Annonce
Politik 5. sep. 2010 KL. 16.46

Espersen skeptisk over for DF i regering

Både regeringen og Dansk Folkeparti er bedst tjent med, at DF står uden for regering, mener Lene Espersen. Hun vil dog ikke blankt afvise partiet i regering.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fakta DF’s regeringsdrømme

  • Før sommerferien meddelte DF’s gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, at hvis Dansk Folkeparti vil i regering efter næste valg, så kan Venstre og konservative ikke sige nej.
  • Situationen kan blive aktuel, hvis Liberal Alliance bliver nødvendig, for at en borgerlig regering kan fortsætte.
  • Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, har afvist, at DF kan komme i regering.
  • De konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, vil ikke udelukke, at det kan ske.

Dansk Folkepartis deltagelse i en ny borgerlig regering stod på ingen måde øverst på dagsordenen, da der torsdag og fredag i denne uge var regeringsseminar på herregården Lykkesholm på Fyn.

Hverken statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) eller vicestatsminister Lene Espersen (K) ønskede at kommentere kravet fra Pia Kjærsgaard om, at regeringen offentligt skal acceptere Dansk Folkepartis (DF) regeringstanker.

Men Lene Espersen siger nu, at det er bedst for både regeringen og DF, at tingene forbliver, som de er:

»Vi har en god arbejdsdeling i dag. Jeg synes bestemt, at DF er et regeringsdueligt parti. De har udvist meget stor økonomisk ansvarlighed med genopretningspakken, men jeg synes, vi har en god arbejdsdeling i dag, hvor V og K er i regering og samarbejder meget tæt med Dansk Folkeparti«.

BAGGRUNDPia K.: Løkke skal sige ja til DF i regering

Så det er ikke sådan, de kan indtræde i en regering efter næste valg, hvis de selv vil?

»Jeg vil slet ikke ind i den diskussion. Dansk Folkeparti har meget dygtigt brugt deres position, hvor de netop ikke har regeringsansvar, men har mulighed for at gå ind og sætte deres egen dagsorden«, siger hun.

»Og derfor synes jeg på mange måder, at det samarbejde, vi har, og måden, vi har organiseret det på, også er måden, der giver maksimeret tilslutning til den blå blok. Og det må jo være det, vi går efter – at vi også vinder næste folketingsvalg og kan bevare en borgerlig regering«, mener Lene Espersen.

Skeptiske borgerlige
Hvis Dansk Folkeparti skulle indtræde i en borgerlig regering, ville det give de konservative et kontant, matematisk problem.

Efter de nuværende meningsmålinger er Dansk Folkeparti over dobbelt så stort som de konservative, og dermed er det langtfra givet, at partiet fortsat kan få lov at være andenvælger til ministerposterne. Det kan bringe både vicestatsminister- og udenrigsministerposten i spil.

Professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen vurderer, at Dansk Folkepartis krav frem mod næste valg kan blive et stort problem for regeringen.

»Jo tættere samarbejdet mellem regeringen og Dansk Folkeparti bliver inden et valg, jo mere vil Socialdemokraterne kunne slå på, at en stemme på Venstre og Konservative er en stemme på Dansk Folkeparti i regering«, siger han.

Borgerlig frygt for DF
Han peger på valgkampen i 2007, hvor Ny Alliance tiltrak borgerlige vælgere med ordene ’nok er nok’ – at Dansk Folkeparti havde fået for stor indflydelse.

»Det viste, at der er mange borgerlige vælgere, som ikke ønsker et for nært samarbejde med Dansk Folkeparti. Derfor tror jeg bestemt, at det kan skade de borgerlige, hvis de på forhånd melder meget skarpt ud til fordel for Dansk Folkeparti. Enten i form af fælles valggrundlag eller ligefrem regeringssamarbejde«, siger Kasper Møller Hansen.

Socialdemokraterne har flere gange forsøgt at sætte fokus på netop Dansk Folkepartis rolle efter valget.

Det vil de fortsætte med, fastslår partiets formand, Helle Thorning-Schmidt:

»Ligegyldig hvem der vinder, så vil det ikke være status quo. Det bliver ikke VK, der fortsætter med Dansk Folkeparti som støtteparti. Det er langt mere sandsynligt, at det bliver en VOK-regering med støtte fra Liberal Alliance. Det bliver den mest højreorienterede regering, vi har haft i Danmark i årevis«.

MOGENSENPia K. kræver sit ægteskab med Lars Løkke Rasmussen bekræftet

Socialdemokraternes leder afviser, at hun dermed tegner et skræmmebillede.

»Vælgerne må afgøre, om de synes, det er et skræmmebillede. Men det er jo meget sandsynligt, at det er det, der vil ske, hvis de borgerlige får flertal efter næste valg«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Anders Samuelsen fra Liberal Alliance har sagt, at det for ham er et drømmescenarium, hvis Dansk Folkeparti kommer i regering. Han mener, at det vil give det lille midterparti den magtposition, som Dansk Folkeparti har haft.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
10. feb. KL. 14.11
OPTØJER. Politi og demontranter er i dag stødt sammen i gaderne i Athen. Demonstranterne vil ud af euro-samarbejdet og vil ikke acceptere nedskæringer. - Foto: DIMITRI MESSINIS/AP

Græsk regeringsparti nægter at stemme for spareplan

Græsk politiker er utilfreds med den aftale, der skal redde landets økonomi.

Telefoni
10. feb. KL. 15.05

Regeringen: Nu bliver mobildækningen bedre

Forbedret dialog mellem det offentlige og telebranchen og en kortlægning af mobildækningen skal lappe mobilhullerne. Ekspert er skeptisk.

Bagsiden
10. feb. KL. 14.52
Spindelvævmænd. Det burde kun være i Hollywood, det kan lade sig gøre, men det er der nogle stykker derude, der er ligeglade med.

Weekendvideoen: Sådan løber man op ad en mur

Dagens pausefisk byder blandt andet på parkour-atleter i slow motion. Det' fedt.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Gemmeleg. De unge medlemmer af Manchester-gruppen Wu Lyf har er kendte for at prøve at undgå opmærksomhed. De spiller dog i København i denne måned. Pr-foto
10. feb. KL. 15.10

Guide: Her er januars bedste koncerter

ibyen anbefaler

restaurant & cafe