

Leveres kun til adresser i Danmark

Læs mere om Dansk Plakatkunst på www.danskplakatkunst.dk

Har du også set disse?


Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer og rabataftaler leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke allerede har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding til nyhedsbrev fra Politiken Plus.
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og sendt dig en email.

Politiken Plus
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
tlf. 70 15 85 15

email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76