Annonce
Politik 2. sep. 2010 KL. 13.43

Vestager giver lunken opbakning til Thorning

På trods af grundlæggende uenigheder holder de radikale fast på at pege på Helle Thorning-Schmidt som statsminister.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Selv om de radikale vil gå i stik modsat retning end Socialdemokraterne og SF, når det gælder blandt andet skattepolitik og udlændingepolitik, kan Helle Thorning-Schmidt (S) være stensikker på støtte fra det lille midterparti.

Det slår den radikale partileder, Margrethe Vestager, fast, i forbindelse med, at de radikale fremlægger deres bud på en finanslov, der kolliderer frontalt med S og SF's mærkesager.

For eksempel afviser de radikale at hæve nogen skatter, hvilket S og SF slog fast, at de vil i deres fælles udspil 'Fair Forandring'.

LÆS ARTIKLENDe radikale angriber S og SF's skatteplan

Kløfterne mellem de radikale og samarbejdspartnerne i S og SF er så store, at Margrethe Vestager på et pressemøde igen og igen må forklare, hvorfor hendes parti overhovedet peger på Helle Thorning-Schmidt som statsminister.

Og på et direkte spørgsmål om, hvorvidt de radikale peger på Helle Thorning-Schmidt fordi hun er det mindste af to onder svarer Margrethe Vestager:

»Af de to mennesker, der gerne vil lede Danmark, tror jeg, at Helle Thorning vil være bedst til det«, siger Vestager, der på intet tidspunkt fremhæver Thornings politiske kvaliteter.

Kunne pege på borgerlig statsminister, men...
Selv om de radikales afvisning af skattestigninger ligner VK-regeringens skattestop, og på trods af, at kun de konservative er på samme kurs som de radikale, når det gælder ønsket om at afvikle efterlønnen, udelukker Margrethe Vestager, at de borgerlige partier kunne blive de radikales legekammerater efter næste folketingsvalg.

»Vi ville måske godt kunne pege på en borgerlig statsminister, hvis VKO havde ført en fantastisk politik de seneste ti år. Problemet er bare, at det har de ikke. De har soldet et historisk stort opsving op uden at få gennemført de reformer, der skal til«, siger Vestager.

S og SF afhængige af radikal støtte
Hvis de radikale kunne bestemme helt selv, skulle efterlønnen afskaffes og pengene i stedet tilføres blandt andet efteruddannelse af lærere, forskning, udsatte grupper og forbedringer af den kollektive trafik.

Og helt frem til valgdagen vil de radikale holde fast i deres mål; også selv om de kolliderer med Socialdemokraternes og SF's.

»Vil vil bede om vælgernes mandat til at komme så langt som muligt med vores politik, ligesom jeg vil tro, at S og SF vil bede om vælgernes mandat til at komme så langt som muligt med deres. Men for os såvel som for dem gælder det, at der skal være 90 mandater, før der kan ske en forandring«, siger Margrethe Vestager.

Svært at blive enige med S og SF
Hun forudser, at det bliver svært at finde fælles fodslag med sine oppositionsfæller i S og SF.

»Jeg vil ikke stikke nogen blår i øjnene og sige, at det bliver nemt, for det gør det ikke. Vælgerne kan regne med, at de får en ny regering, hvis de stemmer på os, og hvis det står til os, bliver Helle Thorning-Schmidt leder af den. Men de kan også regne med, at vi vil kæmpe for vores ideer og synspunkter hver eneste dag«.

Sværdslagene mellem Socialdemokrater og radikale kan blive drabelige. Blandt andet hvis partierne skal forhandle om fælles fodslag om efterlønnen.

Mens de radikale har udnævnt afskaffelse af efterlønnen til mærkesag, har Socialdemokraternes politiske ordfører meldt, at han på ingen måde vil gå med til forringelser.

LÆS OGSÅSass: Jeg vil hellere forlade politik end røre ved efterlønnen

»Er I ude på tage livet af Henrik Sass Larsen?«, vil en journalist vide.

»Det kan vi helt afvise«, svarer den radikale finansordfører og næstformand, Morten Østergaard grinende.

Annonce
Annoncer
Fodbold
23. maj. KL. 19.33 opdateret KL. 21.32

LIVE: Guldkampen afgøres i nervepirrende parløb

Følg den vanvittige afslutning på Superligaen, hvor mesterskabet bliver placeret.

Videnskab
23. maj. KL. 21.37
Vinder. Aben Rhinopithecus strykeri har opstoppernæse i en sådan grad, at den ofte må sidde med hovedet bukket for at beskytte næsen mod indtrængende legemer. - Foto: International Institute for Species Exploration

Nysende burmesisk abe kåret som årets mærkeligste fund

Biologer står bag liste med i alt 10 bemærkelsesværdige arter, som er opdaget og beskrevet for første gang i 2011.

Gadeplan
23. maj. KL. 19.29
Foto: LINDA JOHANSEN

København lader sig ikke kanøfle af byggerod

Selv om hovedstaden ligner et åbent krater, er der godt gang i cafeliv og gadehandel.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe