Socialdemokraterne og SF vil styrke folkeskolen og ungdomsuddannelserne med 1, 35 milliarder kroner.

Det er et af hovedelementerne i de to partiers fælles forslag til næste års finanslov, der præsenteres i dag.

Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, mener, at de mange ekstra penge er hårdt tiltrængt:

»Regeringen har svigtet folkeskolen lavet en historisk opbremsning i de offentlige udgifter, som gør det sværere for kommunerne at give vores børn skal have den bedste uddannelse«.

Maks 24 i klassen
SF’s gruppeformand, Ole Sohn, siger:

»Forudsætningen for fremtidens vækst er en veluddannet arbejdskraft. Alt for mange unge forlader folkeskolen uden basale læse- og regnefærdigheder«.

Med 750 millioner kroner ekstra om året til folkeskolen vil S og SF nedsætte antallet af elever i hver klasse fra 28 til 24 og få mere it ind i undervisningen.

To lærere i klassen
Partierne vil også tilbyde lektiehjælp til alle elever og mindske antallet af elever med behov for specialundervisning ved at sikre, at der er to lærere i klassen, når de mindste skal have dansk og matematik .

De resterende 600 millioner kroner skal blandt bruges på at skaffe flere praktikpladser og på at få flere unge til at gennemføre en videregående uddannelse.

LÆS OGSÅUniversiteter ignorerer ministerbøn om flere pladser

Uddannelsesforsker ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Niels Egelund glæder sig især over S og SF’s forslag om at bevilge flere penge til folkeskolen.

»Der er sket store nedskæringer inden for folkeskoleområdet de seneste år«.

Niels Egelund er især begejstret for planerne for specialundervisning:

»Det er et stort problem, at vi i dag bruger 30 procent af pengene til specialundervisning. Hvis der kommer flere undervisningsassistenter i indskolingen, vil det fjerne behovet for specialundervisning og hæve det faglige niveau. Den idé har vi arbejdet på siden 1994«.

LÆS MEREFlere børn kommer i specialklasse

Han går dog ikke ind for forslaget om at nedsætte elevtallet i klasserne fra 28 til 24:

»Der er ikke noget i vejen med 24, men hvis der kommer et barn mere ind på skolen, bliver man nødt til at dele børnene op i to hold – et på 12 elever og et andet på 13. Det er så få børn, at det kan ødelægge den sociale og faglige dynamik i klassen«.

Ønske: Flere praktikpladser
De 600 millioner kroner, som S og SF vil give til ungdomsuddannelserne, skal først og fremmest være med til at finansiere flere praktikpladser.

Partierne ønsker at stille højere krav til private virksomheder om praktikpladser ved offentlige udbud og vil gennemføre en ny udligningsordning, der skal erstatte regeringens nuværende AER-ordning.

»Vi vil indføre en gulerodsmodel, der skal opfordre flest mulige arbejdsgivere til at tage flere praktikanter ind. De virksomheder, som ikke tager praktikanter ind, skal bidrage økonomisk til, at unge får en praktikplads hos andre virksomheder«, siger Ole Sohn.

V tvivler på finansiering
Regeringen er enig i, at der er behov for at forbedre folkeskolen og for at oprette langt flere praktikpladser til de unge, men tvivler på oppositionens plan.

»Jeg giver ikke meget for, at de vil dele en masse millioner ud, når de overhovedet ikke har peget på, hvor de penge skal komme fra. S og SF’s ’En fair løsning’ har mildest talt nogle gedigne huller i forhold til de mange ønsker, som de vil have finansieret«, siger Venstres finansordfører, Jakob Jensen.

Socialdemokraternes Morten Bødskov ved godt, hvor han vil finde pengene:

»Vi har sagt, at eksempelvis bankerne skal betale til vores børns uddannelser, og man vil se på vores finanslovsforslag, at det løft, vi giver til folkeskolen, det er fuldt finansieret«.