Egentlig drømte Gustav Hansen om en karriere som professionel tennisspiller, og som barn var han en del af det talentfulde kuld i KB.

Men han rummede en lidenskab, der betød, at et helt andet spil blev hans levevej. Han blev pokerspiller. Og det på et niveau, hvor gevinster og tab på hundredtusindvis af dollar må passere uden sindsbevægelse. For øjeblikket efter bliver der givet kort til endnu et spil med mulighed for lige så høje indsatser.

Den position i gamblernes globale superliga har Gus Hansen, som han hedder blandt både kolleger og en hel verden af passionerede tilskuere, skabt sig gennem en rå spillestil, der matcher mandens karseklippede look.

Aggressionen har skræmt tusinder af modstandere til at smide kort, der egentlig var gode nok til at vinde puljen. Hans usikre modstandere kan vanskeligt gennemskue hans kalkulerede frækhed, for de kan kun se deres egne kort. Men frækheden er åbenlys for seerne, når spillet vises i et velproduceret tv-koncept for internationale pokerturneringer.

Med åbne kort
For alle kort kan ses på skærmen. Derfor har et stort publikum kvitteret med begejstring for Gus Hansen, der i dag er så stort et navn, at han med sindsro kan afsløre en del af sine strategier i bogen ’Med åbne kort’.

I bogen, som netop er udkommet, fortæller den debuterende forfatter om hver eneste hånd, han har spillet på vej til sejren i turneringen Aussie Millions. En turnering med halvanden million australske dollar i førstepræmie.

Siden begyndelsen af halvfemserne har den nu 35-årige Gustav Hansen oplevet at vinde rigtig mange penge, tabe dem alle sammen igen og låne sig til en helt ny begyndelse i spillemiljøet. I dag viser det samlede regnskab, at han har vundet flere gange, end han har tabt. Mange, mange flere gange.

Gustav Hansen er anerkendt som en af verdens bedste på sit felt og af den grund en af de største celebriteter, det globale pokerboom har skabt, i takt med at spillet er blevet kendt og tilgængeligt for alle via internettet. Han er et internationalt kendt tv-ansigt og et eftertragtet sponsorobjekt, og han har været på listen over verdens 50 mest sexede mænd i People Magazine.

Alt sammen på grund af en lidenskab for det at spille.

Narre den mindre kloge
»Jeg har altid haft en lidenskab for at regne den ud, for at dygtiggøre mig. Hvis man tabte, så var spørgsmålet, hvordan man så kunne gøre det bedre næste gang, så man i stedet for at være den mindre kloge, der blev narret, blev den kloge, der narrede«, siger Gustav Hansen.

Som barn spillede han halv tolv, mousel og davoserjazz med kammeraterne, men drømte om at gøre tennis til sin levevej.

»Jeg har altid haft en stor passion for sport, måske egentlig nok større end min passion for spil. Jeg har spillet og trænet meget, men bottom line er, at jeg nok aldrig har haft det store talent«.

Sammen med sin familie flyttede Gustav Hansen som 12-årig fra Havdrup til København og kom med i KB’s talentpulje, inden han fortsatte ad det, han selv kalder »den normale vej« til gymnasiet.

»Jeg skulle nok have valgt sådan et fireårigt Team Danmark-spor, for jeg var dygtig nok til at komme ind under den ordning. Set i bakspejlet så havde det helt klart været bedre, men altså – der findes mange andre ting, jeg også gerne ville ændre i bakspejlet. Jeg vil ikke sige, at min gymnasietid var spildt. Men i dag ville jeg helt klart have brugt den på noget andet – i det mindste et sportsgymnasium eller måske helt droppe gymnasiet og så bare spille en masse tennis. Hvis der er nogle opportunities, jamen, prøv det, søg det. Så sidder du i hvert fald ikke om 20 år og siger, what could have been or what should have been«.

Uddannelse = religion
Gustav Hansen kalder det ’nærmest en religion’ i Danmark, at man skal have en uddannelse.

»Det ærgrer mig, når jeg læser i aviserne, at en ung, håbefuld gut, som har fået tilbudt en kontrakt som fodboldspiller i for eksempel PSV Eindhoven, siger: »Arh, ja, men jeg føler, det egentlig er bedst at få en uddannelse. Så tænker jeg: Du får en chance of a lifetime, og så vil du have en uddannelse, som du kan tage om ti år«, siger Gustav Hansen og citerer Dan Turèll: »Velkommen til dem, hvis hele drøm om fremtiden er, at børnene må få en god uddannelse«.

Selv greb Gustav Hansen sit livs chance, da han som gymnasieelev tog de første skridt i retning af profession gambler.

»Spil, det kom ... ja, meget naturligt er måske så voldsomt igen ... men alligevel«.

Det begyndte med småpenge på højkant på sommerdage ved Helligåndskirken i København, hvor spillerne sad på en bænk med en mælkekasse og et backgammon foran sig, parate til at spille om tiere eller tyvere med forbipasserende.

»Det skulle jeg også lige prøve kræfter med, og det gik ikke særlig godt. De kunne åbenbart et eller andet, som jeg ikke kunne«.

Gevinst i første hug
På det tidspunkt var backgammon meget organiseret i Danmark, med forbund og caféturneringer. Det benyttede Gustav Hansen sig af. Og det viste sig hurtigt, at han havde flair for spillet.

Sammen med en kammerat dannede han et makkerpar, der tog rundt til turneringer. Først i Danmark, siden i udlandet, hvor det blev til en andenplads i Sverige og en førsteplads i Holland. I de to første forsøg.

»Så allerede der – det har været i nineteen ninety three, så der har jeg været lige knap 19 – tror jeg, at jeg vandt noget, der svarede til omkring 100.000 danske. Men det er jo også penge for en gymnasieelev, der fylder 19 om en måned, ikke? Dem kunne jeg godt nok hurtigt få formøblet igen, men sådan var det altså. Man måtte starte og bygge op, og hvis man tabte, måtte man starte forfra igen«.

Kursen var således sat mod en tilværelse som professionel backgammonspiller, da Gustav Hansen i 1993 for første gang spillede poker for alvor i The Ocean View Card Room i Santa Cruz.

På det tidspunkt var han udvekslingsstudent i USA og hed Gustav Jacobsen. Først fem år senere trådte han ind på den scene, hvor han i dag er et ikon. I mellemtiden havde han forkortet fornavnet og taget sin mors efternavn oven på forældrenes skilsmisse. Gus Hansen, hed han.

Attitude
Hans image er opstået på grund af hans aggressive attitude. Lige fra begyndelsen har det været hans stil at sætte penge på de kort, som alle andre skyndte sig at smide væk. Det har ført til, at rigtig dårlige hænder i Texas Hold’Em poker – for eksempel en toer og en syver eller en treer og en otter i to forskellige kulører – ofte bliver kaldt en ’Gus Hansen’.

Den pågående tilgang til poker har sikret Gustav Hansen tre sejre i World Poker Tour og en lang række andre topplaceringer. Det er turneringspoker, der har gjort Gus Hansen til en af spillets berømtheder, et spil hvor op til tusindvis af spillere betaler ens indskud i en samlet præmiepulje til fordeling blandt de bedste. Men han foretrækker de såkaldte cash games omkring et enkelt bord uden for offentlighedens søgelys. I cash games afgør kun størrelsen på spillernes tegnebog, hvor mange penge der er på højkant.

I dag er den slags spil i nogen grad overladt til de helt unge pokerspillere, der henter de første erfaringer fra internettets meget hurtige spil og tager dem med ud til virkelighedens pokerborde. Gustav Hansen har, siger han, ganske vist stadig sit image som ekstra våben, men er blevet en smule mere afventende, mere analytisk i sin spillestil.

Kan læse mennesker
Hans spil er baseret på et talent for at læse andre mennesker kombineret med en udpræget matematisk sans, der i skolen placerede ham et niveau eller to over det klassetrin, han befandt sig på. Og så har Gustav Hansen kontrol over sine følelser, når han spiller.

»At lade følelserne tage styringen over handlingerne ved pokerbordet er uden tvivl den værste strategi«, skriver han i ’Med åbne kort’.

»Hvis jeg vinder en pot over dig, og jeg vinder en til og en til, så er det meget menneskeligt at sige til sig selv: »Jeg skal knalde ham Gustav der, for det kan da ikke blive ved«. Men i den situation får du altså bare skyklapper for øjnene, som så kun er rettet mod mig i stedet for objektet i poker: at samle skillinger sammen. Jeg har kastet mig ud i et forsøg på at narre ham, der lige har narret mig, men er i stedet endt med at narre mig selv, fordi man så ender med at lave et bluff, hvor det slet ikke hører hjemme. Så det er bare vigtigt at keep your cool«.

Gustav Hansen bruger sin talsans til konstant at lave små udregninger af de såkaldte pot odds – en vurdering af, hvad sandsynligheden for at vinde er, i forhold til hvor meget det koster at være med i spillet.

»Der er en god ting ved matematikken: Hvis du putter de rigtige tal ind i regnestykket, så får du det rigtige svar. De lyver ikke. Vi har vedtaget, at to plus to er fire. I poker er der ofte mange gader, stræder og avenuer, du kan gå ned ad, så matematikken giver dig et godt udgangspunkt for at vælge den rigtige retning. Men så har poker også en ekstra dimension i form af det psykologiske aspekt, intuitionen. Det er den subjektive vurdering, jeg putter ind i ligningen, når jeg skal prøve at regne ud, hvad for nogle kort modstanderen sidder med. Og det er jo den subjektive vurdering, der gør, ja, at nogle pokerspillere er bedre end andre«.

En novice vil aldrig vinde
Gustav Hansen har kun hån tilovers for de danske embedsmænd, der har kategoriseret poker som et spil, som udelukkende bliver afgjort ved tilfældigheder og held.

»Hvis vi tager et spil som banko eller bingo, jamen, så har du en plade, og hvis du får forklaret reglerne, og dit nummer bliver råbt op, og du ellers er i stand til at kende de forskellige numre fra hinanden, så er der intet, der gør dig mere likely til at vinde, end jeg er. Men hvis vi tog en novice, en, som ikke kender pokerspillet, og jeg så satte mig ned og spillede mod vedkommende, så ville vedkommende aldrig vinde.«

I de seneste ti år har Gustav Hansen udnyttet sine kompetencer og er blevet en virksomhed, der er uafhængig af, hvordan kortene falder i det enkelte spil. Han har været med til at etablere PokerChamps, der var en af mange udbydere af spil på internettet, indtil det blev solgt til bookmakeren Betfair.

I dag betaler Full Tilt Poker danskeren for at være frontfigur i en markedsføring med direkte tilknytning til gushansenpoker.com. Senest er forfatterskabet føjet til forretningen, som Gustav Hansen driver sammen med sin søster og svoger. Den netop udgivne bog er imidlertid helt hans eget værk.

»Hvis du sætter dig for at løbe en maraton, så er det altså sjovere at fuldføre end at stå af ved 16 kilometer eller 24, eller hvad det ellers bliver. Det var interessant for mig at gå i gang med et projekt og færdiggøre det til min egen tilfredsstillelse – også fordi bogen er noget helt nyt inden for spilleverdenen«.

Har hjemme tre steder
Bogen blev oprindelig skrevet på amerikansk med titlen ’Every Hand Revealed’, for det sprog behersker Gus Hansen bedre end dansk på skrift. Engelsk er lige så naturligt for ham som hans modersmål, for han bevæger sig rundt i verden.

»Jeg er lidt heldig derved, at jeg er dansk statsborger, opholder mig en masse af tiden i Las Vegas og har nu officielt boet i Monaco i snart syv år. Det er ligesom de tre steder, hvor jeg har lidt hjemme og har base. Derfor rejser jeg ofte mellem de steder uden kuffert«, siger Gustav Hansen, der for det meste er i Danmark om sommeren og bor ganske beskedent på Nørrebro.

Han tilbringer meget tid med venner – en god del med fælles tennisfortid – og familie, men genkender også trangen til hurtigt at komme af sted igen. Han rejser ofte mellem sine tre baser.

»Det passer meget godt til den måde, jeg er på – og måske er jeg blevet en smule that way, fordi jeg lever sådan. Hvad driver min tilværelse? I like to be alive. Jeg elsker at dyrke sport, jeg holder af mit arbejde, jeg holder af at spille, holder af at se en smuk pige på gaden, jeg holder af at smile og lege med min niece og så videre, så jeg har masser af ting at tage mig til. Og jeg føler mig heldig, når jeg har en mulighed for at sove længe om morgenen. Jeg synes ikke, det føles forkert at sige, at der er masser af ting i mit liv, som giver mening«.

Penge er et underligt begreb
Gustav Hansen anerkender, at en tilværelse som hans ville få nogle mennesker til at miste gløden. Men individuelle mål parret med en erkendelse af, at det måske kun lykkes at nå maksimalt en tiendedel af dem, rummer rigelig drivkraft for ham. Berømmelsen er hverken en belastning eller et særligt incitament. Men ud fra et forretningsmæssigt synspunkt er den vigtig. Så vigtig, at han i dag er økonomisk uafhængig.

»Penge er et underligt begreb for mig. De penge, jeg spiller for, er så store, at penge generelt ikke betyder noget for mig. Jeg har råd til at betale, uanset om regningen på restauranten bliver 700 kroner eller 4.000 dollar«, siger pokerspilleren. Han har tabt og vundet puljer på måske 500.000 eller 800.000 dollar, så det kan ikke bekymre ham, om den økologiske letmælk koster to kroner mere end den traditionelle.

»Det er selvfølgelig en kæmpe luksus, en kæmpe frihed. Men samtidig er jeg nødt til at tænke på penge, for det er penge, jeg udfører mit arbejde med. Jeg er simpelthen nødt til at have penge for at spille«.

Og ja: Størrelsen af de beløb, der spilles om, har betydning i poker. At spille om femkroner kan ikke fange Gustav Hansen. Det er så lille et beløb, at det er ligegyldigt, om han taber eller vinder, og derfor spiller han ikke op til sit bedste.

Til gengæld har Gustav Hansen prøvet at spille om så store penge, at han er blevet forsigtig af det. Det er vigtigt for pokerspillere at finde det niveau, hvor der er råd til at tabe alle de penge, man har med til bordet.

Spiller bridge om rødvin
Men noget skal der være på højkant. Poker kan ikke spilles for sjov, siger Gustav Hansen, der meget gerne dyrker sport, men kun sjældent deltager i spil, uden at der er penge at vinde.

»Bridge spiller jeg for sjov, for der er måske kun en flaske rødvin på spil, hvis jeg spiller med min mor nede i mimreklubben. Jeg holder meget af at spille bridge, som jeg læser meget om, men stort set aldrig får spillet. Tilsvarende har jeg det med skak. Ellers lægger jeg puslespil med min niece og kan godt lide at spille pinball. Men ellers er jeg et konkurrencemenneske med poker som mit arbejde, så uden penge på spil er det ikke lige så sjovt«.

Gustav Hansen er udmærket klar over, at hans succes inspirerer unge til at forfølge en karriere som hans, og det har han det fint med.

»Jeg opfører mig pænt, så hvis jeg er en rollemodel for dem, har jeg det fint med at være mig selv. Vores danske spilmonopol promoverer keno, lotto, bingo, joker, og hvad ved jeg, som er baseret på tilfældigheder. Poker er et vidensspil, så hvis man læser på lektien og bærer sig fornuftigt ad, så kan det rent faktisk lade sig gøre. Nogle vil få nogle slag, men det kan man sandelig også få så mange andre steder i tilværelsen. Jeg har gjort et spil baseret på viden og psykologi til min levevej. Hvis det gør mig til et forbillede for unge, bekymrer det mig ikke. I det lange løb er der flere, der taber end vinder i poker, men det er der også i så mange andre dele af livet. Jeg har ikke problemer med det aspekt«.

Hvor længe Gus Hansen er navnet på en aktiv pokerspiller, kan han ikke selv sige:

»Jeg planlægger ikke så meget frem i tiden. Jeg synes, det er svært at spå om, hvad jeg har rigtig lyst til at gøre i morgen, let alone a year from now. Jeg har gjort en af mine hobbyer til min levevej, så jeg kan ikke se nogen grund til at stoppe. Der vil altid være spil i mit liv«.