KUNSTUDSTILLING

Design mod verdens højhastighed
af Ingvar Cronhammar

28. september - 28. oktober 2017 i Politikens Forhal, Rådhuspladsen 37, København V.


Om udstillingen
»Når man laver noget i den frie kunst, så er det ikke til almindelig gavn og nytte i en praktisk forstand. Det er noget andet«.

Sådan sagde Ingvar Cronhammar i et interview i Politiken i foråret 2015 i forbindelse med kunstnerens udstilling ’H’ i Cisternerne i København. Det er det, de fleste kender ham for.  Den ildsprudlende naturkraft ’Elia’ ved Herning, de uudgrundelige vandsøjler under Søndermarken med udstillingen ’H’, der fik folk til at klappe i og tænke efter.Mødet med det, man aldrig har vidst, man altid har kendt, som digteren Peter Laugesen har beskrevet Cronhammars kunst. Men det er ikke kun i den frie kunst, Cronhammar arbejder.

Han er også designer. Han har forgivet sin egen postkasse. Og naboens maskinhus. Han »vederkvæges« ved tanken om, at folk måske sidder ude i de danske stuer og hygger sig i lyset fra lampen ’Nebensonne’. Han har ageret indretningsarkitekt på en bøfrestaurant i Skive (med et stort forbrug af farven sort), hvor man også hænger sin jakke på Cronhammar bøjle og spiser af Cronhammars tallerken med hans bestik.

»Det er da en dejlig fornemmelse at tænke på, at folk sidder over hele, ja verden var jeg ved at sige, men det gør de jo ikke, men så over hele landet og bruger min kniv og min tallerken. Det giver sgu sådan en varm følelse«, som han sagde. Men det er ikke bare en gaffel. Det er en anden måde at spise på. En måde, hvor det er umuligt at skovle, og hvor det er nødvendigt at tænke over, hvad du putter i hovedet. På samme måde synes Cronhammar det er »en behagelig og sval tanke«, at folk kan hvile deres trætte legemer rundt omkring på de bænke, kunstneren har lavet. Bænke der, ligesom bestikket, pludselig får os til at se noget, som vi ellers ikke lægger mærke til i hverdagen. Kan en bænk også se sådan ud.

»Og uden at dybdeanalysere, for det er jeg ikke i stand til at gøre på noget som helst, så er det det samme, jeg gør på alle mine ting. Jeg vil gerne lave et lille helle væk fra al den her forpulede højhastighed, vi har i verden«. Her er de så. En række åndehuller i livet, der kan holdes i hånden eller bæres over skuldrene eller sættes på pladespilleren. Alt sammen noget, du aldrig har vidst, at du altid har kendt.

 Emil Bergløv


Politikens Galleri
Du kan finde alle kunstværker fra Politikens Galleri under KUNST her på sitet.

Vores kunst kan også købes i Politikens Forhal, Rådhuspladsen 37, 1785 København V.
Der er indgang via svingdøren og åbningstiderne er mandag-fredag kl. 8.30-18 og lørdag kl. 10-14. Søndag er der lukket.

Fernisering og udstillinger
Ca. en gang om måneden præsenterer vi en ny kunstner og i den forbindelse afholdes der fernisering, hvor alle er velkomne.
Fernisering er gratis - hvis du ønsker at få besked, når det sker, kan du kontakte Politikens Galleri på galleriet@pol.dk
Hvis du ønsker at besøge vores udstillinger i Politikens Forhal er åbningstiderne mandag-fredag 8.30-18 og lørdag 10-14.


Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer og rabataftaler leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke allerede har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.

Politiken Plus
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
tlf. 70 15 85 15

email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76