Hvis racimeparagraffen ikke kan blive fjernet helt, skal den i hvert fald laves om.

Det mener Dansk Folkeparti, som nu foreslår, at så længe racistiske udtalelser falder i forbindelse med en politisk debat, så skal man ikke kunne straffes.

Debatten om racismeparagraffen kommer efter Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard og DF'er Jesper Langballe i foråret kom med kontroversielle udtalelser om muslimer.

LÆS OGSÅStatsadvokaten tiltaler Lars Hedegaard for racisme

Men Dansk Folkepartis forslag om at fritage politiske debatter fra racismeparagraffen er direkte pinligt og usmageligt, siger oppositionen.

»Det giver ingen mening. Det er noget elitært pjat, at der skal gælde særlige regler for politikere. Forslaget om at undtage politikere er endnu værre end at fjerne paragraffen helt«, siger Karen Hækkerup, retsordfører for Socialdemokraterne.

Hun mener ikke, at en racistisk udtalelser bliver mere korrekte, blot fordi de kommer i forbindelse med en politisk debat.

»Der er en grund til, at der er grænser for, hvad nedsættende man må tale om andre mennesker. Nu vil Dansk Folkeparti så have, at hvis en udtalelse skal være smålummer, så skal den være politisk. Det, synes jeg, er pinligt«, siger Karen Hækkerup (S).

LÆS MERELangballe: EU kan spænde ben for plan med rascismeparagraf

Udtryk for magtfuldkommenhed
I SF er man villig til at diskutere racismeparagraffen og dens funktion.

Men Dansk Folkepartis seneste forslag om, at udtalelser fremført i politiske debatter skal være undtaget af paragraffen, er et udtryk for Dansk Folkepartis magtfuldkommenhed, mener SF's retsordfører.

LÆS ARTIKELVenstre er villig til at diskutere racismeparagraffen

»Jeg kan godt forstå, at DF har et behov for at beskytte de udtalelser, de kommer med. Men det er direkte usympatisk at lave et lovforslag, der skal beskytte deres egne politikere«, siger Karina Lorentzen (SF).

Hun mener, det er en skævvridning af retsprincippet, hvis det skal gælde særregler i en politisk debat.

»Vi plejer ikke at lave særregler for politikere. Alle skal have lov til at ytre sig - det være politikere og borgere«, siger Karina Lorentzen og forklarer, at SF vil beholde racismeparagraffen:

»Det er min fornemmelse, at paragraffen er dynamisk. Debatten herhjemme er blevet mere giftig - man kan tillade sig at sige mere offentligt. Samtidig bliver du i dag ikke dømt for det samme som for 50 år siden. Men jeg tror, debatten ville ændre sig radikalt, hvis vi fjerne racismeparagraffen«.

LÆS OGSÅEksperter: Svært at fjerne racismeparagraf

Grænseland
Hvis forslaget om, at racistiske udtalelser ikke er strafbare i politiske sammenhænge, bliver vedtaget, så er Enhedslisten bekymret for, hvor grænsen skal sættes.

»Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan man finder ud af, hvornår noget er en del af en politisk debat. Desuden skal der ikke være særlove - bare fordi jeg er politiker, kan jeg ikke bare sige hvad som helst«, siger Line Barfod, retsordfører for Enhedslisten, der dog bakker op om en mulig undersøgelse af, om den nuværende racismeparagraf fungerer efter hensigten.

LÆS ARTIKELLangballes immunitet ophævet under voldsomme protester

Det Radikale Venstres retsordfører Lone Dybkjær har ikke behov for at se nærmere på den omstridte paragraf, som hun mener fungerer.

»Der er allerede temmelig vidtgående regler for, hvad eksempelvis folketingspolitikere må sige på talertolen. Og jeg har fuld tillid til, at domstolene kan håndtere de regler, vi allerede har på området. De ser ud til at fungere - derfor er det ingen grund til at ændre på det«, siger Lone Dybkjær (R).