Foto: Martin Lehmann (arkiv)
Dokumentar

Hør alle afsnit af 'Jagten på den skjulte skat'

I 1952 skjulte de danske myndigheder to dommedagskasser i Grønland, og ingen ved længere, hvor de er. Nu drager Politiken til Grønland med kort, koordinatlister, skibsrapporter, gps og metaldetektor.Målet er at finde skatten.

Dokumentar

'Jagten på den skjulte skat' er Politiken Dokumentars første produktion. Serien er optaget, redigeret og tilrrettelagt af journalist Mikkel Vuorela, der også har komponeret musikken. Fotos af Martin Lehmann.

Alle afsnit kan høres på her på siden, på Politikens Podcast-app eller via iTunes

Bruger du en Android-tablet eller -mobil kan du tilføje feedet til din podcast-app.

Afsnit 1 - Jagten på den skjulte skat

Under den kolde krig gemte de danske myndigheder to mystiske kasser et hemmeligt sted i Grønland. Indholdet skulle hjælpe danskerne med at genopbygge nationen efter en atomkrig, men noget gik galt, og ingen aner længere, hvor skatten er. Nu tager Politiken til Sisimiut i Grønland for at finde den.

Foto: Martin Lehmann

Afsnit 2 - Kranierne på øen

I jagten på de forsvundne dommedagskasser sejler skattejægerholdet ud til et par ubeboede øer vest for Sisimiut. De ved, at folkene bag den hemmelige operation har været her i 1952 - og spørgsmålet er, om det var her, de skjulte skatten. Mens de undersøger området, dukker resterne af et dødt menneske op.

Foto: LEHMANN MARTIN

Afsnit 3 - Det mystiske hul i jorden

Alle spor tyder på, at danskerne gemte skatten der, hvor Sisimiuts lufthavn ligger i dag. Med hjælp fra lokale studerende lykkes det at finde en tunnel, der fører to meter ned i ingenting, og ingen kan forklare, hvad den dog skal bruges til.

Foto: LEHMANN MARTIN

Afsnit 4 - Guldet på fjeldets top

Skattejægerne får brug for det tunge udstyr i forsøget på at udgrave en uforklarlig tunnel. På vej ud for at skaffe bor og generator får Politikens udsendte en oplysning, der vender op og ned på det hele. Samtidig er en mærkelig stemning ved at sænke sig over hele projektet.

Foto: Martin Lehmann

Afsnit 5 - Tilbage til Grønland

Hjemvendte får skattejægerne et brandvarmt tip om et muligt gemmested for skatten, og sporene er så stærke, at det officielle Danmark vælger at rykke ud. Sammen med Geodatastyrelsen vender Politikens folk tilbage til Grønland, for at hente skatten hjem. Tror de.

Foto: LEHMANN MARTIN

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce