Annonce
Annonce
Politik 2. jul. 2008 KL. 21.22

Glistrup spiste bøf, når andre drak kaffe

Klokken ni havde Glistrup allerede arbejdet fem timer og var nået til middagsmaden, mens kollegerne drak morgenkaffe.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Svend Auken har siddet i Folketinget alle de år, netop afdøde Mogens Glistrup slog sine folder i det danske ting.

Og socialdemokraten har mange roser til Fremskridtspartiets stifter:

»Han er formentlig én af de fem bedst begavede kolleger, jeg har haft i de år, jeg har siddet i Folketinget«, siger Auken, der har været folkevalgt siden 1971, og tilføjer:

»Derudover var han et menneske med en enorm arbejdsindsats, enormt meget humor og en fantastisk evne til at formulere sig i en brøkdel af et sekund«.

Engelsk bøf til morgenmad
Den store arbejdsomhed illustrerer Svend Auken ved at fortælle om Mogens Glistrups typiske arbejdsdag, mens han sad i Folketinget:

»Fra klokken fire om morgenen til klokken ni arbejdede han på sit sagførerkontor, hvor han i sit store skattecirkus flyttede tal fra den ene kolonne til den anden kolonne«, fortæller socialdemokraten.

»Så kom han ind i Folketinget klokken ni, hvor han havde aftalt med Snapsetinget, at han skulle have engelsk bøf med bløde løg, kartofler og sovs... Nå, ja, og asier. Så samtidig med at kollegerne drak morgenkaffe, spiste Glistrup middagsmad«, beretter Svend Auken.

En elskelig mand
Selv om den erfarne socialdemokrat på ingen måde delte holdninger med politikeren Mogens Glistrups holdninger, havde Svend Auken det fint med mennesket bag:

»På tværs af partiskellene kunne man godt få et fornuftigt forhold til ham. Jeg havde faktisk et ret godt forhold til ham og kunne godt lide ham«, fortæller Auken.

Den tidligere formand for Venstre, Uffe Ellemann-Jensen, beskriver også Glistrup som en elskelig mand - omend sammensat:

»Når man havde ham på tomandshånd, var han et meget, meget sødt, elskeligt og venligt menneske. Og når han så stod på en talerstol, var han en fuldstændig anden. Så der var noget doktor Jekyll og mister Hyde over ham«, siger Ellemann.

Satte røre i dansk politik
Der er ingen tvivl om, at bornholmeren med de markante holdninger satte gang i centrale diskussioner på den politiske scene i Danmark.

»Når man i dag sidder og kigger tilbage på hans politiske liv, så er det klart, at han rørte ved nogle bekymringer, der lå dybt i folkesjælen«, fortæller Uffe Ellemann-Jensen.

»Han startede en debat om de helt grundliggende spørgsmål. Skulle vi overhovedet betale skat? Var det offentlige andet end papirnusseri? Alle regler skulle væk. Der skulle kun opkræves penge for at dække folkepensionen«, siger Svend Auken og tilføjer:

»Forsvaret skulle i Glistrups verden eksempelvis erstattes af en telefonsvarer, der på russisk og kinesisk sagde: 'Danmark overgiver sig, Danmark overgiver sig'«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Politik
13. feb. KL. 12.32
Foto: LEHMANN MARTIN

Venstre: Regeringen er handlingslammet om Syrien

Verdenssamfundet bør tage ansvar for situationen i Syrien, mener V.

Musik
13. feb. KL. 12.10
Død. Whitney Houston blev 48 år. - Foto: Darrin Bush/AP

Apple malkede Whitneys død med opskruet pris

Prisen på souldivaens 'ultimate collection' steg markant efter hendes død.

Sport
13. feb. KL. 10.42 opdateret KL. 11.15
Debutant. Stævnet i Panama var Lance Armstrongs første i Ironmanserien, som World Triathlon Corporation står bag. - Foto: Arnulfo Franco/AP

Armstrong undgik dopingkontrollen

Rasmus Henning undrer sig over at top 3 ved triatlonstævnet i Panama ikke blev dopingtestet.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe