Annonce
Annonce

Mest læste

Politik 26. aug. 2010 KL. 13.59

Enhedslisten: Vi har milliarder og bedre moral

Enhedslisten vil beskatte olie og aktier og rulle skattelettelser tilbage.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Enhedslisten kommer med forslag for 24 milliarder kroner, der sikre bedre velfærd og investeringer i vedvarende energi.

Det lille venstrefløjsparti foreslår at rulle skattelettelserne fra den seneste skattereform tilbage, hvilket giver syv milliarder kroner, der skal bruges til bedre velfærd i kommunerne.

Enhedslisten vil derudover øge beskatningen af olie fra Nordsøen med 10 milliarder kroner. De penge øremærkes til klimaprojekter og investeringer i vedvarende energi.

Endelige lyder det fra venstrefløjen, at handel med aktier skal beskattes. Det vil give syv milliarder kroner i indtægter, som skal gå til forbedringer for ældre og arbejdsløse.

Mere moral og bedre opførsel
Enhedslisten ønsker også, at der kommer mere moral og bedre opførsel i det politiske arbejde.

»Der er en magtarrogance i den nuværende regering, der er skadelig. Vi har oplevet, hvordan lovgivning er hastet igennem uden dokumentation. Sådan en adfærd er uacceptabel, så det er vigtigt at lave regler for, hvordan et nyt politisk flertal skal arbejde«, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Støtter Helle Thorning som statsminister
Hun understreger, at Enhedslisten støtter Helle Thorning-Schmidt som statsminister, selv om partiet arbejder imod Socialdemokraternes plan om, at danskerne skal arbejde mere.

»Vi er ikke enige med Socialdemokraterne og SF om alting. Vi synes ikke, at de danskere, der i dag har svært ved at få familielivet til at hænge sammen, skal arbejde endnu mere.

»Men jeg er fuldstændig overbevist om, at en socialdemokratisk ledet regering vil betyde et kæmpefremskridt for det danske samfund, og vi forventer forandringer fra dag et«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

ritzau

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe