Fremover skal det kræve et højt karaktergennemsnit at komme ind på landets læreruddannelser.

Det mener undervisningsminister Tina Nedergaard (V), som peger på, at en fornyelse af optagelseskravene kan gøre det mere attraktivt for unge at blive folkeskolelærer.

LÆS ARTIKELUndervisningsministeren: Ud med dårlige lærere

På Christiansborg støtter partiernes uddannelsesordførere et eftersyn af læreruddannelsernes optagelseskrav. Men der er uenighed om, hvordan læreruddanelsen bliver mere attraktiv.

»Det er en snæver strategi kun at se på karaktergennemsnittet. Vi mangler i høj grad praktiske linjefagslærere, som musik- og billedkunstlærere. Og med den nye gymnasiereform bliver de ikke vægtet særlig højt i karaktergennemsnittet«, siger SF's Pernille Vigsø Bagge, medlem af Folketingets uddannelsesudvalg.

Uenighed om karakterernes betydning
I stedet for at sætte en høj adgangskvotient på læreruddannelserne ser Pernille Vigsø Bagge hellere, at en optagelsessamtale skal være billetten ind:

»Jeg ved godt, det er ressourcekrævende. Men det er mere vigtigt, at vi får de rigtige, end at vi får dem, der synes, det er prestigefyldt. Du er ikke nødvendigvis en bedre lærer med et snit på 9 end på 7«.

LÆS OGSÅ Slut med fri adgang til at blive lærer

Hos de konservative mener man dog, at der er en direkte sammenhæng kvaliteten af ansøgere og et højt karaktergennemsnit. Derfor støtter de undervisningsministerens forslag fuldt ud.

»Jeg tror, det vil have en god effekt på kvaliteten af de studerende. Alt andet lige er det vanskeligt at modargumentere, at man får bedre bedre ansøgere af at hæve karaktergrænsen«, siger Rasmus Jarlov, uddannelsesordfører for de konservative.

Kan man sige, at hvis du kommer ud fra gymnasiet med et snit på 8, så er du en bedre folkeskolelærer end hende, der har et snit på 7?

»Det er selvfølgelig en lidt grov måde at sortere på, men det vil jeg mene. Gode karakterer er tegn på, at man har en god forståelse af fagene og gode studievaner«, siger Rasmus Jarlov.

LA vil flytte lærerne på uni
Hos regeringens faste støtteparti, Dansk Folkeparti, vil uddannelsesordfører tage ministerens forslag om optagelse på læreruddannelsen op i partiets folketingsgruppe.

»Jeg har sympati for, at undervisningsministeren gerne vil have en højere faglighed på læreruddannelsen, for der er ingen tvivl om, at læreruddannelsen fortjener et pift. Det er en vigtig stilling, der fortjener et langt bedre image, end der er ude i befolkningen«, siger Marlene Harpsøe, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti.

LÆS MEREUnge savner viden om læreruddannelse

Både i regeringen og i oppositionen er der altså velvilje til at se nærmere på, om læreruddannelsen kan gøres mere attraktiv.

Liberal Alliance mener, at den eneste måde læreruddannelsen kan blive mere prestigefyldt, er ved at gøre det til en del af universitetet.

»Jeg er ret overbevist om, at hvis man hæver overliggeren, bliver det mere interessant at komme ind. Hvis det er en uddannelse, man altid kan komme ind på, så smitter det af på studentermiljøet. Når man bare åbner ladeporten op, risikerer man også større frafald«, siger Villum Christensen, uddannelsesordfører for Liberal Alliance.

For meget dårlig omtale af folkeskolen
En ting er den lovgivningsmæssige del af adgangen til læreruddannelsen. Men hvis det samlede billede af jobbet som folkeskolelærer skal forbedres, kræver det en helt anden omtale af faget. Det mener de radikales uddannelsesordfører, Marianne Jelved.

»Det er ikke min opfattelse, at selve læreruddannelsen har et dårligt image. Problemet er, at der hele tiden bilver talt dårligt om folkeskolen og om lærerne. Vi har brug for mere nuanceret debat om lærerjobbet, som er det er det vigtigste job i samfundet«, siger Marianne Jelved.

Skolens Rejsehold foreslog i sommers, at kun studerende, som har mindst karakteren 7 med fra gymnasiet i deres ønskede linjefag, skal kunne få adgang til at blive folkeskolelærere.