Regeringens plan, der skal gøre livet lettere i udkantsdanmark, løser ikke problemerne for yderområderne.

Det mener flere af de kritiske røster, der har gjort yderområdernes problemer til deres mærkesager.

Formanden for Fælleslisten, Leif Hornshøj, er utilfreds med, at regeringen igen henviser til at forbedre akutberedskabet i yderområderne, mens der stadig kan være op mod 100 kilometer til nærmeste sygehus for nogle borgere.

LÆS OGSÅLøkke: Vi har lært af Vestjylland

»Alt har selvfølgelig sin ret, men før man har noget med på sygehusområdet, er det ikke tilfredsstillende. I alle udkantsområder fylder sygehuse meget. Det er både her i Vestjylland, på Lolland-Falster, Sydsjælland og Langeland«, siger Leif Hornshøj til Ritzau.

Stadig for langt til sygehuset
Heller ikke Kristendemokraternes ene mand i Folketinget, Per Ørum Jørgensen, mener, at regeringen med sin nye plan er kommet af med sin hovedpine over utilfredse vestjyder.

»Vi vil stille et beslutningsforslag om, at borgerne maksimalt må have en halv time til et sygehus, og vi vil gå til valg på, at man styrker de mindre landsbyskoler samt fri- og efterskolerne. Det er disse problemstillinger, vi går og taler om i landdistrikterne«, siger han til Ritzau.

I alt 29 kommuner over hele landet bliver omfattet af regeringens initiativer for at få rettet op på det skæve Danmark. Men en særlig fond med 150 millioner kroner målrettes særligt vestjyske kommuner. Det er Carsten Abild, der er formand for Landsbyerne i Danmark, utilfreds med.

Politikerne har kun øje for Vestjylland
»Det smager lidt for meget af, at man har et politiske problem i Vestjylland, man vil lukke«, siger Carsten Abild til Ritzau.

»Det burde være hele landet, vi taler om, og det burde regeringen også holde sig for øje. Man skal have Fyn, Lolland-Falster og Sydsjælland med«, siger han.

LÆS OGSÅHer er kommunerne Løkke vil hjælpe

På Lolland noterer borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder, der stiller op for borgerlisten Nyt Guldborgsund, sig, at de vestjyske protester åbenbart har udløst millioner fra regeringen.

»Man kan godt få fornemmelsen af, at dem, der klynker mest, er dem, der får pengene. Jeg efterspørger nogle kriterier for, hvordan man deler de penge ud. Foreløbig gør vi alt for at klare os selv, og det regner vi også med, at andre gør«, siger John Brædder til Ritzau.