Øjnene er tørret, da Poul Nyrup Rasmussen og Svend Auken sammen møder pressen efter hver sin følelsesladede tale på Socialdemokraternes kongres.

Og de to har stort set altid haft et godt forhold til hinanden, fortæller de.

»Jeg vil sige, at historien om formandsvalget i 1992 er stærkt overdrevet«, siger den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen med Auken ved sin side.

»Det gik jo meget godt«
»Jeg tror ikke, de gange, vi har krydset klinger, overskrider mere end to eller tre episoder i vores regeringstid«.

Svend Auken smiler i solen.

»Man kan også sige, at nu blev han statsminister, hvilket jeg ikke gjorde. Men til gengæld blev jeg miljøminister, og det gjorde han ikke. Så det gik jo meget godt«, supplerer han.

En hård tid
Men det har også været nogle hårde år, er Nyrup og Auken enige om. Og de to har stået tæt sammen, reflekterer Nyrup.

»Når det har været ekstra hårdt, har jeg faktisk slået på tråden til Svend nogle gange i nogle meget afgørende situationer«, fortæller han.

»Og der har du altid givet nogle gode råd på«, smiler han til Auken.

I centrum
De to mastodonter i Socialdemokratiet har på hver sin måde markeret sig på weekendens kongres.

Poul Nyrup ved at træde tilbage som aktiv folkevalgt, og Svend Auken ved for første gang at gøre status over fortid og fremtid, siden det blev kendt, at han er syg af kræft.

Begge har de holdt følelsesladede taler med blanke øjne og stående bifald fra kongressens 800 partimedlemmer.

Ikke farvel
»Pas godt på jer selv«, lød det fra den tidligere statsminister, da han forlod talerstolen for sidste gang som folkevalgt på en socialdemokratisk kongres.

»Jeg glæder mig uendeligt til at være sammen med jer. Til at være blandt Helles græsrødder«.

Men hverken for Auken eller Nyrup er der tale om et endegyldigt farvel. Nyrup skal arbejde for psykisk syges rettigheder, og Auken fortsætter i Folketinget, så længe han kan.