Annonce
Politik 11. sep. 2010 KL. 23.00

Pia Kjærsgaard taler åbent om DF-exit

To tredjedele af partiets bagland mener, at Kristian Thulesen Dahl er klar til at overtage lederposten i Dansk Folkeparti.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Efter 15 år som formand for Dansk Folkeparti er Pia Kjærsgaard i gang med at planlægge sin exit.

Tankerne om arvefølge og strategi er tænkt, og for første gang taler Dansk Folkepartis leder om det kommende generationsskifte i regeringens støtteparti.

»På det politiske håber jeg meget, at de holder meget fast i værdidebatten. For den er fortsat meget vigtig. Og så håber jeg, at den ledelse, der kommer, stadig vil være en ledelse, der er fasttømret«, siger hun.

»Så længe toppen hænger sammen, så fungerer partiet også i lagene under. Hvis partiledelsen begynder at krakelere, så duer det ikke«, mener DF-lederen.

Bagland regner med Thulesen
En rundspørge, som Politiken har foretaget, viser, at 98 procent af Dansk Folkepartis lokalformænd forventer, at Pia Kjærsgaard fortsætter som partiformand hele næste valgperiode.

Det vil formanden ikke love, men der er styr på arvefølgen – gruppeformand Kristian Thulesen Dahl skal tage over, og baglandet er enig. 67 procent af lokalformændene siger i en Politiken-rundspørge, at gruppeformand Kristian Thulesen Dahl skal tegne partiet.

LÆS OGSÅDF-bagland: Vores troværdighed har lidt et knæk

En af dem er Morten Dreyer, formand for Dansk Folkeparti i Dragør, der støtter Thulesen Dahl, selv om han ikke har den samme folkelighed som Pia Kjærsgaard.

»Det er klart, at så længe han beskæftiger sig med talknækkeri, så er det svært at være folkelig. Men jeg er overbevist om, at når han får opgaven, så vil han vokse med den. I løbet af kort tid vil det være ham, der er den folkelige leder«.

Ingen diskussion om arvefølge
Pia Kjærsgaard er glad for, at baglandet er så positivt over for hendes kronprins. For selv om hun understreger, at hun ikke har lagt sig fast på, hvornår hun ønsker at træde tilbage, så er arvefølgen klar:

»Jeg kan ikke sige, hvordan situationen er om fem år, men hvis jeg fik en tagsten i hovedet i morgen, så ville der ikke udbryde nogen diskussion. Så ville det være naturligt, at Kristian tog over«, siger Pia Kjærsgaard.

Ikke en ny Uffe
Hun går endda så langt som til at give gode råd til sin efterfølger: Man skal være »meget omsorgsfuld over for folketingsgruppen og baglandet« og sørge for, »at man stadig har benene solidt plantet på jorden«.

»Jeg vil gerne komme med gode råd, men jeg vil aldrig blive en Uffe Ellemann, der irriterer partiledelsen. Aldrig«, siger Pia Kjærsgaard.

Usædvanlig udmelding
Christian Green Pedersen er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i politiske partier. Han kalder Pia Kjærsgaards udtalelser opsigtsvækkende:

»Det er meget usædvanligt, at partiledere på den måde taler om tiden efter dem selv, fordi de er bange for, at det vil udløse interne stridigheder. Men Pia Kjærsgaard er så sikker i sin position, at hun kan sige det«, siger han.

»Samtidig er det klogt, at hun ikke sætter tidspunkt på. Det kunne give vælgerne en opfattelse af, at hun ikke længere tog sin opgave alvorligt, men bare ventede på at gå på pension. Det ville kunne udløse en vælgertilbagegang«, vurderer professoren.

Pia K. vil i regering
Før Pia Kjærsgaard lægger de endelige planer for et generationsskifte, skal eftermælet på plads. Derfor sætter hun nu al sin politiske prestige ind på at få Dansk Folkeparti i regering, hvis de borgerlige vinder næste valg.

»Jeg vil ikke lægge skjul på, at det ville være kronen på værket«, siger Pia Kjærsgaard.

LÆS OGSÅPia K.: Løkke skal sige ja til DF i regering

Hun slår samtidig fast, at hun selv ønsker en ministerpost, hvis partiet kommer i regering efter næste valg.

Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, har tidligt udtrykt en vis skepsis over for den ide. I dag siger han:

»Jeg kan godt forstå hendes tanker, men vi går til valg på en VK-regering«.

Annonce
Annoncer
Internationalt
27. maj. KL. 15.02
sorg. Flagene er gået på halv i den finske by Hyvinge efter skudepisoden i går, hvor en 18-årig mand dræbte to og sårede syv med et gevær, han havde taget i sine forældres våbenskab. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

18-årig finne fik ideen kort før drabene

En 18-årig finsk mand erkender, at han skød og dræbt to og sårede syv.

Kultur
27. maj. KL. 14.45

Sofie Gråbøl: Jeg får koldsved og er bange for at falde i min kjole

Både danske 'Forbrydelsen' og 'Borgen' er nomineret til en prestigefyldt britisk pris i aften.

Debat
27. maj. KL. 13.44
Massemorder. Anders Behring Breivik. - Foto: Hakon Mosvold Larsen/AP

Stod Gud bag Breiviks massemord?

Kirkens folk har et forklaringsproblem, når en massakre som i Norge kan finde sted.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe